Kirkerne må stå sammen om at sige stop

”Vi kommer længst, hvis folke- og frikirker arbejder sammen. Det trænger, at vi bygger bro i et økumenisk arbejde, især når det handler om de politiske lovforslag og love, der bliver indført mod religiøse grupper.”

Det sagde biskop Henrik Stubkjær, da han talte på Frikirkenets konference i weekenden.
”For eksempel lovforslaget om håndtryk; hvad er vi for et samfund, som ikke kan modtage en hilsen fra eksempelvis muslimske og ortodokse kvinder, der viser hengivenhed ved at lægge en hånd på hjertet.

Vi skal være med til at bygge bro der,” sagde biskoppen.

Brobyggere

Han nævnte også, at kirkerne kan være brobyggere til ensomme og udsatte. Kirken kan for eksempel tage sig af dem, der bliver udskrevet for tidligt, fordi sygehusene er overbelagte.

Henrik Stubkjær så også et stort behov for at bygge bro til mennesker af anden etnisk herkomst, både herboende og immigranter.

”Vores Herre tog sig altid af de svageste og nødlidende. Vi skal tage imod de fremmede, men vi tager ikke engang kvoteflygtninge længere, og de er verdens svageste.

Vi er ved at give slip på nogle af vores grundværdier, som er næstekærlighed, og vi er kommet til et tidspunkt nu, hvor nogen må sige stop. Det kan komme fra os i kirken, og det må vi stå sammen om,” sagde Henrik Stubkjær, mens klapsalverne lød i salen.

Politikerdebat

Tre politikere var inviteret. Det var Ida Auken, tidligere SF, nu de Radikale, Carl Holst fra Venstre, og Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet. Sidst nævnte er medstifter af Foreningen Åndsfrihed.

Ikke kun muslimernes ret

Danmarks behandling af flygtninge og muslimer dominerede debatten på fredagens ledersamling i Frikirkenet.

Men Daniel Toft Jakobsen indrømmede også:

”Jeg har været god til at forsvare andres rettigheder, men ikke til at bruge min egen frihed til at sige tydeligt, hvad jeg mener er sandt eller uhensigtsmæssigt.

Den sidste del har vi været mange, der har været for dårlige til,” mente Daniel Toft Jakobsen.

Årets tema for Frikirkenets ledersamling satte gang i debatten blandt de inviterede politikere såvel som blandt konferencens deltagere.

Deltagerne var frikirkeledere, hvis kirker er en del af Frikirkenet, som er et netværk af frikirker, organisationer og institutioner fra blandt andre Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Missionsforbundet, Vineyard og uafhængige frikirker.

Det debatfremmende tema var ’Kirker, der bygger bro’, og begrundelsen for temaet lød i velkomsten fra scenen.

”Vi ser i disse år en tendens  til stigende skel mellem rige og fattige, borgere og flygtninge, liberale og nationale. Politikere træffer beslutninger, som skiller frem for at samle. Det store spørgsmål er: Hvem kan bygge bro? Hvem kan samle rige og fattige, borgere og flygtninge i en helhed? Kan kirkerne?
Velkommen til at blive inspireret disse to dage til at være kirker, der bygger bro,” indbød Hasse Falk Jakobsen, som er medlem af Frikirkenets bestyrelse.

Sammen om at sige stop

Frikirkenets formand, Tonny Jacobsen, fortalte, at det kommende år vil Frikirkenet blandt andet fokusere på enhed mellem kirker og kirkerne som brobyggere.

De to punkter hænger tæt sammen for den første taler, Henrik Stubkjær, som er biskop over Viborg Stift og formand for Danske Kirkers Råd. Han understregede, at danske kirker må stå sammen, hvis vi skal løse brobygningsopgaver i samfundet.

”Vi kommer længst, hvis folke- og frikirker arbejder sammen. Det trænger, at vi bygger bro i et økumenisk arbejde, især når det handler om de politiske lovforslag og love, der bliver indført mod religiøse grupper. For eksempel lovforslaget om håndtryk; hvad er vi for et samfund, som ikke kan modtage en hilsen fra eksempelvis muslimske og ortodokse kvinder, der viser hengivenhed ved at lægge en hånd på hjertet. Vi skal være med til at bygge bro der,” sagde biskoppen.

Brobyggere til udsatte

Han nævnte også, at kirkerne kan være brobyggere til ensomme og udsatte. Kirken kan for eksempel tage sig af dem, der bliver udskrevet for tidligt, fordi sygehusene er overbelagte.

