Heavy Metal-evangelist
Andreas Larsen råber sit budskab om Jesus ud til lyden af en frådende el-guitar.Andreas Larsen spreder det glade budskab i sin musik ved at arrangere festivaler og via netradio. Men hvis det glade budskab lyder lidt vredt, så er det nok fordi, du ikke er vant til tonerne af Metalcore i 16/4 takt.
– Det er musik, der vil spilles højt og vil lægges mærke til, siger 25-årige Andreas om en af sine yndlingsgenrer: Metalcore. Det er Heavy Metal eller dødsmetal med liv og sjæl.
– Metalmusikken kan bruges til alt det, man vil. Mange bruger det til noget ondt eller til at skabe sig et image. Men jeg bliver altid glad af musikken. Der er tyngde i musikken, og kommer man med et budskab om Guds nåde, så kan man lægge tyngde i. Man kan råbe det budskab ud, og man bliver fyldt med positiv energi.
Andreas har lange dreadlocks og tatoveringer op og ned ad armene bl.a. et banner, hvor der står Thi for mig er livet Kristus og døden en vinding, og en tatovering med tallet 777 (for Gud er lige et nummer bedre), som nok skal vække lidt opsigt, når han spiller sammen med andre metal-bands.
Andreas spiller bl.a. i bandet Barricades og rejser rundt i Europa og USA til festivaler. Barricades har været fokus for et tv-program på DR2 for halvandet år siden. Og i weekenden arrangerer Andreas metal-festivalen Green Light District Festival.
Andreas voksede op i en kristen familie i Fjellerup. Han beskriver troen som en integreret del af sit liv, hvor familien altid har bedt sammen og vist kærlighed for hinanden. Som 10-årig flyttede de til Nepal i 3 år som missionærer. Og hvad skal en lille knægt på 10 år så lave i Nepal? Ja, man kan jo høre musik.
– Jeg fik 8-10 kroner om ugen. Det var nok til et kassettebånd, så jeg cyklede ned til Katmandu hver uge for at købe musik.
Greenday, Offspring, Guns NRoses, Metallica og DAD var in. Og spændende, syntes Andreas. Han udforskede musikken.
– Og jeg lyttede mere og mere til de hårde numre på båndene.
Det kunne selvfølgelig kun gå en vej: Andreas startede i band i 10. klasse og har spillet i bands lige siden. De headbangede og hoppede rundt på scenen til kopi-numre af tidens populære rock-bands som DC Talk. Snart blev han spurgt af en ven, om ikke han ville være med på en demo med original musik. Men ikke bare rock. Kristen black metal. Og det var en hel ny ting i Danmark.
– Det var ikke noget, jeg hørte hele tiden, men jeg elskede at spille det, siger Andreas.
Knap var demoen ude, før han blev ringet op af Morten Storgaard fra det nyformede band Barricades, som spurgte, om ikke Andreas skulle være guitarist.
Han har været med siden 2004, og snart kom også en vis portion succes – selvom der gik et par år, før kirker begyndte at invitere bandet. Det var mest almindelige spillesteder, der tog imod Barricades, med respekt for deres musik og sceneshow, som brød med miljøets idealer om coolness og image. Barricades står ikke stille og headbanger lidt, når de spiller.
– Vi hopper fra stilladser, guitarerne er hele tiden oppe i luften, og vi spiller flere forskellige takter, siger Andreas.
– Det lagde grunden til min begejstring for at bruge metal-musikken til at formidle kærlighed. Og til at have et liv, der er transparent, fortæller Andreas.
For ham handler det at være musiker i et nogen gange dystert miljø også om at være eksemplarisk.
– Man kan ikke sige, at man ikke drikker sig fuld på spillesteder, men så gøre det i byen eller med vennerne.
Bandet beder også sammen, hver gang de skal øve eller på scenen.
Efter at have været på tv begyndte tilbudene at komme fra kirker, og Barricades var med til at bringe hård musik ind i kirken.
– Mange kirker fik øjnene op for, at unge hører ekstrem musik. Og de opdagede, at vi ville noget med vores musik.
Det skete ikke med det samme, for musikstilen har et stigma.
– Mennesker har jo fordomme om det at være kristen og spille metalmusik. Nogle tror, det er blasfemisk.
Det gør nu ikke så meget. Andreas har også taget sig selv i at have fordomme:
– Jeg har taget mig selv i at tænke, at kristne ikke vil acceptere det. Men vi har fået tilbud fra kirker, hvor vi bare har tænkt hold da fast. Kirker vil have os. Det er rigtig fedt at få nedbrudt de fordomme.
I denne weekend løber Green Light District Festival af stablen for andet år i træk. Det er en festival, som Andreas er ankermand for.
– Navnet står i opposition til Red Light District i Amsterdam. Det er præget af begær og had og misbrug og tomhed og jagten på noget uopnåeligt. Festivalen skal være det modsatte. Folk skal kunne være sig selv, åbne og opleve næstekærlighed. Der er intet hierarki, alle hænger ud med hinanden. Verdenskendte bands spiller med upcoming bands, siger Andreas om festivalen, som foregår 30. maj til 1. juni på Djursland efterskole.
