Bill Clinton: Mere godhed i verden

Vi har brug for både gode regeringer, gode virksomheder og gode frivillige organisationer for at udradere det negative i verden, sagde Bill Clinton ved møde om ”Civilsamfundets Filantropiske stemmer” den 21. maj.
Tove Videbæk deltog for Hospice Forum Danmark og fortæller, at Bill Clinton takkede Danmark for indsatsen i den store verden, både via fredsbevarende indsatser og via udviklings- og nødhjælp. Han pegede igen og igen på behovet for samarbejde:
– Vi lever i lande, hvor vi kan vælge, hvad vi vil. Det kan halvdelen af verdens befolkning ikke, sagde han.
På spørgsmålet om, hvorfor han engagerer sig i det humanitære arbejde, svarede han:
– Kreative netværk virker over hele verden. Vi skal have både regeringer, virksomhedsledere og civilsamfund til at arbejde sammen omkring løsningen af de udfordringer vi står over for.
/sl