Sexrobotter indvarsler en anti-human tidsalder

Forleden dag var det kvindernes internationale kampdag, hvor kvinder forsamles for at styrke kampen for kvinders rettigheder overalt i verden.

Men spørgsmålet er, om ikke kvinder er ved at blive indhentet af netop den kvindetype, som de kæmper for at gøre op med, nemlig kvinden, der aldrig siger nej og finder sig i alt? Den kvindetype har mænd nu fri adgang til gennem sexdukker og sexrobotter.

I forrige uge åbnede Doll House i Århus. Det er et bordel, der tilbyder kunder at dyrke sex med silikone-dukker, der til punkt og prikke ligner virkelige kvinder.

Doll House sælger sig selv som ‘stedet, hvor alle gentlemen er velkomne, og pigerne ikke siger nej. Det er ikke ment som en spøg, for stedets bestyrer Maria Nielsen fortæller, at det er populært blandt mænd at komme for at slå på dukkerne, altså at udleve en lyst til at være voldelig overfor kvinder.

I en tid med en #metoo bevægelse, der vil sætte en stopper for mænds krænkelser af kvinder, virker det paradoksalt, hvis ikke absurd, at der tilsyneladende hersker en social accept af, at mænd kan tæske løs på dukker, der til forveksling ligner kvinder.

Selvom det er dukker, der slås på, og ikke virkelige kvinder, så består kvindehadet og trangen til at krænke jo åbenlyst stadigt. Mænd kan være bedøvende ligeglade med kvindekamp, ligestilling og #metoo-bevægelsen.

Vi er nået til et punkt i kønskampen, hvor mænd og kvinder egentligt ikke længere har brug for hinanden. Kvinden kan sagtens klare sig uden en mand i vore dage. Hun kan få børn og stifte familie uden en mand.

Mænd har sværere ved at klare sig uden en kvinde, men efter sexrobotterne (som flere og flere mænd i udlandet køber og opfatter som kærester) kan mænd slippe for at skulle forholde sig til kvinders krav, følelser og forventninger til dem.

Det værste ved robotterne er, at de får os til at miste vores menneskelighed. Det, som kendetegner et menneske, er evnen til at relatere, til at elske, til at give sig selv.

Robotterne gør, at vi lever en egocentrisk individualisme, der bringer os tilbage til tiden med herre-slave forhold. Måske er de et teknologisk fremskridt, men menneskeligt set er de et stort tilbageskridt. De indvarsler en anti-human tidsalder.