Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Kære Suh
Her i foråret opstod en voldsom episode mellem mine to søstre. Resultatet blev, at min ene søster afskrev min anden søster totalt. For mig er det et følelsesmæssigt mareridt. Hvem skal jeg holde jul med? Jeg føler mig som et gidsel mellem dem. For at slippe ud af situationen har jeg tænkt mig at tage ned til en rigtig god ven, der også skal sidde alene juleaften, men nu frygter jeg mine søstres reaktion på det. Det lyder åndssvagt, men jeg er faktisk nervøs for at tage telefonen, for hvis det nu er en af dem. Jeg skriger efter frihed til at kunne tage et valg andre ikke er enig i, men ALT jeg forsøger at beslutte bliver set i lyset af om ”familien” siger god for det! Det er da ikke sund familierelation, er det?? Og hvem har ansvar for, at min niece (lillesøsters pige) får en god jul (de kommer jo til at sidde alene, hvis jeg ikke kommer)? Er det hendes mor? Er det indirekte mig? Jeg tør ikke stole på det, jeg selv oplever, for tænk, hvis jeg vælger forkert og gør andre ondt?? Så er jeg jo ikke en ”god kristen”!
Mange hilsner
B.

Kære B.
Det bedste svar jeg kan give dig på spørgsmålet om, hvad en sund familie-relation er, er at det er et fællesskab, hvor kærligheden til hinanden bl.a. kommer til udtryk i en respekt og anerkendelse af hinanden. Og da kærligheden som bekendt kan overvinde alt, er det derfor også muligt at acceptere og respektere hinandens forskelligheder – at man kan være uenige – uden at det medfører forkastelse og afvisning. Dette mangler dine søstre måske endnu at lære.
Bibelen taler om, at frygt ikke findes i kærligheden, men den relation, som du beskriver at have til dine søstre, lyder til at være præget af frygt. Hvor er det ærgerligt, sådan bør det ikke være. Derfor kan jeg kun opmuntre dig til at bryde dette mønster, for det befordrer ikke kærligheden imellem jer. Tværtimod kommer du sikkert til at føle større og større modvilje imod dem.
For naturligvis skal det være i orden, at du træffer valg, som din familie ikke altid er enige i – det gør ikke nødvendigvis dine valg forkerte, men blot anderledes end dem resten af din familie ville have truffet. Der er en forskel.
Prøv at centrere din energi og opmærksomhed på, hvad der føles rigtig og godt for dig – og hold fast i det! Øv dig i at se bort fra, hvad dine søstre/din familie evt. tænker eller mener om dine beslutninger – og lad det være deres sag.
Lad blot dine søstre bekrige hinanden – det er deres valg – men giv dig selv lov til at trække dig fra krigs-zonen, så du ikke også bliver ”ramt”. Meld evt. klart ud til dem, at du holder af dem begge, men at du forventer, at de respekterer, at du ønsker at holde dig helt ude af deres indbyrdes stridigheder. Dette bl.a. ved at holde jul med en helt tredje part. På denne måde er dit valg i forbindelse med julen egentlig ikke så meget et fravalg af dem, men en måde at vælge dig selv og dine behov til. Din omsorg for din niece er prisværdig, hun er heldig at have så engageret en moster, men ansvaret for hendes liv og lykke er i sidste ende udelukkende hendes mors. Du har hverken rammerne eller beføjelserne til at overtage dette ansvar. Og heldigvis giver en lidt kedelig juleaften ikke så store sår på sjælen.
Til sidst vil jeg gøre dig opmærksom på, at det, at du begår fejl – at du ind imellem træffer forkerte valg – ikke gør dig til en dårlig kristen. Det gør dig blot til et menneske. Men den ”gode kristne” tager ansvar for sine forkerte valg og ønsker at rette op på det. Og mere bør vi ikke forlange af os selv. Det gælder også for dig. Så prøv du blot trygt at handle mere ud fra din egen fornemmelse og langt mindre ud fra andres.
Hilsen Suh

Kære Suh
For noget tid siden var jeg ude for at overvære et noget voldsomt trafikuheld. Selvom det er ved at være over en uge siden, tænker jeg stadig meget på det, og kan også godt blive bange, hvis jeg hører en bil bremse op. Er det normalt?
K.

Kære K
Ja, det er der ikke noget unormalt i. Når vi oplever noget meget voldsomt sætter det sig både i hjernen og i kroppen, og det kan tage noget tid at slippe igen. Mange oplever også, at selvom hjernen – især, hvis vi gør en bevidst indsats – efterhånden får bearbejdet hændelsen, så det ikke fylder så meget, kan kroppen godt være lidt længere tid om det. Den arbejder nogle gange ligesom autonomt uden om hjernen. Sørg derfor for at få snakket hændelsen godt igennem – gerne flere gange – så både hjerne og krop får mulighed for at reagere under trygge rammer. Undgå at ignorere dine reaktioner, men prøv i stedet at blive lidt i dem, for jo mere de får lov at blive udløst, jo hurtigere vil de forsvinde. Og måske de netop vidner om, at der stadig er ting eller tanker, du har brug for at få bearbejdet? Når du hører eller ser noget, der minder dig om hændelsen, og som får din krop til at reagere med angst, så sørg for at undersøge det, så du med dine egne øjne erfarer, at det ikke var farligt alligevel. Med tiden vil du så genvinde tilliden til en rolig og tryg hverdag.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på
46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårsvej 109,
4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk