Færre i folkekirke – flere i migrantkirke

Folkekirkens medlemstal falder. Men migrantmenigheder vokser. For de er støttepunkt for indvandrere. Og det kan Folkekirken lære af…Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 64 procent af befolkningen i Københavns Stift er medlemmer af Den Danske Folkekirke i dag – mod 80 procent for blot 20 år siden.

Folkekirken kan lære af migrantkirkerne, mener Birthe Munck-Fairwood fra Tværkulturelt Center.

Men samtidig vokser mange migrantmenigheder i hovedstadens kulturelle smeltedigel, skriver netværkskoordinator Birthe Munck-Fairwood i avisen Nyt på Tværs.
– Seneste optælling viser: på en gennemsnitssøndag holder migranter gudstjenester på 35 forskellige sprog i over 200 menigheder ud over landet, heraf omkring halvdelen i Hovedstadsområdet, rapporterer hun.
I dag har hver tiende dansker rødder i et andet land i første, anden eller tredje generation.

En ny migrantmenighed om måneden

– Derfor er det ikke overraskende, at antallet af nydanske menigheder de seneste år er vokset mærkbart med i gennemsnit en ny menighed om måneden. Ikke alle indvandrere og flygtninge er muslimer. Mindst en tredjedel kommer fra en kristen kulturbaggrund.
Det er en udvikling, som det er værd at være opmærksom på, mener Birthe Munck-Fairwood:
– For migrantmenighederne er en ofte overset indgang til det danske samfund for mange nydanskere. Med deres erfaringsnære kristentro og stærke sociale netværk er menighederne med til at afhjælpe oplevelser af stress og desorientering.

Kan indvandrere få Folkekirken til at vokse?

– Derfor er det vigtigt, at migrantmenighedernes kompetencer anerkendes, og at de ikke isoleres fra det omgivende samfund og kirkeliv. I migrantmiljøer fungerer præsten og medlemmer af hans eller hendes familie i vid udstrækning som rollemodeller for menigheden og som medvandrere i gode og onde dage.
– At lære at mestre livet i et nyt land er ikke et soloprojekt. Derfor har flygtninge og indvandrere brug for medvandrere. Her er migrantmenighederne vigtige medspillere, men de kan ikke bære opgaven alene. De behøver støtte fra det etablerede kirkeliv i form af medleven og konkrete partnerskaber. Hvis Folkekirken bliver bedre til at bygge bro til migrantmenigheder og inkludere nydanskere i kirkens liv, kunne en sidegevinst meget vel være, at det faldende medlemstal en dag vender, slutter Birthe Munck-Fairwood.
/sl