Har Kolossenserbrevet noget at sige til os i dag?

Brevet er netop aktuelt i dag, hvor vi er optaget af selvrealisering, management og vores selvvalgte religiøsitet.

(Læsetid: 5 minutter)
Leif Rasmussen gennemgår Kolossenserbrevet i sin helt nye bog.

Brevet er en advarsel om, at falske strømninger var ved at true menigheden og kvæle det åndelige liv.

De, der leder vild, gør det som karakteriserer alle vildfarelser – de skaber et system – sikkert et meget fint, velbegrundet og dybsindigt system; men altså et system. Kristendom er ikke et system, og når som helst vi møder systemer, der vil lede os i en bestemt retning, skal vi være på vagt og med overbevisende styrke stå fast på, at Kristendom er Kristus selv og menigheden fuldkommen forenet i ham. Kristus er uendelig lagt større end alt andet og alle andre. I ham bor hele guddomsfylden legemlig, og i ham har vi også vor fylde. Kristendom er et personligt og direkte forhold til vor Herre Jesus Kristus selv.

Selvvalgt gudsdyrkelse

Brevet er en slags kampskrift, rettet mod dem i menigheden, som under indflydelse af et nyt koncept ville bringe de nyomvendte kristne på vildspor. I Kolossæ var der tale om en sammenblanding af jødedom, hedensk mystik og filosofi. De ville erstatte Kristus med skabte væsner. Kristus var så ophøjet, at kun engle og keruber kunne etablere kontakten mellem Kristus og de troende. Det lignede visdom og en højere ædel livsanskuelse; men Paulus skærer lige igennem og kalder det for ”selvvalgt gudsdyrkelse”, antageligt selvopfundne fromhedsøvelser som de udførte på en synlig måde, så alle kunne se det. Men Gud forventede ikke disse udfoldelser, og det var ikke tilbedelse af ham, men noget mennesker gjorde for at blive set. Denne selvrealisering var ved at fjerne fokus fra det egentlige – nemlig at lede mennesker ind i et personligt forhold til Jesus Kristus selv.

Glemme kerneopgaven?

Vi ved ikke præcist, hvad denne lære gik ud på; men Paulus kalder det for ”falsk ydmyghed og skånselsløshed mod legemet.” Måske var der tale om en overdreven askese, som i nogle af østens filosofier, der anser legemet for at være en byrde og et fængsel, man skal frigøres fra; men den slags har ingen værdi – ”det tjener kun til kødelig tilfredsstillelse”, siger Paulus.

Den selvoptagethed og selvrealisering, som vi også er vidne til i vores tid, kalder Paulus for en jagt på kødelig tilfredsstillelse, som har til formål at få et menneske til at fremstå som en unik og bemærkelsesværdig person, som fortjener særlig opmærksomhed.

Jamen! – Vil nogen måske sige: ”Er det da ikke kirkens opgave at være missional og række ud til mennesker og få dem til at føle sig hjemme i vort fællesskab? Er metoderne så ikke underordnede?”

Korset er Gud kraft

Kristendom handler om noget andet. Det handler om et personligt og direkte forhold til vor Herre Jesus Kristus. ”I Ham bor hele Guddomsfylden legemligt, og i denne fylde har vi del”, siger Paulus.

Dit ”selvliv” er i virkeligheden den største hindring for at opleve Kristi fylde i dit liv. Dit ”selvliv” kan ikke forbedres – eller modtage en eller anden velsignelse fra Gud, der kan rette op på det.

Nej! Budskabet er helt anderledes radikalt. ”Selvet” må sættes til side – det må dø – for at Kristus kan leve i dig. Så gennemgribende er det! Kristendom er budskabet om korsets kraft. Hvis han får lov, vil han bruge korset i dit liv og sætte ”selvet” til side. I samme grad som det sker, vil det bane vej for Kristi liv og fylde i dig!

Det spørgsmål, som ofte stilles er: ”Hvordan kan dette ske?” Svaret er ganske enkelt, der er kun på én måde: Ved tro! Hvis du er rede, så bed denne enkle og udfordrende bøn i tro. Sig til ham:

”Herre, jeg anser mig selv for korsfæstet med dig – jeg regner dig for mit liv – jeg nægter at leve i kraft af mig selv – du er mit liv – jeg er i dig”.

Gå så ind i denne stilling i tro – og da skal det ske dig, som du tror.

Vandre og vokse i erfaring

Når du ved tro er gået ind i fylden i Kristus, så begynder Gud at lade denne sandhed blive virkelig i dit liv. I tillid til at du mener det, vi lige har sagt i bønnen, så begynder Gud at lade korset virke ganske praktisk.

Du får måske pludselig en oplevelse af at blive mobbet til side på dit arbejde. Det virker som en himmelråbende uretfærdighed, fordi du var blevet lovet, at det var dig, der skulle forfremmes.

Det kan også ske, at du pludselig blive sat til at arbejde sammen med ubehagelige mennesker – eller du rammes af det ene problem efter det andet.

Du oplever måske prøvelser og svære skuffelser, fordi én af vennerne svigtede – osv. osv.

I en sådan presset situation spørger du dig selv: ”Hvad sker der lige her? – Det ene problem efter det andet vælter ind over mig. Hvorfor? Det skal jeg fortælle dig: ”Det er korset, der er virksomt i dit liv.” Bliv bevidst om korset i dine oplevelser. – Tag imod dit kors! – Glæd dig over dit kors!

Herren er ved at lade det ske, som du tror. Korset begynder nu at virke! Det begynder nemlig fra nu af at gå ud over selvet!

Nu gælder det om at blive i troen

Unddrag dig ikke korset. Hvis du gør det, unddrager du dig hele Kristi fylde. Redder du selvet, som er din værste fjende, og din største hindring i dit liv, da kommer du aldrig i praksis ind i hele Kristi fylde.

Det er det, Paulus tænker på, når han beder for de kristne i Kolossæ ”at de må vandre Herren værdigt i alle måder ham til behag”. Et liv i vanskeligheder, blandt ubehagelige mennesker, i modgang og besværligheder. Midt i alt det skal Guds folk vandre Herren til behag, dvs. tage imod alt sammen med taksigelse og lade korset udrette, hvad Herren har sendt det til.

Læs også