Venstre sidebanner eksempel

I skal være fuldkomne, ligesom jeres Far i Himlen er fuldkommen

Birgitte Nielsen giver i denne uges kronik sit bud på, hvordan vi som kristne kan leve op til Bibelens ord om at være hellige og fuldkomne.”Så vær i da fuldkomne”. Det er ord, der nok kan få det til at gibbe i en, for er det virkelig muligt at leve op til som menneske? Et skriftsted, der ligner, er: ”I skal være hellige, for jeg er hellig”.Birgitte Nielsen
Tidl. alternativ healer og
underviser, Holstebro.

Er det virkelig muligt, at leve op til Mattæus-evangeliet kapitel 5, vers 48: ”I skal være fuldkomne, ligesom jeres Far i Himlen er fuldkommen” eller 1. Peters Brev kap. 1 vers 16 ”I skal være hellige, for jeg er hellig”? Er det ikke en fejl, at det står i Bibelen, når det nu ikke er til at leve op til?
Vore synder er dækket af Jesu dyrebare blod fra det øjeblik, vi bekendte os som troende. Kan noget så adskille os fra Jesus/frelsen? Romerbrevet kap. 8, vers 38 siger: ”Jeg er overbevist om, at intet i hele universet kan skille os fra Guds kærlighed” – slå det op. Der er altså ikke noget udefra kommende, der kan adskille os fra Gud.
I 1. Johannes brev, der er skrevet til jøder, der havde omvendt sig til Jesus Kristus som deres Frelser og Herre, står der i kap. 1, vers 8: ”Hvis vi siger, at vi aldrig forsynder os, bedrager vi os selv og nægter at se sandheden i øjnene”. Det er altså, hvad der sker for alle troende på vores vandring mod målet, Guds Himmel – vi synder, på den ene eller anden måde. Vi kan selv afprøve (være opmærksomme på), om vores tanker, følelser, handlinger og den tale, der udgår fra vores mund, konstant ærer Gud.
Vi ville være fortabt uden at leve i Nåden. Guds nåde er, at han tager os som vi er, når vi tror på Jesus. Tro overvinder verden – læs: synden vi endnu ikke bevidst har gjort op med, – når vi løbende omvender os. Nåden er levende og sætter os fri igennem troen.
I 1. Johannes kap. 1, vers 9 (skrevet til kristne jøder) står der: ”Men hvis vi bekender vore synder, kan vi være sikre på, at han, som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld”.
Det er helliggørelsesprocessen inde i os. Det er her, det er svært, fordi gamle vaner m.v. får os til at ”falde”. Efter ”faldet” rejser Gud os op, igen og igen, og igen…. når vi bekender vore synder og omvender os. I processen forvandles vi til at blive mere og mere lig Jesus. I Kolossenserbrevet står der i kap. 3, vers 5: ”Alt det i jeres gamle liv, som hører denne verden til, skal I derfor overgive til døden”. Slå op og læs, hvad Gud bl.a vil have, vi skal overgive til døden. Ordets gode nyhed er, at når vi til stadighed erkender synd i vore liv, kan vi bekende vores synd og omvende os til Jesus.

Livet efter omvendelse

Tillader vi os selv at søge Jesus, vil vi være som leret i pottemagerens hånd: Vi tænker måske, at Gud begynder igen, når han ser, at vi er gået helt forkert, men faktisk begynder han igen og igen ikke alene hver ny dag, men hvert øjeblik vi vender os til ham.

