Gud fik Mogens på krogen under fisketuren

”Goddag. Her skal jeg ikke være”, sagde Mogens Ladefoged, da han i 2003 troppede op til sit livs første Alpha-kursus i kristendom. Han var gået ind med ”blytunge skridt” og følte, at det var ”nederlagets stund”, for i hele sit liv ville han have forsvoret, at han nogensinde skulle have noget med kristne og kirke at gøre.

Men han blev. Også selv om hans plan var, at han bare ville køre derop til kirken, vende bilen og køre hjem igen. Så kunne han da sige, at han havde været der.
– Jeg forsøgte at slippe på alle måder. Jeg havde udskudt min opringning i håbet om, at det var for sent, men Alpha-lederen Tove Merrild sagde: ”Jamen, du kommer da bare!”.

Da jeg stod i entréen og skulle afsted, tænkte jeg: ”Du skal ingen steder, Mogens!”, men jeg følte ligesom, at der var nogle hænder, der skubbede mig ud af døren, fortæller Mogens.

Det er på en måde skæbnens ironi, eller Guds, at Mogens i dag er en hengiven og engageret kristen og en del af velkomstteamet i Citykirken i Aarhus.

Manden, der ikke skulle have noget med kirke og kristne at gøre, kan man mange søndage møde i loungen lige indenfor hoveddøren, hvor han iførte en T-shirt med teksten ”Ask me” står og byder nye velkommen og taler med dem.

Han har i årenes løb haft flere andre tjenester i kirken, bl.a. som forbeder og som Alpha-kursusleder, ligesom han har været med til at starte et 12 trins mønsterbryderkursus op i kirken (ikke at forveksle med Anonyme Alkoholikers 12 trins kursus).
Han er også en trofast deltager på SommerCamp i Mariager, hvor han år efter år lejer en campingvogn i en uge.

De syv hornfisk

Historien om Mogens Ladefoged, 66 år, er historien om, at miraklernes tid ikke er forbi, når det for Gud handler om at gøre genstridige ikke-troende til troende. Mogens endte med at ”købe hele pakken”.

Der var ingen ydre tegn, der pegede den vej. Mogens var aldrig spirituelt søgende, og han interesserede sig kun for det, der kan måles og vejes.

Kristne var for ham ”sådan nogle besynderlige nogle, men ellers fredelige nok”.
Han skulle nå at runde de 50 år, før det alt sammen ændrede sig. Pludseligt talte Gud til ham på en fisketur.

– Jeg følte, at der var en kraft, der hele tiden skubbede på mig. Jeg havde ikke lyst, men jeg kom da derop og sagde ”Goddag. Her skal jeg ikke være”, for jeg følte, det var helt forkert.
– Jeg tog ud for at fange hornfisk, men det var en sløj dag. Bedst som jeg stod der, hørte jeg pludseligt en stemme: ”Mogens, nu giver jeg dig en fisk”.

Det skete syv gange med en halv times mellemrum, at stemmen lød, og hver gang kom der en ny fisk på krogen, fortæller Mogens, som kørte hjem med sine syv hornfisk og var noget forvirret.
– Så gik der 14 dage. Jeg stod hjemme i entréen, da stemmen pludseligt lød igen: ”Mogens, du skal på Alpha-kursus”. Jeg anede ikke, hvad et Alpha-kursus var, men stemmen fortalte mig, at jeg skulle kigge i min jakkelomme, og dér lå invitationen til Alpha-kursus”, siger han.

For første gang i sit liv slog tanken ned i ham: ”Er det dig, Gud?”.

”Nu stopper festen!”

Mogens Ladefogeds oplevelser på fisketuren og hjemme i entréen skete som lyn fra en klar himmel, men i tiden forinden var der forskellige hændelser, der ledte op til det. I år 2000 havde han slået hovedet alvorligt og var sygemeldt i et halvt år.

På et tidspunkt fortalte hans frisør ham, at der kom en afrikansk helbredelsesprædikant, Charles Ndifon, til Aarhus, og Mogens tog med mest af nysgerrighed. Han var til to møder.
– Jeg tænkte: Hvis det kan hjælpe, så fint! Det var for mig ikke anderledes, end hvis jeg var gået til en fysioterapeut. Jeg forbandt det ikke med Jesus, siger Mogens.

– Jeg følte, at der var en kraft, der hele tiden skubbede på mig. Jeg havde ikke lyst, men jeg kom da derop og sagde ”Goddag. Her skal jeg ikke være”, for jeg følte, det var helt forkert.

Han blev ikke helbredt, hverken på balanceevnen eller for den stærke hovedpine, han døjede med, men på det sidste af møderne rakte han hånden op, da der blev spurgt, om nogen ville tage imod Jesus.

Mogens véd ikke, hvorfor han rakte hånden op. Det var nærmest en pludselig indskydelse, og bagefter tænkte han ikke så meget over det.

Han stod midt i en skilsmisse, og der var så meget andet, der fyldte. Nogle uger senere tog han afsted på den fisketur, der blev skelsættende.

Da han senere fandt Alpha-invitationen i sin jakkelomme i entréen, huskede Mogens, at han havde fået den stukket i hånden på mødet i kirken.
– Nu stopper festen! tænkte Mogens, da han fandt sedlen i lommen, men han valgte alligevel at ringe under kraftige indre protester.

– Jeg følte, at der var en kraft, der hele tiden skubbede på mig. Jeg havde ikke lyst, men jeg kom da derop og sagde ”Goddag. Her skal jeg ikke være”, for jeg følte, det var helt forkert. Jeg kom ind og begyndte straks at stille en hel masse kritiske spørgsmål, husker Mogens.

