Trosfriheden kommer under pres

Imamloven antyder, at også kristne personer og institutioner er særlige risikogrupper, mener sognepræst Jørgen Jørgensen fra Aabenraa.

Den nye lov griber også ind i kristnes frihedsrettigheder, mener sognepræst Jørgen Jørgensen. 

Imamloven, som trådte i kraft den 1. januar, får ikke kun betydning for muslimer, men også for kristen forkyndelse og undervisning.

Den nye lov er emnet for et foredrag i Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa den 18. januar.
– Selv om lovens hensigt er at sætte grænser for ”hadprædikanter” – udløst af dokumentaren ’Moskeerne bag sløret’ – er den formuleret, så den kan bruges mod alle religiøse grupper.

Loven indvarsler en ny epoke, hvor der sker et politisk indgreb i, hvad der må prædikes. Det rammer kristne kirkers forkyndelse. Samtidig kommer forslag om forbud mod omskæring af drenge, hvilket vil ramme især jøder hårdt, understreger sognepræst Jørgen Jørgensen.
Hans foredrag om disse problemstillinger er arrangeret af Nicolaifællesskabet i Aaberaa.

Særregler for forkyndere

Sognepræsten forklarer, at der nu for første gang er kommet et skel mellem, hvad der må siges på en prædikestol og i et forsamlingshus eller ved et politisk møde. Religiøse forkyndere er nemlig fra 1. januar 2017 underlagt andre restriktioner i forhold til ytringsfrihed end almindelige borgere.

Lovgivningen er udløst af en TV-dokumentar optaget med skjult kamera i flere moskeer – og formålet er at begrænse fundamentalistisk og radikaliseret islam. Men i lighedens navn er de nye love blevet formuleret, så det i princippet drejer sig om alle religioner.

Loven antyder dermed, at alle religiøse mennesker og institutioner udgør en særlig risiko.

Skærpet tilsyn

Med den nye lov er der åbnet for, at kirkens forkyndelse kommer under skærpet overvågning – mere end fx politiske partier eller sekulare interessegrupper. Men loven indebærer også, at tilsynet med kristne skoler og institutioner nu skal være mere detaljeret på en række områder.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Spørgsmålet er, om demokratisk overvågning altid er et gode. Bevæger vi os i retning af et samfund, hvor demokratiet bliver det nye mantra, der altid skal afgøre, hvad der er sandt og forkert? Smider vi de kristne værdier – og den kristne tro ud med badevandet, når vi i øjeblikket er optaget af at sætte grænser for, hvilke islamistiske budskaber vi ønsker at give plads for? spørger Jørgen Jørgensen.

Arrangementet den 18. januar starter med lovsang for hele familien. Derefter går børn og unge til hver deres grupper, mens de voksne bliver tilbage i kirken til foredraget.

Uddrag af ”Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven”
(Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder)


Artiklen fortsætter efter annoncen:



»Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter denne lov, overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvist og fratage foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis foreningerne ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 7.«

 


Artiklen fortsætter efter annoncen: