Dødsulykke bag ny kristen bog: – Jeg så verden som gennem en glasvæg

Den norske præst, Helle Maria Wolstad, skriver om krisehåndtering næsten 20 år efter, hun mistede sine forældre i Scandinavian Star-ulykken.”Når krisen rammer” er navnet på en bog, der fornyligt er udgivet på forlaget til IKO (Kirkelig Pædagogisk Center). Bogen indgår blandt andet i en bogserie til brug i samarbejdet mellem kirker og skoler.

Præsten Helle Maria Wolstad har selv oplevet, hvordan undertrykt sorg kan føre til sammenbrud. Nu udgiver hun en bog om, hvordan man hjælper sørgende til at bearbejde sorgen. Foto: Anders A. Aanensen.

Bogen indeholder mere end blot teori, idet den tager afsæt i forfatterens egen personlige historie og krise, da hendes forældre brat blev taget bort for knap 20 år siden.
– Min historie er absolut tilstede i bogen, selv om jeg ikke fortæller den direkte. Jeg bruger også en del eksempler på, hvordan mine børn reagerede på at miste deres mormor og morfar, siger forfatter Helle Maria Wolstad, der til daglig arbejder med krisetelefonen hos Kirkens SOS (diakonal, telefonisk rådgivningstjeneste i Norge, red.)

Katastrofen på Scandinavian Star

Natten til den 7. april 1990 udbrød der brand på passagerfærgen, Scandinavian Star, der sejlede mellem Oslo og Frederikshavn. Om bord på færgen var Maria Wolstads forældre.
– De skulle til Tyskland sammen med nogle venner. Da det via medierne gik op for os, at det var deres færge, der var ramt af ulykken, indfandt vi os på et hotel, hvor man samlede de pårørende.
– Først ventede vi bare på et livstegn, fordi vi på det tidspunkt ikke vidste, hvor omfattende ulykken var. Men da vi om aftenen endnu ikke havde hørt noget fra dem, forstod vi, at de var omkommet, fortæller Maria Wolstad.
Pludselig var hendes verden vendt op og ned. Men for en nyligt tiltrådt præst og mor til tre var der ikke meget plads til bearbejdelse af sorgen.
– Da vi kom ud af hotellet, så jeg verden som gennem en glasvæg. Jeg kunne ikke forstå, at verden gik videre for dem der ude.
– Men efter en kort sygemelding, var jeg tilbage i arbejdet som præst for metodistmenigheden, hvor mine forældre havde været medlemmer. Måske burde kirken have stoppet mig, men jeg signalerede ganske stærkt, at jeg klarede mig selv, husker forfatteren, der også har vanskelig ved at se hvem, der i kredsen omkring hende kunne have ydet den nødvendige støtte.
Den selvdefinerede rolle som vidne om Guds hjælp i en vanskelig tid var heller ikke enkel.
– Det var en belastning, at jeg ”var nødt til” at fortælle om, hvordan Gud var til stede i sorgen, når det til tider slet ikke oplevedes sådan i det hele taget.
I tiden umiddelbart efter oplevedes det mere som om jeg troede til trods for og ikke på grund af. Da må man have lov til at være vred på Gud eller distancere sig fra ham, mener Maria Wolstad.

Reaktionen kom med forsinkelse

To år senere kom reaktionen. Uden at have bearbejdet sorgen, voksede den sig så stor, at den ellers så aktive præst ikke magtede mere.
– Jeg gik ind i en depression og blev sygemeldt i en lang periode. Da fik jeg professionel hjælp – og opdagede, at der var folk omkring mig, der kunne støtte mig.
– Den største hjælp fik jeg alligevel nok gennem min egen proces. Jeg slap sorgen ud og gav slip på den. Den fik ikke lov at definere mit liv, selv om jeg bærer den med mig resten af livet, fortæller hun.
Den smertefulde erfaring har været en motivation til at hjælpe andre i krisesituationer. Med den nye bog håber hun således at kunne give medmennesker et værktøj til at være en støttespiller.
– Jeg håber, den kan bidrage til, at mennesker kan stille de rigtige spørgsmål og være ærlige i en sådan proses. Det vigtigste er at lytte og ikke give udtryk for, at man ved, hvordan den anden har det. For det er ikke muligt. Hver enkelt har sin egen sorgreaktion.

Unikbog om krisehåndtering

– Det er også vigtig at skabe rum og tryghed, således at sorgen kan slippe ud, og at sige fra, hvis noget ikke stemmer og vedkommende har brug for hjælp udefra, mener Maria Wolstad.
Hun mener, der har manglet en sådan type bog om krisehåndtering.
– Jeg har læst ganske meget faglitteratur og også noget om det tekniske omkring krisehåndtering. Men ved at lade faglige teorier, tekniske metoder og historier gå hånd i hånd, tror jeg, at denne bog er unik.
– Selv har jeg savnet en sådan bog, siger forfatteren, der også peger på kirkens mulighed for at komme ind i billedet.
Eksempelvis beskriver bogen, hvordan kirker kan bistå skoler i krisehåndteringer.
Bogen er den tredje i rækken, der behandler muligheden for samarbejde mellem skole og kirke. Tidligere emner har været rammer og muligheder i kirke-skole-samarbejdet og kirken og den kulturelle bagage.
Det er forlaget IKO, der står bag udgivelserne, og snart publicerer forlaget også en bog om skolen og skolegudstjenester.
Af Anders A. Aanensen, KPK