Venstre sidebanner eksempel

Kirken bør lære af medieerfaringer

Kirker gjorde en masse godt i 2010. Men i medierne gik det skævt. Det bør kirken tage ved lære af, mener bibelgeneral.
Kirken gjorde det godt i 2010, men negative historier om misbrug i den katolske kirke og homoseksuelle vielser i folkekirken stjal mediedagsordenen. Den blev sat af politikere og medier snarere end af kirken selv.

Lær af ateisterne, sagde Morten Thomsen Højsgaard.

Det sagde Morten Thomsen Højsgaard på Kirkernes Mediedag for nylig. Højsgaard er tidligere forsker på Københavns Universitet og kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad. Den 1. januar tiltrådte han som generalsekretær for Det Danske Bibelselskab.
– Kirken gjorde et godt stykke arbejde i 2010. 50.000 børn blev døbt i den danske folkekirke. Hver fjerde dansker gik i kirke juleaften. Mange hjemløse blev forsørget via kirkelige organisationer. Der blev udgivet mange fremragende bøger om tro og kirke, og deltagelsen ved højtider og særlige events i kirken var stigende.
– Men det er ofte ikke de gode historier, der tænder medierne, tilføjede han.

Negative historier stjal mediebilledet

Sagen om misbrug i den katolske kirke fyldte rigtig meget i 2010. Der er ikke efterfølgende blevet rejst tiltale i nogen af de mange sager, og tilbage står, at én præst havde børneporno på sin computer.
– Det er synd for kirkerne i al almindelighed, at sådan en sagen kom til at fylde så meget, sagde Morten Thomsen Højsgaard.
Konflikten om homoseksuelle vielser i folkekirken fyldte også meget. Sagen indeholdt en god blanding af religion og politik og spredte sig hurtigt. Stærke meninger på begge sider gjorde den til godt mediestof.

Politikkerne styrer religionsdebatten

Morten Thomsen Højsgaard efterlyste, at forskere og teologer blander sig i samfundsdebatten. De burde være meget mere synlige i f.eks. religionsdebatten, som i al for høj grad domineres af politikere.
– I 2010 blev navne som Lars Løkke Rasmussen (V), Pia Kjærsgård (DF) og Lene Espersen (K) oftest nævnt i medierne i forbindelse med religion. Men teologiske forskere har pligt til at formidle, og det burde de gøre i meget højere grad.
Da korset i Dannebrog i 2010 kom i fare, fordi der blev sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi kan have et religiøst symbol i vores flag, var det også politikerne Birthe Rønn Hornbech (V) og Lene Espersen (K), der stod frem og forsvarede Dannebrog.

Stor uvidenhed om kirken

– Der er stor uvidenhed i samfundet, når det drejer sig om kirke og religion. For at komme den uvidenhed til livs må Folkekirken afsætte mange flere penge til kommunikation. Kirken skal vænne sig til at tale et sprog, der dur i medierne, og kan forstås af almindelige mennesker.
– Kirkens folk er ofte alt for passive og neutrale. De vil helst ikke udtale sig om noget, der er kontroversielt. Men forestil jer, at jeres ægtefælle spørger: ”Elsker du mig?” og I svarer: ”Det vil jeg forholde mig neutralt til!” Det er jo noget pjat. Vær passionerede!
Faktisk kan kirken lære noget af ateisterne, mener Morten Thomsen Højsgaard.
– Der er kun 1000-1500 organiserede ateister i Danmark. Alligevel har de gang på gang kunnet sætte mediedagsordenen. De har f.eks. lanceret en ”Gudeløs øl”, hvor man på bagsiden af etiketten finder en udmeldelsesblanket til Folkekirken. Det er da kreativt, sagde Højsgaard.

Vær kreative

Der er mange muligheder for at bruge medierne konstruktivt, mener han:
– Først og fremmest må man være en aktiv mediebruger. Brug facebook, abonnér på aviser, se tv, send sms’er og sørg for at tage nogle gode fotos.
– Dansk kirkeliv har i virkeligheden brug for en tænketank, der kan analysere og levere kommentarer til det, der sker i samfundet.
Læs mere på
Sondagmorgen.dk