Præsten, der elsker konfirmander

Signe Voldby elsker at arbejde med unge. Hun har 85 konfirmander og har nu inviteret forældrene til fire aftner om troen – og det slutter med, at forældrene laver deres egen gudstjeneste.- Jeg er lige så begejstret for at arbejde med unge i dag, som da jeg var 17 år, klukker Signe Voldby, mens hun med rablende hurtig stemmeføring fortæller om sit dynamiske liv som sognepræst i Frederiksværk.

Signe Voldbys vejledning til bryllupstalere lyder: ”Rejs dig op, så alle kan se dig. Tal højt, så alle kan høre dig. Sæt dig hurtigt ned igen, så alle kan li’ dig”.

Græse og Sigerslevvester hedder de to små sogne i den nordlige del af Frederikssund, hvor Signe Voldby er præst.
– Jeg er så heldig, at der i mine sogne er et ungt nybyggerkvarter med en masse unge familier og konfirmander. Desuden har jeg 22 konfirmand-elever fra en privat realskole i Frederikssund. Ialt 82, fortæller Signe Voldby begejstret. Andre præster ville nok betakke sig, men ikke Signe.
– Vi lader konfirmanderne opleve en masse spændende, og vi tager dem altid med på konfirmandlejr, hvor de får lov at eksperimentere med deres første personlige bønner, osv.
Mange konfirmander vil derfor også gerne gå i vores teenklub, men det må de først, når de er konfirmeret…! bemærker Signe skælmsk.
Faktisk er der tolv af de unge fra teen-klubben, som bagefter er taget på bibelskoler i udlandet. Bl.a. i England, hvor Signe selv gik som ung.

Signe Voldby føler sig også velsignet af et meget positivt og konstruktivt menighedsråd. Ud fra forskellige kirkelige holdninger er de enige om, at det er godt med en velfungerende kirke med gode aktiviteter for unge.
– Det har også været dejligt, at vores egne fire børn aktivt har deltaget i teenklub og andre aktiviteter, siger hun.
Mens vi taler, er datteren Katrine ved at gøre sig klar til at rejse til Sierra Leone. Her skal hun deltage i forsoningsarbejde mellem de stridende grupper. Det har hun også tidligere gjort i bl.a. Gaza, hvor muslimer, jøder og kristne spillede fodbold sammen og på den måde lærte hinanden at kende som andet end fjender.

For nylig havde Signe muslimsk besøg i kirken. Imamen i Frederikssund og Selim Yumuk fra Dialog Forum og lokalforeningen Atlas overværede en gudstjeneste. Bagefter var de med til kirkekaffe.
I forbindelse med et arrangement i Kulturhuset Elværket i Frederikssund bad Signe og imamen fælles fredsbøn. Ved den lejlighed sang kirkens gospelkor, og der var også religiøs dervish-dans på programmet.
– Jeg deltager glad og gerne hvor som helst, mennesker mødes, når bare jeg er velkommen til at tale om kirkens herre, Kristus. Jeg går stærkt ind for religionsfrihed, og muslimer har også en længsel efter Gud.

– Vi er jo ikke enige, men vi står stærkt, varmt og åbent over for hinanden. Jo stærkere man er i sin tro, desto mindre nervøs er man over, hvordan andre er, siger hun.
Da hun kort tid inden gudstjenesten blev ringet op og spurgt, om imamen og Selim Yumuk måtte deltage, var hun derfor ikke i tvivl. De var meget velkomne.
– Alle der deltog syntes, det var en dejlig oplevelse. Det blev i øvrigt aftalt, at vi senere skal besøge dem i deres bedehus, fortæller Signe Voldby.

Signe Dorthe Voldby er gift med Kim Voldby Pedersen, som er chef for et internationalt kontor i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
– Min mand sidder i kirken hver søndag, og det er jo en fantastisk opbakning.
Vi har fire børn. Ud over Katrine er der Anders, den ældste, som er læge, Christian som studerer til læge og Hans, som efter studentereksamen tog på bibelskole i Østrig.

Signe Voldby er født og opvokset i Hillerød i en familie med et aktivt kirkeliv og besluttede sig allerede som 13-årig for at blive præst – da hun ”opdagede alt det der med tro, bøn og bibel”.
Umiddelbart efter sin studentereksamen tog hun på Capernwray Hall, en tværkirkelig, international bibelskole nær Lancaster. Tre af hendes børn har siden været på skolen, hvor unge fra hele verden samles om den kristne tro.
Da Signe gik i gang med at læse teologi, blev hendes mor så interesseret i emnet, at hun også læste til præst på særuddannelsen. Bagefter var hun også præst – bl.a. fire år på Gran Canaria for danskere på ferie!
Signe Voldby startede selv som præst i Grøndalskirken i Vanløse i 1984. Her var hun indtil 1990 og har lige siden været i Græse/Sigerslevvester. Hun har netop fejret 25 års jubilæum som præst.
I 2006 var hun Månedens Præst på DR1 og har desuden medvirket i et par bogudgivelser. Hun har været med til at skrive en fælleskirkelig andagtsbog, ”Dagslys”, som blev udgivet af Dansk Oase – en bevægelse for fornyelse i bl.a. Folkekirken.

I Signes kirke har man i flere år haft Alpha-kurser – altså de populære grundlæggende kurser om kristendom, hvor deltagerne også mødes og spiser sammen.
Og for at gøre det tværkirkelige oplæg endnu mere velegnet til brug i Folkekirken, har hun sammen med Finn Rosenberg, som er tidligere lektor ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, og Bess Serner-Pedersen, som er leder af Alpha-kontoret i Danmark, skrevet bogen ”Folk i kirke”. Den fortæller om folkekirkens liv og lære.
Desuden har hun – meget passende – medvirket i en bog med inspiration til ”arbejdet med konfirmander”, udgivet af Præsteforeningen.

Som 20-årig fik hun sin første guitar, og hun bruger den stadig flittigt, både privat og i kirke-sammenhæng.
Kombinationen gospel og kirke har hun taget helhjertet til sig, og hun er begejstret for kirkens gospelkor på 40 – og for de unge musikere, der deltager i hendes gudstjenester.
I sin sparsomme fritid foretrækker hun lovsang, skønlitterære bøger og barske krimier, men har tidligere også spillet violin i forskellige amatørorkestre.

Da Signe Voldby som ung var nystartet sygehuspræst på Frederikssund Sygehus, hvor hun var tilknyttet ca. 1 dag om ugen, havde hun i et stykke tid forgæves håbet, at nogen skulle ringe til hende, fordi de trængte til at tale med en præst. Derfor besluttede hun sig for selv at opsøge patienter, der kunne have gavn af samtaler.
– Hospitalet gav mig lov til at gå rundt på stuerne for at høre om, der var nogen, der ville tale med en præst. Der var da flere, der gemte sig bag deres ugeblade, men der var også en del, der tog varmt imod mig med ord som: ”Jeg har sådan håbet, at jeg kunne komme til at tale med en præst”, fortæller hun.
– En dag talte jeg med en kvinde, der havde mistet både sine børn og sin mand og nu selv var alvorligt syg. Hvad er meningen med det? spurgte hun. ”Jeg ved det ikke”, måtte jeg indrømme – for jeg har jo ikke alle svarene…
– Men et af mine yndlings-bibelvers er ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene”.
Når vi følger Jesus, er det godt. Så er der et håb, der rækker ind i evigheden. Jesus kommer til os dér, hvor vi er. Især når vi har det svært, tilføjer Signe Voldby.
Af Tina Varde
og Henri Nissen