Psykoterapi er for alle – også kristne

Lone Dalsgaard er kristen psykoterapeut
og har selv gået meget til psykoterapi.
Hun mener, at terapien kan være en stor hjælp
til at løse konflikter. – Kristne er ikke nok forberedte på, at vi er syndere og derfor kommer i konflikter, mener praktiserende psykoterapeut Lone Dalsgaard.Hun arbejder med både enkeltpersoner, virksomheder og organisationer, herunder kristne organisationer.
Hendes speciale er psykoterapi, udvikling af ledere og konflikthåndtering.
Og når hun kaldes ud for at hjælpe med at løse konflikter i en kristen organisation, er der en ekstra problemstilling, hun skal tage hensyn til:
– Det kan være som små ø-samfund. Medarbejderne kender hinanden, også uden for dørene; hvis der er konflikt i en kristen organisation, er der ofte også konflikt i familier, menigheder og venskaber. Og tit er de forbavsede over, at der opstår konflikt!
Det samme ser Lone i ægteskaber, hvor de nygifte ikke har været klar på, at der altså opstår konflikter, når man er to.
– Og det burde vi være klar over. Vi har jo i vores livssyn forklaringen på, at de konflikter opstår: vores egoistiske natur. Ingen har lovet os, at vi går fri, fordi vi er kristne.

Blev advaret mod psykologistudiet

Lone Dalsgaard deler sin tid mellem at vejlede i konflikthåndtering på arbejdspladser og organisationer og i at være psykoterapeut for enkeltpersoner.
Hun har altid haft lyst til at arbejde med mennesker én til én. Oprindelig havde hun tænkt på at blive præst, men det var før, hun opdagede psykologistudiet. Da hun fremlagde det for en ungdomsleder, blev hun advaret: – Det er farligt, sagde han. Du kan miste din tro.
Kristne og psykologer havde et andet forhold til hinanden dengang end i dag, fortæller Lone.
– Psykologien tog afstand fra kristendommen i 70’erne. Men nu er det spirituelle mere indført i psykologien, og kirker bruger psykologi mere. Det er moderne, men det var det ikke, da jeg var ung.
Så i første omgang blev Lone skolelærer og læste senere til en bachelor i psykologi med flere efterfølgende supplerende kurser. Hun har i dag 15 års erfaring som praktiserende psykoterapeut og virksomhedskonsulent og har været selvstændig i 8 år. Hun elsker det:
– Fordi jeg elsker at se mennesker vokse og lære at bruge sig selv mere konstruktivt, siger Lone.

Gik selv til terapi

Lone ved, at psykoterapi hjælper, ikke bare fordi hun har set det og læst om det, men fordi hun selv har gået rigtig meget til terapi og fundet hjælp og personlig udvikling i det.
Og hvad fik du ud af det?
– Jeg fik især et bedre og styrket selvværd. Jeg er gået fra at være en lidt skræmt person til at folde mig mere ud og ikke være så frygtsom over for andre.
Så psykoterapi kan hjælpe. Men hvordan er det at gå til psykoterapi?

Hjælp til selvhjælp

Udfordringens udsendte kommer til at spørge, hvordan det er at komme til rådgivning hos Lone. Det skulle han ikke have spurgt om:
– Det er ikke rådgivning, svarer Lone og retter sig op i stolen, så kropssprog og toneleje gør det klart, at dette er vigtigt:
– Det er ikke et besøg hos en ’klog kone’; den slags tager psykoterapien afstand fra. Min opgave er at hjælpe dig med finde frem til dine muligheder i livet, dit fodfæste i livet.
Målet er at hjælpe klienten til at kunne tage ansvar for sig selv, og hvis det er ledere, Lone hjælper: At kunne lede ansvarligt.
– Jeg starter med at etablere kontakt og skabe et tillidsforhold, så klienten føler sig fri. Og så lytter jeg og stiller uddybende spørgsmål. Ofte handler det ikke om det og det konkrete problem, men en større sammenhæng. Så er det som et garnnøgle, hvor vi skal finde enden.

Hvem søger hjælp?

Lone arbejder med helt almindelige mennesker. Alle kan få brug for psykoterapi.
– Jeg henvender mig til sunde, velfungerende mennesker med problemer. Det er typisk mennesker i arbejde eller studerende. Folk, der går og hænger med næbbet og har svært ved at komme op om morgenen og måske finder ud af, at de har en depression.
Og de problemer, folk henvender sig til Lone med, bunder ofte i forholdet til andre. Det kan typisk være forholdet til en ægtefælle, et barn, chefer og kollegaer. Lone vil så hjælpe dem med at finde sammenhæng mellem det, der foregår i hovedet og i følelserne, og til at lære at lytte til begge dele.

Er psykoterapeutens
egen tro vigtig?

Når man besøger Lones hjemmeside og læser om hende, står der allerøverst:
– ”Jeg bygger mit liv og mit livssyn på kristendom”.
Er det vigtigt at vide, at ens psykoterapeut er kristen?
Det kan det i følge Lone være:
– Nogle er i tvivl, når de kommer til psykoterapi, om det, de kæmper med, er af åndelig eller psykisk art. Derfor er det vigtigt, så de ikke er bange for, at psykoterapeuten ikke kan forstå dem.
– Nogle oplever også konflikt mellem lyst og kristen moral, og så er det også godt, at deres psykoterapeut forstår dem. Det kan f.eks. være lyst til at bryde ud af et ægteskab. Mange har brug for, at terapeuten ikke med det samme siger, at er du utilfreds så…
Lone smiler og færdiggør ikke sin sætning, men indskyder:
– Ikke at terapeuter nødvendigvis ville sige det, men jeg tror at sikkerheden er større.

En ændringstid

Lones arbejde er omsluttet af forbøn; hun beder for sine klienter og tror, at de beder for deres terapi-arbejde.
– At bede om psykisk helbredelse er lige så vigtigt som at bede for helbredelse for cancer. Vi kan altid henvende os til Gud, understreger hun.
Men fokus på almindelige menneskers psykiske problemer har generelt ikke været i fokus i kristne kredse, synes Lone. Alligevel glæder hun sig i dag:
– Vi lever i en ændringstid lige nu, siger hun, sikker på, at psykoterapi vil være til hjælp for mange kristne.