Hvad nytter det?

I år 2000 kom jeg hjem efter et års arbejde med forsoning hos Musalaha i Jerusalem. Når jeg fortæller det, er der nogen, som udbryder: – Var det ikke der, krigen brød ud?! Og jo, det var det. Antændt af én mands provokation. Et andet spørgsmål, som naturligt kunne følge er: – Nytter det noget?

Her kommer jeg ofte til at tænke på den historie som Rana, en kvinde, vi kom til at kende gennem studenterarbejdet, fortalte om sin familie. Hendes farfar boede i Jerusalem, da jøderne kom i 1947 og meddelte, de skulle evakueres i en periode.
De behøvede ikke tage deres ejendele med, da de snart ville komme hjem igen. Farfaren var guldsmed. Han valgte at grave alle sine smykker ned i en kiste i haven. Familien fik dog ikke lov til at vende hjem igen.

Nogen tid efter banker en israelsk soldat på døren.
– Hr. Barhoum, er det Dem, der var guldsmed i Jerusalem og boede på den og den adresse?, spurgte soldaten.
– Ja, svarede han undrende.
– Så har jeg noget, der tilhører Dem. Frem tog han kisten med alle smykkerne i.

Ranas egen far og mor er opvokset i den koptiske kirke. Traditionen tro skulle de bygge og bo ovenpå faderens forældres hus, men Ranas mor ville så gerne have sit eget sted. Hun bad Gud give dem det og lovede til gengæld at tjene ham.
Huset fik hun, men løftet glemte hun, indtil hun en dag blev mindet om det og begyndte at lave søndagsskole for børnene i området.

Faderen havde et alkoholproblem og ville bygge en hjemmebar, men da han kom hjem og så børnene sidde på det kolde stengulv, valgte han i stedet at bygge bænke til dem.
Senere blev også han omvendt og begyndte at hjælpe narkomaner, alkoholikere og andre nødstedte i sin fritid. Moderen og Rana er aktive i forsoningsarbejdet.
I dag har Ranas bedstefar, far og bror hver fået en pris for socialt arbejde af de israelske myndigheder, og hele familien gør en enorm forskel i deres område.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det hele startede med en mand, der valgte at gøre det rette.