Henrik Stubkjær så også et stort behov for at bygge bro til mennesker af anden etnisk herkomst, både herboende og immigranter.

”Vores Herre tog sig altid af de svageste og nødlidende. Vi skal tage imod de fremmede, men vi tager ikke engang kvoteflygtninge længere, og de er verdens svageste. Vi er ved at give slip på nogle af vores grundværdier, som er næstekærlighed, og vi er kommet til et tidspunkt nu, hvor nogen må sige stop. Det kan komme fra os i kirken, og det må vi stå sammen om,” sagde Henrik Stubkjær, mens klapsalverne lød i salen.

Tag kampen

De kristne værdier versus muslimsk praksis prægede en del af spørgsmålene fra deltagerne, som også tydeliggjorde de forskellige holdninger til emnet.

Vær med i det offentlige

Men troen i det offentlige rum blev også vendt, da en konferencegæst spurgte biskoppen, hvordan kirken kan være brobygger, når religion bliver presset mere og mere ud af det offentlige rum.

”Vi skal insistere på at være i det offentlige rum, og vi skal ikke påtage os offerrollen. Vi skal tværtimod være der, når kommunen spørger, om vi kan hjælpe.

Vi skal ikke læne os tilbage for at undgå kampen, men vi skal nogle gange tage kampen for at åbne for, at broen kan begynde at blive bygget,” svarede Henrik Stubkjær.

Modsathed som nøglen

Vi spurgte Frikirkenets generalsekretær, Mikael Wandt Laursen, om de har valgt et modigt tema, når kristne har så forskellige synspunkter på især immigration, og hvor meget islam må fylde.

”Jeg vil sige, det er et nødvendigt tema, fordi vi som kristne kan være splittede.

På den ene side har vi både en stor medfølelse og stort engagement, og på den anden side har vi erkendelsen af, at vi ikke skal være naive over for en religion som islam.

Vi rummer begge sider i frikirken, og det kan give modsathed inde i den enkelte, men det kan også være nøglen til at bygge bro. En brobygger skal kunne stå på begge punkter, som broen skal forbinde, og det er den rolle, vi gerne vil inspirere kirkerne til på vores konference,” sagde Mikael Wandt Laursen.

Han forklarede, at Frikirkenet skal tænke frem og inspirere kirkerne til at følges ad derhen.

”Så vi vælger det tema, fordi vi kan se, det er et stort behov i samfundet, hvor kirkerne kan byde ind, både fri- og folkekirker.

Stort set alle frikirker er i gang med at bygge broer, og vi prøver her at tegne et billede af, at vi kan få en endnu større rolle; at vi ikke kun bygger broer til samfundet, men i samfundet.

Det er kirkerne i bund og grund åbne overfor, tror jeg, og mange er allerede i gang, men jeg tror, vi har et kald til at gå endnu mere frimodigt i den retning,” sagde Mikael Wandt Laursen.

Religion i det offentlige rum var emnet i en debat på Frikirkernets konference mellem folketingsmedlemmerne Ida Auken (RV), Carl Holst (V) og Daniel Toft Jakobsen (S).

Alle tre bekender sig som kristne og mener, at religion og kristendom ikke skal ud af det offentlige rum.
Debatten kredsede primært om, hvordan kristne og samfundet skal forholde sig til især muslimske praksisser.

Også sige, hvad vi selv mener

”Jeg har været god til at forsvare andres rettigheder, men ikke til at bruge min egen frihed til at sige tydeligt, hvad jeg mener er sandt eller uhensigtsmæssigt.

Den sidste del har vi været mange, der har været for dårlige til,” mente Daniel Toft Jakobsen, som er medstifter af foreningen Åndsfrihed.

Stærk i troen til at møde andre

”Vi er et kristent land, og vi har sat en ære i, at vi ikke må gøre noget med det kristne, fordi det kan støde nogen. Men ved at være stærke i vores tro, kan vi bruge det til at møde andre religioner,” sagde Carl Holst under den politiske debat.

Forståelse for andre religioner

”Hvis man vil være kirke, der bygger bro, har man også forståelse for, at der er andre religioner, og man skal have respekt for andres tro. Hvis vi lærer os selv og vores rødder bedre at kende i Danmark, vil vi ikke falde fra hinanden, når vi for eksempel ser muslimer,” mente Ida Auken.