Dødehavet afslører sin fortid
Fra en pram, der flyder på det dybeste sted på jorden – Dødehavet – håber et forskerteam at bore 1200 meter ned under denne havoverflade og afsløre en halv million års geologisk historie.Andre hemmeligheder, der ventes at komme for dagen, er klimaændringer og naturkatastrofer.
Ingeniører, videnskabsmænd og borearbejdere startede projektet fornylig, og det vil stå på i 40 dage, døgnet rundt, med afløserteams. Det er den største videnskabelig boring, der nogensinde er foretaget i Israel.
– Aflejringer fra Dødehavet – 423 meter under havets overflade – er Mellemøstens bedste registreringsapparat for klima og jordskælv, siger en af lederne af projektet, professor Zvi Ben-Avraham, Tel Aviv Universitet, mens han kikker fra kysten ud mod boreplatformen, der er placeret i den store saltsø, 8 km fra kibbutz Ein Gedi..
Projektets andre ledere er professor Mordekai Stein, fra Det hebraiske Universitet i Jerusalem, og dr. Michael Lazar fra Haifa Universitet.
Det internationale forskerteam omfatter repræsentanter for Norge, Japan, Svejts, USA, Tyskland, Israel, Jordan og Den palestinensiske Myndighed (PA).
Massivt projekt
– Det er et massivt projekt, siger Ben-Avraham. Nogle af analyserne kunne beskæftige forskere i de næste 10 år. Det sedimentære materiale, som boringen vil frembringe, vil f. eks. gøre det muligt for os at vide, om der var megen regn for 266.324 år siden.
Videnskabsmændene vil kunne undersøge forholdene under fire istider og kortlægge klimaændringer over de sidste 100.000 år. Deres forskning vil kunne medføre en bekræftelse af bibelske historier, man vil muligvis kunne blive klogere på evt. forestående jordskælv, og måske af hvordan homo sapiens – mennesket – kom fra Afrika til resten af verdenen.
Ifølge dr. Lazar vil datering af jordskælv kunne udvide forståelsen af homo sapiens’ vandring, fordi Dødehavsregionen var på menneskets rute fra Afrika.
– Ifølge teorien forlod mennesket Afrika flere gange, siger Lazar. Hvis der kan findes en sammenhæng mellem den sidste gang, det forlod Afrika, og klimaændringer eller jordskælv, vil vi måske finde en interessant forbindelse.
Boreprojektets sponsor er “The Internatioal Continental Drilling Program”.
Et konsortium af flere lande udfører to videnskabelige boringer årligt og valgte omsider Dødehavet efter gentagne forespørgsler. Projektet støttes af Israels Videnskabernes Selskab og af den lokale kommunalstyrelse.
Amerikanere med beskyttelseshjelme
De sidst ankomne i boreteamet er syv unge amerikanere fra Salt Lake City i Utah, med beskyttelseshjelme, fra selskabet DOESCC (” Drilling, Observation and Sampling of the Earth’s Continental Crust”), der forestår projektets operationsmæssige side.
Operationslederen Beau Marshall og hans team har tilbragt måneder i minus 40 grader (celcius) i Sibirien, ved Lake Potrok Aike i Argentina og Lake Van i Tyrkiet.
– På grund af det begrænsede budget – 2.5 millioner dollars – arbejder vi i 12 timers skift, hver af ugens dage, men det har jeg ikke noget problem med, siger Marshall.
Han oplyser, at borehullet blot har en diameter af fem centimeter, langt mindre end ved olieboringer.
– Vi har boret i ferskvandssøer og saltsøer, men Dødehavet er ret unikt, siger Marshall. Vi må holdes vores udstyr rent og velsmurt, ellers vil saltet i søen ødelægge det.
Sedimenterne som boringen vil bringe op fra dybet vil blive videresendt til et særligt laboratorium i universitetet i Bremen i Tyskland, hvor de vil blive studeret af forskere fra mange lande.
– Fra Kina til Californien er videnskabsmænd interesseret i dette forskningsprojekt, siger Ben-Avraham. Det er folk, som er beskæftiget med klima, kemi og geo-kemi, klippefysik og jordens magnetiske felt – det er en hel verden.
Det materiale, boringen bringer for dagen, ligner blot mudder og salt klemt ind i særlige, små rør. Men det er en guldmine af potentiel information.
