Skal vi ses igen?

”I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer.”Kan vi ses igen, hvis der er så mange boliger i Himlen?
Af Rolf Slot-Henriksen
tidl. sognepræst i Bredballe ved Vejle. Nu emeritus. Bor i Odder.

Er Himlen ikke for stor til at vi kan ses? Betyder ordvalget med de mange boliger blot at der er rigelig med plads, eller betyder det, at boligerne forskellige og at vi havner på forskellige trin eller niveauer?
Er der også forskellige boliger i Helvede?
Det er nogle af spørgsmålene, som jeg er blevet overøst med når denne tekst blev diskuteret.
Der er ingen tvivl om at vi kan havne forskellige steder efter døden: Jesus taler om, at nogle døde skal opleve fryd og glæde, andre gråd og tænderskæren, nogle er lysets børn, andre mørkets og fortabelsens børn.
Han taler om, at der er et skel mellem de fortabte og de frelste i Abraham-lignelsen, og vi beder: ”Fader Vor, Du som er i Himlene”, ligesom Paulus taler om, at han var i den 7. Himmel. Ergo havner vi ikke automatisk samme sted.
Er der så mulighed for et gensyn?
Uden tvivl. Mange af os skal ses igen, måske de fleste. Men vigtig er den forudsætning, som Jesus klart ridser op: ”Jeg er vejen sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig”.
Det sker netop gennem Jesu tilgivelse, han døde for vor skyld. Selv den ene røver på korset blev frelst, netop på grund af tilgivelsen. Det er altså vejen til frelse, og det er vejen til gensyn.
De, som beder Vor Herre Kristus om tilgivelse, skal ses igen. Så enkelt er det!!
Nogle, som ikke bad om det, men troede, får måske en anden slags bolig, de fortabte får en mørkets bolig.
Det er Jesus, som giver os adgang til frelse og den bolig, der tilkommer os.
Han siger, at vi må ”gå ind”.

Et menneske, som kom tilbage fra døden, fortæller: ”En stemme sagde: Du må gerne gå ind”. Og jeg gik ind ad døren og så på den anden side denne skønne, dejlige, strålende by, der syntes at kaste sollyset tilbage.
Den var lavet af guld eller andet skinnede og der var smukt prydede kupler og boliger. Gaderne var skinnende, lavet af noget, jeg ikke tidligere har set.
Der var mange mennesker, alle klædt i glødende hvide dragter og med strålende ansigter.
Jeg har aldrig været ude for en duft, der blot lignede den.
Der var en baggrund af musik – himmelsk skøn musik – og jeg så to skikkelser komme hen imod mig og genkendte dem straks. Det var min mor og far, som begge var døde mange år tidligere. Min mor havde fået et ben amputeret, og dog havde hun nu fået begge ben igen. Hun havde begge ben!
Jeg sagde: ”Du og far ser sandelig godt ud” Og de svarede: ”Du stråler som vi.”
Vi skal altså se hen til Kristus, vi skal se ham: ”For den som har set mig, har set Faderen”.
Så enkelt er det!