Pilgrimsvandringer er ’in’

Danskerne vil gøre deres tro synlig, vurderer forsker.Vi vandrer, mens nattergalen synger. Der er helt stille, bortset fra naturens lyde og lyden af mennesker, der bevæger sig. Ingen taler. Jo, måske lige Gud!

Pilgrimsvandringer er tegn på større åbenhed omkring tro, vurderer prof. Brian McGuire.

Sådan indleder baptistpræst Lone Møller-Hansen sin indbydelse til alle Bornholms frikirker om at deltage i tre pilgrimsvandringer i sommer. Den første allerede søndag den 7. juni.
Og de er med på ideen, alle sammen. For pilgrimsvandringer er ’in”.
Det vurderer i hvert fald professor i religionshistorie Brian McGuire fra Roskilde Universitetscenter:

Vil vise tro

– Danskerne er begyndt at vise deres kristne tro i ydre gerning som et led i en selverkendelse, siger han til Jyllands Posten.
Også Folkekirken er med på pilgrimstrenden og har bl.a. ansat to pilgrimspræster. Dermed lægger man sig op ad Norge og Sverige, der har hver fire pilgrimspræster ansat. For det er der nok ”kunder i butikken” til:
– Denne genopdagelse af kristendommens liv og rødder er ny. Traditionelt er danskernes forhold til Gud yderst privat, og Folkekirken har været bange for ydre handlinger, der kunne virke, som om man købte frelsen. Det er ændret, siger Brian McGuire.

Ingen præstation

Men det handler slet ikke om at købe frelse eller nogen anden religiøs præstation. Når mennesker forlader hverdagens mange stressende forpligtelser for at begive sig ud på en vandring i Guds natur, giver man blot plads til Gud:
– Her får han taleret. Både igennem sit skaberværk, i vores tilbedelse, de korte læsninger fra Bibelen – og i stilheden, siger Lone Møller-Hansen.
De bornholmske pilgrimsvandringer finder sted tre gange i sommer – hver den første søndag i juni, juli og august. Og kirkerne, der står bag, er Pinsekirken i Rønne og Tejn, Metodistkirken, Missionskirken, Baptistkirken, Frelsens Hær og Nexø Frikirke.
Sidste år var første gang, frikirkerne på Bornholm arrangerede fælles pilgrimsvandringer og det gav blod på tanden.

Bekender kulør

Men det er ikke kun stilheden, der trækker, mener Roskildeprofessor Brian McGuire. Tendensen breder sig, fordi danskerne godt vil bekende kulør:
– Som pilgrim bliver man yderst synlig, og det er godt for den enkelte, samtidig med at det varsler en positiv udvikling i samfundet mod en større åbenhed og søgen efter selskab og indsigt, siger han.
Indsigt er tilsyneladende også motivet for danskeres udlandsrejser. Unitas Rejser i Silkeborg oplever stigende interesse for rejser med indbyggede klosterophold og pilgrimsvandringer.
Også den berømte pilgrimsrute Santiago de Compostela i Nordspanien er mere populær end nogensinde. Foreningen af Danske Santiagopilgrimme udstedte sidste år 1.355 vandrerpas til danskere, der tog på den mindst 100 km lange pilgrimsvandring. Alt tyder på en 20 pct.’s stigning i år.