Klimaet har brug for kirken
– Vi har ansvar for medmennesker og andre arter. Det kan kirken sætte ord på, siger klimaminister Connie Hedegaard (K).Kirken skal ikke kun tage sig af enkeltindividers sjælelige behov. Kirken bør også være med til at løse klodens klimaproblemer.
Det siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) til KFS bladet Til Tro og senere Baptistkirkens organ Baptist.dk. Det religiøse sprog og kristendommens ansvarsetik er velegnet til at adressere klimadagsordenen.
– Kirken kan mobilisere dette ansvar, sætte ord på det og formidle til det moderne menneske, at vi har forpligtelser over for andre arter og vore medmennesker. Kirken må ikke være bange for at appellere til dette ansvar, for der er noget i det religiøse sprog, som tiden har brug for. Blandt andet evnen til at betone, at mennesket ikke bare er en materialistisk størrelse, men er en del af en større sammenhæng.
Det bør altid være kirkens opgave at overveje vores adfærd og levevis, mener klimaministeren:
– Er den mest privilegerede generation i verdenshistorien i færd med at feste igennem og overlade en ubetalelig regning til kommende generationer? spørger hun.
Hun opfordrer ikke til status quo, men det, hun kalder bæredygtig vækst. l 2050 vil der leve ni milliarder mennesker på jorden, og otte milliarder af dem vil leve i lande, der i dag bliver betegnet som udviklingslande.
– Derfor skal vi i alle tilfælde finde på mere begavede energi- og ressourceeffektive løsninger. Og det kræver vækst. Bæredygtig vækst vel at mærke! pointerer hun og drager paralleller til Bibelen:
– Blandt mine yndlingsfortællinger i Biblen er lignelsen om de betroede talenter; i lignelsen om talenterne lader Jesus os forstå, hvorledes det er vores pligt hver især at bruge de talenter, vi har fået, frem for at gemme dem væk.
– Vi skal bruge det, Gud har givet, vi skal bruge det rigtigt, og vi skal bruge det til gavn for andre mennesker med respekt for skaberværket.
/sl