Rebel og DKP´er

Han kom som rebel. Det rebelske ligger godt til ham. Helt fra barndommen i Salling nord for Skive, hvor han voksede op på en gård i Jebjerg tæt på Jeppe Aakjærs ”Jenle”.

Hans far var Venstre-formand i den lokale vælgerforening, men Mogens fik som den første i familien langt hår, blev venstreorienteret og ville være pædagog.

Faren sagde ikke noget, men Mogens kunne godt mærke, at det med pædagog ”vistnok udløste en vis skuffelse”.

– Det var jo i 70´erne. Min tanke var, at der skulle nogle mænd ud og revolutionere daginstitutionerne, husker Mogens.

Forinden nåede han at læse historie på Århus Universitet i et år, men selv om Mogens politisk var rød, blev de endeløse diskussioner om Karl Marx, og om hvordan man bedst frelste arbejderklassen, i længden for kedelige for ham.

– Jeg begyndte også at tale i tunger. En gang talte jeg i tunger hele natten.

Han var praktikeren, og revolutionen skulle ske ude blandt folket. På seminariet mødte han sin senere kone, og sammen meldte de sig ind i DKP (kommunistpartiet), og Mogens blev politisk aktiv og formand for de pædagogstuderendes råd.

Det var en ret vild tid, og Mogens var ”rigtig god til at feste”. Men der faldt lidt mere ro over tingene, da han senere blev souschef og efterfølgende leder af en børneinstitution i Aarhus, stiftede familie og fik to børn, end dreng og en pige (i dag 37 og 33 år), og kom til at leve et ret almindeligt familieliv med ansvar og forpligtelser i Aarhus.

– Men ingen af børnene er døbt og konfirmeret, indskyder Mogens. Familien har i det hele taget svært ved at forstå, at han blev kristen – og så netop ham!

Fik eget firma

Efter nogle år begyndte pædagogarbejdet at kede Mogens, så han søgte et sælgerjob hos et firma, der solgte legeredskaber og byggede legepladser op i børnehaver og skoler.

Han havde jobbet i 21 år, hvor han havde hele Østjylland som sit distrikt. Men firmaet blev opkøbt af en kapitalfond, og der kom nogle omstruktureringer, som gjorde det knapt så sjovt at være der, så Mogens tog en rask beslutning: Han ville starte sit eget.

I en alder, hvor mange jævnaldrende går på efterløn, skabte Mogens for 5-6 år siden firmaet LadefogedLeg, der bygger legepladser, sælger legeredskaber, møbler osv. til institutioner, skoler, grundejerforeninger og private, og her kan han være herre i eget hus – godt sekunderet af en bogholder på deltid.

Til det praktiske arbejde entrerer han med et anlægsfirma og en fast montør.

Gud med turbo

Men tilbage til 2003 og Alpha-kurset. For godt nok troppede Mogens op i kirken med ”blytunge skridt” og var krakilsk og vrangvillig. Alligevel begyndt der ret hurtigt at ske noget:

– Jeg prøvede at bede for en af de andre på kurset, som blev helbredt. Jeg begyndte at mærke et nærvær og et fællesskab med Gud, begyndt at tale med Ham og lå vågen om natten og følte mig nærmest som ”født igen”.

– Der skete nogle ret vilde ting. En lørdag var vi samlet på kurset, og Tove Merrild sagde, at vi skulle slå op dér og dér i Bibelen, og hver gang åbnede jeg Bibelen et tilfældigt sted, og hver gang var det på det skriftsted, hun havde bedt os om at slå op.

– Jeg begyndte også at tale i tunger. En gang talte jeg i tunger hele natten, husker Mogens.

Han siger, at det var ”Gud med turbo” – så lynende stærkt skete skiftet – og snart blev han involveret i frivilligt arbejde i kirken, i første omgang som forbeder, ”hvor jeg oplevede nogle ret heftige ting”, som han siger.

I dag er han såkaldt netværkspræst i Citykirken, hvor han bl.a. er sparringspartner for cellegrupperne og er med til at skabe gode relationer.

Nærvær og kærlighed

Mogens Ladefoged er en mand, der har nemt ved at tale med alle: åben, ligefrem, humoristisk og ret jordbunden.

Han siger nogle gange tingene ”på sin egen måde”, men der er ingen tvivl om, at omvendelsen ramte dybt, at der skete noget helt skelsættende dengang i 2003, og at Jesus i dag er hans livs centrum.

– Guds kærlighed og omsorg er helt central for mig. Nærværet og fællesskabet og den personlige relation med Gud. Men jeg kan ikke snuppe religiøsitet, og jeg kan stadig ikke snuppe, hvis nogen banker andre oven i hovedet med Bibelen, siger Mogens.

Når han ser tilbage, skete omvendelsen i 2003 som lyn fra en klar himmel, men alligevel var der sket ting, som måske havde gødet jorden.

Dels fik det betydning, at han slog hovedet og blev sygemeldt, for det blev påskuddet til at gå til helbredelsesmøde, dels havde årene forud, hvor han var familiefar med ansvaret for sine to børn nok slebet nogle kanter i hans personlighed.

– Det var jo en proces. Livet sliber nogle kanter af. Man får børn og ansvar. Det rebelske neddrosles. Man bliver voksen og får mere visdom og mere alvor ind, siger Mogens om årene forud.

Han håber, at andre vil kunne spejle sig i hans historie, for selv om Guds veje er uransagelige, og ethvert menneske har sin helt unikke historie, er der måske et mønster: Gud fisker mennesker, når Han vil det!