Flyt fokus
Mogens Thams er sognepræst ved Rindum Kirke i Ringkøbing.
Rasmus ville gerne tro. Han havde besluttet sig for at tage Herren på ordet. Rasmus ville gå på vandet. Det kunne Jesus; det kunne Peter; det kunne han! Nu skulle det realiseres.
Han gik ned til vandet. Nu skulle troen stå sin prøve, den sande tro. – Troen, der kan flytte bjerge og gå på vandet. Det var blot et spørgsmål om at turde tro!
Plask! sagde det, da han tog skridtet! Og i samme nu udbrød han spontant: Tænkte jeg det ikke nok!
I denne søndags prædiketekst hører vi om en spedalsk, der bliver rask, og en officer, som beder Jesus helbrede sin tjener. Både den spedalske og officeren har en stor tro. Ja, officeren siger ligefrem til Jesus: Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt.
Tænk at have sådan en tro! En tro, der er uden tvivl. En tro, der helt og fuldt stoler på Guds magt. Jesus er da også forbavset over officerens reaktion. Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel, siger han og sender ham af sted med ordene: Gå, det skal ske dig, som du troede!
Hvem af os har en sådan tro? Ligner vi ikke mere Rasmus, der trods sit ihærdige forsøg på at tro helt og fuldt stod med våde tæer i vandet og sagde: Tænkte jeg det ikke nok!
Selv om vi gerne ville, så lurer tvivlen altid bag troen. Den kan vi slet ikke gøre os frie af. Lige meget hvor ihærdigt og modigt vi går til værks. Selv i det afgørende øjeblik, hvor vi tager skridtet helt og fuldt, følger tvivlen med.
Men hvad gør vi så?
Vi kan flytte fokus fra troens størrelse til ham, som troen retter sig imod.
Når vi sætter os i et fly, kan vi reagere på to måder. Vi kan sætte os roligt tilbage i sædet og nyde turen, eller vi kan sidde uroligt og skrækslagne, svede og bide negle. Roen falder først over os, når vi er på landjorden igen.
Hvad enten vi reagerer på den ene eller anden måde, så er det jo ikke det, der afgør, om flyet falder ned eller ej. Der er ingen tvivl om, hvem af de to, der har haft den mest behagelige rejse. Men det er ikke deres tiltro til flysikkerheden, der er afgørende for, om flyet kommer frem eller ej. Det afhænger af andre forhold.
På samme måde er det med kristentroen. Det afgørende er ikke størrelsen af vores tro. Det er nemlig ikke troen, der gør miraklet og frelser os, men ham, vi tror på, Jesus Kristus. Han er kaptajnen, han er flyvelederen, han er sikkerhedsvagten, han er flyveren, han er landingsbanen. Det er ham, der får os sikkert i havn. Det er ikke vores tro.
Den spedalske bad Jesus om hjælp. Officeren gjorde det samme. De havde begge to en tro på, at Jesus kunne hjælpe. Men det var ikke deres tro, der var det afgørende, men ham, de rettede deres bøn imod.
Denne søndags prædiketekst er derfor en opfordring til os om at fokusere på Kristus. Det er ham, der gør forskellen; ikke vor egen tro uanset, hvor stor den er. Det er Kristus og det livgivende ord, han bringer til os.
