Hvordan ser man med hjertet?

Påskefesten var årets højdepunkt. Alt, hvad der kunne kravle og gå, måtte til Jerusalem, for den jødiske påskefest fejres bedst i Jerusalem.

Selvfølgelig skulle Josef og Maria til påskefest – det var de hvert eneste år. Året, som Lukas fortæller om, er blot anderledes, fordi nu var Jesus gammel nok til at tage med mor og far til den store fest, årets højdepunkt i den jødiske nation, og i den lille familie fra Nazareth.

De kunne glæde sig over Guds udvælgelse og Guds udfrielse. Så sker der det, der kan ske ved Høstmarkedet i en dansk provinsby i 2015, som ved påskefesten i Jerusalem omkring år 12, at den store dreng bliver væk fra sine forældre. Normalt kan det problem løses i løbet af nogle timer, men hvis du, der læser dette, har ”mistet” et barn i mængden, så forestil dig, hvordan dine følelser ville have været kørt op, når I nåede hen under aften den 2. dag, og I endnu ikke havde fundet jeres barn. Vild panik! – og alligevel får det en lykkelig slutning: De finder Jesus i fredelige omgivelser, og han følger lydigt med dem hjem. Hvorfor tog Lukas så denne oplevelse med i sit evangelium?

Maria har hjertet på rette sted

Hvem har fortalt Lukas om turen til Jerusalem? Hvem har fortalt Lukas om fødslen i Bethlehem? For mig er der ingen tvivl. Det har Maria. Det afsløres af vers 19 og vers 52, hvor der står det samme, at Maria ”gemte alle disse ord i sit hjerte”. Normalt plejer vi at gemme de ord, vi hører, i hjernen. Hjernen er det sted, vi opbevarer vores viden. Det er ved at fylde hjernen med viden og erfaringer, at vi bliver kloge.

Men Maria brugte sit hjerte. Hun gemte alle ordene om Jesus i sit hjerte, alle oplevelserne med Jesus i sit hjerte. Hjernen kan fatte logik og mængde, men hjertet spørger om meningen med livet, og derfor er det i hjertet, at Gud kan virke, at Guds Ånd kan lade Maria se, hvad det betyder. Det er også i dit og mit hjerte, at Guds ord springer tiden over og taler direkte til os. Det er med hjertet, vi undres; det er med hjertet, vi glædes; det er med hjertet, vi tror.

Maria fandt mere end Jesus

Tænk på en oplevelse i dit eget liv: Du kommer hjem og opdager, at du har tabt dine nøgler. Straks bevæger du dig den modsatte vej, og der er kun en ting, du ser efter: Dine tabte nøgler. Du har ikke lyst til at hilse. Du er ligeglad med vejret, bare du kan få øje på dine nøgler.

Sådan var Maria og Josef kun optaget af at finde Jesus. De havde ikke øje for al den handel og det gøgl, som påskefesten også bragte til Jerusalem. De lyttede knapt til gudstjenestens ord, der trængte ud fra templet. De havde kun øje, øre og hjerte åbne for at finde Jesus. I det øjeblik, de fandt ham, fik de samtidig en bekræftelse på det, de vidste dybt inde i hjertet, at Jesus var Guds synlige nærvær. Han var i sin Fars hus, og han lukkede skrifterne og hjerterne op.

Lær at se med hjertet

Længe før den kristne kirke fandt på at fejre jul, fejrede man, at de vise mænd kom til Jesus, for det er tegnet på, at Gud i Jesus Kristus bliver synlig for alle mennesker. Han er verdens frelser. Der findes en masse viden om Jesus, som det er godt at opbevare i sin hjerne, men at kunne se, at Jesus er verdens frelser, kan man kun med sit hjerte. Det kunne de vise mænd, da de mødte det lille fattige nyfødte barn. Bed om at Guds Ånd må åbne dit hjerte, så du kan se Jesus som den, der giver dig del i Guds kærlighed og fællesskab med ham.
AMEN.

Søndagens tekst: Luk. 2:41-52

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus som tolvårig i templet

41Josef og Maria rejste hvert år til Jerusalem for at være med til påskefesten. 42Da Jesus var blevet 12 år gammel, fik han lov til at komme med for første gang. 43Da højtidsdagene var forbi, begyndte Josef og Maria på rejsen tilbage til Nazaret, men Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. 44Den første dag tænkte de ikke over hans fravær, fordi de regnede med, at han var sammen med nogle venner blandt de øvrige rejsende. Men da han ved aftenstid endnu ikke var dukket op, søgte de efter ham blandt familie og venner. 45Da han ikke var at finde nogen steder, vendte de om og brugte den næste dag til at rejse tilbage til Jerusalem.
46På den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad fordybet i samtale med dem, der underviste i Toraen. 47De undrede sig alle over hans kloge spørgsmål og den måde, han svarede på. 48Hans forældre vidste ikke, hvad de skulle tænke, da de fandt ham siddende blandt alle de lærde, men så udbrød hans mor: »Jamen, dreng dog! Hvordan kunne du gøre sådan imod os? Din far og jeg har været så urolige for dig, og vi har ledt efter dig alle vegne!«
49»Hvorfor har I ledt efter mig alle vegne?« spurgte Jesus. »Vidste I ikke, at jeg har en opgave her i min Fars hus?« 50Men de forstod ikke, hvad han mente med det.
51Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret og var lydig imod dem. Siden hen spekulerede Maria tit på det, han havde sagt. 52Jesus voksede både åndeligt og fysisk og var vellidt af Gud og mennesker.