Venstre sidebanner eksempel

Sørine og Søren

En personlig beretning om en af ”hine Enkeltes” liv med Kierkegaard.
På et hotelværelse i olympiade-byen Atlanta sidder i 1996 en ung kvinde; hun er journalist, og under normale omstændigheder burde hun være både begejstret og opløftet ved tanken om de næste 14 dages arbejdseventyr. Det er hun ikke.
I stedet er hun overmandet af en dump fortvivlelse. Den har ikke noget navn. Det gør den ikke nemmere at tackle eller acceptere.

En begejstret kvittering for bekendskabet

Navnet er Sørine Gotfredsen, og det er inden, hun møder Søren. Kierkegaard, forstås. De har været venner siden da. Hun bliver for ham ”hin Enkelte”, han kan bringe sit budskab. Denne bog er hendes begejstrede og dybt personlige kvittering for bekendtskabet. Forfatterinden fortæller ganske og velgørende ligetil om de store overskrifter i sit eget liv, som hun deler med os andre: udover om fortvivlelsen også om at elske, at føle glæde, at rejse, at være en krop (uanset om det behager én eller ej), at være én i mængden og om at tro.
Det er Kierkegaard, der kan tage æren af at få dig til at reflektere over selv en så tilsyneladende lille ting som glæden ved en tur på Dyrehavsbakken.

Skærper til indsigt

I samleværket Kierkegaard når han er bedst – og værst beklager Sørine Gotfredsen sig over undertiden at komme lidt for tæt ind på Kierkegaard og hans dæmoner – omvendt fremhæver hun på plus-siden, ”at han griber ind i tide og siger til mig, at jeg ikke skal lade mig overmande. Han skærper mig til indsigt, så jeg kan bøje mig for enfoldigheden, alt imens han aldrig ophører med at meddele mig, at jeg skal blive mig selv i forholdet til Gud” (s. 147).
En bog, der vil have dig til at elske mere, leve mere, glædes mere, adlyde mere, tro mere. Og hjælpe os til at fare lidt mindre vild i overfladiskhedens tyranni.

Sørine Gotfredsen: At leve med Kierkegaard
186 sider • 249 kr. • Kristeligt Dagblads Forlag