Når det profetiske bliver naturligt for kristne

Tom Parson arbejder til daglig med computere, men for nogle år siden blev han klar over,
at Gud talte til ham. Han vidste bare ikke, hvad han skulle gøre med sin gave. Nu bruger han sine ferier på at tage på mission. Han har lige været i Danmark sammen med Keith Ferrante.Tom Parson siger ikke meget. Han er en afdæmpet forretningsmand på 42 år, der følges med taleren og forfatteren Keith Ferrante.

Tom Parson er bare en stilfærdig computermand, som har opdaget, at Gud forsøger at tale til os.

De kommer begge i kirken ”The Mission” i Vacaville. I sidste uge holdt de seminar om profeti på Kolding Int. Højskole.
– Jeg er ikke vokset op i en kristen familie, og vi gik aldrig i kirke. Men som teenager kom jeg til tro. Senere gled jeg bort fra troen, men i 30 års alderen vendte troen tilbage, siger Tom.
– Jeg oplevede nogle stærke ting med Gud. Jeg hørte, følte og havde visioner, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med disse oplevelser, for i min kirke var der ingen undervisning om den slags.
Men en dag oplevede jeg Graham Cook fra The Mission i en naboby. Han prædikede ikke blot, men demonstrerede og manifesterede Guds kraft.
Herefter besluttede jeg og Angie at flytte fra Washington State til Californien, så vi kunne komme i den kirke. Det var en stor omvæltning, for vi kom fra et lille sted med 300 beboere til en by med 100.000. Og i starten virkede det næsten skræmmende, når Guds Ånd faldt over en person og vedkommende rystede eller faldt. Men i denne kirke lærte jeg gennem en masse erfaring at praktisere kundskab, visdom og profetisk tale, fortæller Tom.
Når Tom Parson i dag profeterer over en person, er det som at tænde for en kontakt.
– Hvordan gør du?
– Når jeg ser en person, er der ofte noget, der stikker mig i øjnene. Nogle gange får jeg noget straks, andre gange kommer det efterhånden.
– Og føler personen så, at det passer på vedkommende?
– Ja, det oplever vi ofte.
– Har du også begået fejl?
– Ja, jeg har lært, at alt ikke skal siges. Nogle budskaber kan være svære. Men som regel er det positivt. For profeti er noget, der skal opbygge, bevæge og trøste. Derfor er det godt at arbejde i et team, hvor man vejleder hinanden.
– Ser du billeder?
– Nogle gange, eller jeg får en tanke i hjertet. Men jeg betragter ikke mig selv som en profet. Jeg bevæger mig blot i det profetiske.
Vi kan alle lære at lytte. Men vi må så også lære at skelne Guds tale fra det, der kommer fra os selv eller fra fjendens kanal. Og den bedste måde er at leve tæt sammen med Jesus og med andre kristne.