Med i kristent hjælpearbejde blandt flygtningebørn i Athen

Patricia Kirk tog til Patra i Grækenland på vegne af Kirkens Integrations Tjeneste (KIT) for at hjælpe 250 flygtningebørn. Kirkens Integrations Tjeneste (KIT) er med til at række ud til uledsagede flygtningebørn i Athen. Patricia Kirk fotæller om sin inspirationstur til Patra, hvor 250 flygtningebørn bor langs kysten.

Patricia Kirk sammen med en af flygningebørnene, der bor langs kysten i Patra, Grækenland.

– Den 29. februar – hoppede jeg på bussen til Patra, der ligger 210 km nordvest for Athen, sammen med en sociolog, en socialrådgiver, en jurist samt tre tolke fra den Græske Flygtningehjælp. En inspirationsdag til Praksis, der gennem EU- og UNCHR-midler kører et 10 måneders opsøgende ”street work”-projekt for de nuværende ca. 250 uledsagede flygtningebørn, der bor langs kysten i Patra. Det særlige interessante for ParkProjektet er, at dette projekt netop er ”street work”, hvor de ansatte opsøger børnene, hvor de opholder sig, og hjælper dem videre til den hjælp, som tilbydes i deres lokaler i centrum, fortæller Patricia Kirk til Udfordringen fra sit ophold i Athen.
Patricia Kirk har været i praktik i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, og siden nytår har hun arbejdet for KIT i Athen. Hun bliver der frem til sommer.
– Det har påvirket mig dybt at møde flygtningebørnenes hjerteskærende historier, komme tæt på deres anstrengelser for at overleve i hverdagen og iagttage deres håbløse situation.

– Det var en meget spændende og inspirerende dag i Patra, men også en dag med mange barske indtryk. Uden mulighed for at medbringe et kamera var vi ude i et af de områder – ”the factory”-, hvor de uledsagede afghanske børn bor og opholder sig sammen med et par hundrede andre flygtninge, fortæller Patricia til Udfordringen og fortsætter:
-Alle de flygtninge, som vi mødte, fortalte om mange mislykkede forsøg på at komme under eller ovenpå en lastbil for at sejle med færgen til Bari, Italien. I stedet var de blevet arresteret og banket af grænsepolitiet. Vi stod i bogstaveligste forstand 25 m fra indhegningen, hvorfra vi kunne iagttage flygtninge og flygtningebørns forsøg på at hoppe over hegnet og videre over mod færgerne – for så at løbe tilbage, fordi de blev opdaget af grænsepolitiet.
Inden for fem minutter stod mellem 50-100 flygtninge med angstfulde og trætte ansigter rundt om os, mens de fortalte om hverdagskampe for overlevelse her på strækningen langs kysten. Uden mad, rent vand og i konstant frygt for overfald. En hverdag, hvor børnene er dybt afhængige af den mad som frivillige, heriblandt Helping Hands, uddeler.

– Her på pladsen mellem spøgelses-bygninger viste en 14-årig afghansk dreng, kun iført t-shirt, os den lille pøl af 10 cm iskoldt vand, hvori han tog bad. Det var også her på pladsen, hvor en af de to praksis-medarbejdere viste os den lastbil, hvor en 25-årig ung afghansk mand var omkommet for nogle uger siden. Ulykken var sket, fordi den unge flygtning sammen med to venner en af de kolde vinternætter var hoppet ind i lastbilen sammen med en gasbeholder i et forsøg på at holde varmen.
Den 25-årige flygtning omkom, mens de to venner nu er indlagt på hospitalet med svære hjerneskader, beretter Patricia Kirk fra sit ophold i Patra.
– Ved en beton-klods langs kysten mødte vi en 14-årig afghansk uledsaget dreng, der gik rundt med en af de soveposer, der gennem KIT blev samlet ind til i starten af februar. Det eneste han bar rundt på. Ubetinget dagens bedste oplevelse, siger Patricia. – Et lyspunkt i mørket.

