Trump bringer Gud tilbage i det offentlige rum
Sidste fredag blev Donald Trump indsat som præsident efter alle kunstens regler. Dog var der noget, som var usædvanligt ved denne indsættelse i forhold til mange foregående. Den var et overflødighedshorn af bibelske referencer og påkaldelse af ikke blot Gud den almægtige, men også Jesus Kristus.
I selve talen refererede Trump til Salme 133 og sagde: ”The Bible tells us how good and pleasant it is when God’s people live together in unity” (hvor er det godt og herligt, når brødre sidder samme). Trump understregede hermed, at på trods af debat og forskellige syn på sagerne, skal solidaritet efterstræbes. Mest slående var det, at Trump sagde: “most important, we will be protected by God” (vigtigst af alt så vil vi være beskyttede af Gud) og rundede talen af med at pege på, at uanset hvor et barn fødes henne under himlen over USA, så er det den samme almægtige skaber, der har pustet liv i dem.
Indsættelsen fortsatte med, at fire præster, heriblandt den kendte evangelist Franklin Graham, og en rabbiner bad for nye præsident. Her var det bemærkelsesværdigt, hvor mange gange Jesus Kristus blev påkaldt og nævnt i forhold til tidligere indsættelser.
Trump har ikke før været så klar i mælet om Gud, selvom han dog op til jul insisterede på, at man igen skulle sige “Merry Christmas” i stedet for det neutrale Happy Holidays. Da han forleden holdt en tale for de ansatte i Det hvide Hus, bragte Trump igen Gud på banen, da han sagde: “With faith in God, we will get the job done” (med tro på Gud vil vi få arbejdet gjort). Samtidigt understregede Trump, at jobbet bestod i at tjene det amerikanske folk. Tjenerrollen er som bekendt yderst central i evangeliet.
Der er mange, der ikke tror på, at Trump er kristen. Ingen af os kan vide, hvad der foregår i Trumps indre, men vi kan se på hvad der foregår på den ydre scene. Her tegner der sig et billede, hvor Trump bringer Gud tilbage i det offentlige rum. Det vil få betydning for mange. Nu kan forskræmte kristne frit komme frem og tale om deres tro, fordi de kan henvise til, at landets øverste ledelse også gør det. Det er et vigtigt pejlemærke efter så mange år, hvor Gud har været bandlyst i det offentlige rum – selv i Guds eget land.
