Et vidnesbyrd om en stærk oplevelse med Jesus under sygdom
Mange læsere oplever Guds nærvær. Her fortæller Bente sin historie.
Mit vidnesbyrd
Af diakon Bente Mariane
Nielsen, Gråsten.
Lørdag d. 16. september 2017 følte jeg pludselig stærk træthed i sjæl og legeme. Om aftenen havde jeg besøg af kristne venner fra Sønderborg Luthersk Mission. En skøn og velsignet aften blev det.
Mandag d. 17. september vågnede jeg op til en skygge af depression. Da blev jeg angst! Men Guds Ånd trøstede mig med Guds løfter i Bibelen.
Så gik der nogle dage med stor fysisk og psykisk udmattelse. Jeg følte mig meget syg. Jeg fik kun lidt at spise, men jeg drak meget vand og også juice. Jeg kunne kun sukke: ”Åh Jesus – forbarm dig over mig”. Så hørte jeg min kære Frelsers røst i min ånd (dybt i mit indre menneske): ”Mit barn, ring til Søster Naomi” (Mariadøtrene i Kollund). Hun lyttede til mig og gav mig øm og kærlig sjælesorg og forbøn.
Jeg kunne med det samme kende (føle) dybt i min ånd, at Jesus Kristus var mig nær med sin fred og nåde og stærk kærlighed. Men den dybe depression i min sjæl og krop varede ialt 4 uger. Det var ubeskrivelig hårdt at erfare, men Helligånden talte til mig og trøstede mig med Guds Ord fra Gamle Testamente og Ny Testamente. Jeg holdt fast ved Guds nøgne Ord. Så brugte jeg også min tungetales nådegave. Det gav mig frihed i ånden, men jeg kunne ikke føle glæde eller se lys.
Mini-depressioner
Helt tilbage til min ungdomstid har jeg lidt af mini-depressioner i forbindelse med månedlig blødning. Hver eneste gang har Jesus Kristus ført mig igennem den mørke tunnel. Hans navn være æret!
Jeg blev indviet som diakon i den evangelisk-lutherske Folkekirke sidst i oktober 1976 på Kolonien Filadelfia i Dianalund. Der var tre præster, der lagde hænderne på mig. Pludselig kunne jeg mærke Jesu Kristi nærvær. Jesus talte: ”Se på mig, jeg vil salve dig med min Ånd til diakonale tjenester. Stol på mig – jeg vil lede dig skridt for skridt”. Jeg følte en stærk frihed og glæde bagefter.
I dag har jeg igennem 17 år haft en besøgstjeneste, hvor jeg giver bladet ”Et ord med på vejen”. Det har været ældre enker, enlige kvinder og et ældre ægtepar, jeg har aflagt besøg. Det har jeg følt stor glæde og mening i.
Jeg vil helbrede dig
For at vende tilbage til september 2017, vågnede jeg en nat med angst og hjertebanken. Jeg råbte til Jesus: ”Jeg kan ikke holde det ud længere”. Pludselig kunne jeg kende Jesus Kristi nærvær. Han talte i mit hjertes dyb: ” Lille Bente Mariane Nielsen: Har du glemt, at jeg vil helbrede dig fra depression, angst og astma?” Pludselig strømmede der lys, glæde og Kristi kærlighed igennem min sjæl og en følbar varme i hele kroppen. Kristus, min gode hyrde, forsoner og store læge sagde endvidere: ”Bente, mit hjertebarn. Du skal ikke dø – du skal leve – og vidne om min nåde i trængsel og sygdom”.
Lykkelig og fri bad jeg Jesus om tilgivelse for min vantro og tvivl. Han rensede mig i Lammets blod. Fra dag til dag vendte kræfterne tilbage både fysisk og psykisk.
Jeg kunne mærke, der var troende brødre og søstre i Herren, der bad inderligt om helbredelse for mig. Menigheden her i Indre Mission, Gråsten og venner fra Luthersk Mission i Sønderborg. Hver mandag fra kl. 9.30-10.30 er der fælleskirkelig forbøn i Frelsens Hær i Sønderborg. Det er meget rigt og velsignet at deltage i.
Til slut vil jeg minde om en sang af en svensk forfatterinde: Caroline Almquist fra Hjemlandstoner nr. 422:
1) Stille, o vær stille
for din Gud, min sjæl.
Han ej vil dig ilde,
Han jo vil dit sande vel.
Korsets vej til herligheden
må vel barnet lære sig,
lønlig er Guds-kærligheden
i den nød, som trykker dig.
2) Frygt da ej, du kære
i din nød og strid
Gud ej fjern vil være
nej, han er dig tro og blid.
Kom og kom ind til hans hjerte,
som i døden brast for dig!
Der er råd for hver en smerte,
hvormed sjælen plager sig.
3) Stille, o bliv stille
i hans favn, min sjæl!
Der ej lides ilde,
der du har det evigt vel.
Verden er en verden øde;
kun i Jesu Kristi tro
kan du frejdigt døden møde,
kun i Jesus har du ro.
Kristus alene al æren skal have!