Også i Athen befinder uledsagede flygtningebørn sig i en daglig kamp for at klare hverdagen og alle de farer, der er forbundet med den. Børnene befinder sig i en situation, hvor de er fastklemte mellem en lang række forhold, der gør, at de er overladt til sig selv, udsat for en lang række farer.
– Den 30. januar opholdt jeg mig i Alexandra park i Athen på arbejde i KIT´s ParkProjekt, da jeg kunne høre hunde gø ikke langt fra, hvor jeg stod, siger Patricia Kirk og fortsætter:
– På en bænk fandt jeg en grædende 12-årig uledsaget afghansk dreng i chok, mens en sikkerhedsvagt og to græske damer højlydt skændtes – alt imens hundene stadig cirklede rundt.
To unge afghanske mænd sad ved siden af drengen og trøstede ham. Jeg gik over for at høre, om han var okay, og de to afghanske unge mænd trak blusen op på drengen og viste et åbent sår på drengens mave. De fortalte, at de havde set den 12-årige afghanske dreng komme gående.
Han var gået i panik, da han var blevet bange for hundene og var derfor begyndt at løbe. Hundene var sat efter ham og overfaldt ham. Nu sad han på bænken og rystede over hele kroppen. Hverken sikkerhedsvagten eller de to damer reagerede.
Jeg prøvede at forklare drengen, at han skulle på hospitalet, men han svarede som det første, at det ønskede han ikke, fordi han ikke ville registreres. Jeg bad de to yngre mænd forklare den 12-årige dreng, at jeg tog med ham, hvorefter han nikkede, og vi gik hen mod indgangen til parken for at tage en taxa. Mens jeg prøvede at berolige drengen, der stadig var i dybt chok, spurgte jeg lidt ind til ham. Han havde været i Athen i 14 dage og var her alene – rejst alene med en smugler hertil.
Da vi ankom til hospitalet bad de om drengens oplysninger, hvilket han ikke kunne give. Det var faktisk en rigtig ubehagelig oplevelse. De spurgte ikke engang om, hvordan han havde det, men var i stedet mærkbart irriteret over den information, han ikke kunne give. Efter at jeg havde afleveret mine oplysninger, som hans kontaktperson, fik han ordnet såret. Så gav de ham en recept på medicin og stivkrampevaccination, som han skulle hente ved apoteket. Han fik indsprøjtningen i baglokalet.
Det var ikke sjovt at skulle efterlade en 12-årig uledsaget dreng i Victoria Park den aften, – en 12-årig dreng, der stadig var i chok, forskræmt og alene.

I februar samlede KIT soveposer ind til flygtningebørnene.

Vi udvekslede telefonnumre og aftalte, at vi skulle mødes i Victoria Park kl. 08.30 og følges hen til den Græske Flygtningehjælp den følgende dag. Den Græske Flygtningehjælp fik drengen ind på et børnehospital, hvor han har ventet på, at der er blevet en ledig plads på et flygtningecenter for mindreårige børn. Den 24. februar ringede de fra et flygtningecenter for mindreårige lidt uden for Athen for at fortælle, at der nu var blevet en plads.
Et stigende antal uledsagede flygtningebørn registreres også på Helping Hands. Dette er en anden gruppe uledsagede børn – som bliver efterladt på rejsen.
Igennem den seneste måned har flere af de frivillige været involveret i en række sager med børn fra centeret, der bliver efterladt alene i Athen, mens familien drager videre nordpå (med intentionen om en senere familiesammenføring).
Disse børn anbringes også på børnehospitaler, hvor de reelt ingen værge har og derfor er overladt til sig selv. ARC har jævnligt besøgt nogle af disse børn på hospitalerne. Børnene på ARC har om torsdagen tegnet tegninger og sendt dem sammen med små breve – via en frivillig – til deres venner på hospitalerne.