Efter omvendelsen vil det i mange tilfælde være en proces at aflægge gamle vaner m.v. Det, der har betydning for Gud er, at hjertets indstilling er lydighed over for Ordet. Der kan blive tale om udfrielse, før selve processen tager fart. Efter omvendelsen vil vi være hellige og fuldkomne, ligesom vores Far i Himlen er fuldkommen.
I Ordet flyder Jesu kærlighed. Uden for Ordet er verden og alt, hvad der ikke er velbehageligt for Gud. Kan vi alligevel, som troende, bevidst vælge at leve uden for Bibelens retningslinjer, uden for Jesu kærlighed – og alligevel forvente at komme ind i Guds Himmel?
Som nævnt ovenfor skal det, der hører denne verden til, overgives til døden. Gør vi ikke det, men lever efter vore egne regler/verdens normer, bringes vi i fare. Så kan vi gå i kirke, deltage i de største stævner og gå på de bedste bibelskoler uden at tilegne os Guds retningslinjer for vore liv, så de når ind i dagligdagen. Derfor oplever mange de såkaldte rutsjeture. Op ved stævnerne og ned igen efter nogen tid hjemme. Ordets forkyndelse blev ikke tilegnet i tro til efterlevelse, så gamle tanker og vaner fortsætter.
På hjemmesiden www.InsightofGod:Experiences (Indsigt om Gud: Erfaringer og visioner/åbenbaringer af Evigheden) fortæller mennesker, der er blevet flyttet til henholdsvis Himlen og Helvede, om deres oplevelser/erfaringer, efter de er kommet tilbage til jorden. At læse om Himlen er at møde ren kærlighed. At læse om Helvede er ubegribelig forfærdeligt. En præst, der stjal af kassen (Guds penge), lider uudholdeligt, troende fra samme menighed, der havde noget imod hinanden og ikke ville gøre op med det, lider uudholdeligt. Løgnere, drankere, mennesker der levede i hor, lider forfærdeligt. En person der skyldte penge, men ikke ville betale dem tilbage, selv om han havde pengene, lider forfærdeligt. Det handler bl.a. om utilgivelighed og bevidst synd.
For Gud findes ikke små/store synder, der findes kun synd. Gud har ingen persons-anseelse, og ”position” har ingen betydning for ham.
Det er virkelig en øjenåbner, så man ser Guds Ord helt ned i sin enkelthed. Gud mener det, der står skrevet. Er der noget i vore liv, der får os til at tvivle på, om vi er hellige og fuldkomne nok til at komme til Himlen, når vi dør, er Bibelens gode nyhed, at så længe vi lever her på jorden, kan vi bekende vore synder og omvende os til Jesus. Så er vi da hellige og fuldkomne, ligesom vores Far i Himlen er fuldkommen.

Stå fast på ordet

Jesus er kærlighed, men vi skal være nøjeregnende med Guds Ord. For at leve Gud velbehageligt skal vi stå fast på Ordet og lade Bibelens anvisninger være retningslinjer for vore liv. Kolossenserbrevet kap. 3 er et godt eksempel til efterfølgelse, fx vers 1 og 2: ”Nu hvor I ligesom Kristus er blevet oprejst til nyt liv, skal I lægge vægt på de værdier, som kommer ovenfra, hvor Kristus sidder på tronen ved Guds højre hånd. Læg vægt på den himmelske verdens værdier, ikke de jordiske”. At lægge vægt på det, der hører Himlen til, gør det muligt at leve i Ordet, dvs. udleve Jesu kærlighed. Kolossenserbrevet 3, vers 10: ”Og i har iført jer det nye liv, som vokser og fornyes i takt med jeres forståelse af Gud”, og vers 12 – 15: ”Som Guds udvalgte, elskede og hellige børn skal i iklæde jer det liv, han gav jer. Vær barmhjertige, venlige, ydmyge, imødekommende og tålmodige. Bær over med hinanden, så snart der er noget at tilgive. Lad den fred, som kommer fra Kristus, kontrollere jeres tanker”.
Vi skal elske mennesker, men ikke elske synden i mennesket eller bekræfte nogen i, at det, de gør, sikkert vil blive accepteret, fordi Jesus er kærlighed. Kan vi se synd hos andre, skal vi i kærlighed fortælle det, ellers får vi blod på vores hænder, siger Ordet. Det er alene Jesu kærlighed, der giver adgang til påtale ind i hinandens liv.

Tillader vi os selv at søge Jesus, vil vi være som leret i pottemagerens hånd: Vi tænker måske, at Gud begynder igen, når han ser, at vi er gået helt forkert, men faktisk begynder han igen og igen ikke alene hver ny dag, men hvert øjeblik vi vender os til ham. Vi er på drejeskiven livet igennem, dagen igennem, øjeblikket igennem. Den gennemgribende forvandling i vores tanker er at se, at Gud altid er villig til at gøre alting nyt. Hvilken kærlighed og nåde, at Gud selv sikrer sig, at vi øjeblik for øjeblik kan stå hellige og fuldkomne, ligesom vores Far i Himlen er fuldkommen.