Den politiske slagmark handler om godt og ondt

Det er, som om det nu afsløres, at de politikere og magthavere, som ikke længere respekterer kristendommens etik og moral, kommer længere og længere ud. Men der er da heldigvis også nogen, der går den anden vej.

Storbritaniens premierminister Theresa May er troende og holder fast i de kristne værdier. Jeg tror, det var et resultat af kristnes desperate bønner, at hun kom til magten. For det skete meget overraskende, da James Cameron pludselig gik af.

Theresa May er nu ude i et politisk stormvejr på grund af befolkningens demokratiske beslutning om at forlade EU. Selv var hun for EU, men skal forhandle en Brexit aftale med EU.

Det er meget svært for hende at regere, for hun har modstandere på begge sider, som rotter sig sammen, for at det skal mislykkes. Det er ikke en konstruktiv opposition, for de har modsatrettede hensigter. De kan kun blive enige om at vælte hende.

Labours nuværende leder Jeremy Corbin er den mest rabiate Labour-leder nogensinde. Helt forskellig fra Tony Blair, som var en stor statsmand. Corbyn kom til magten ved list og manipulation.

Han har ekstreme synspunkter, når det gælder Israel. Han er pot og pande med muslimske magthavere og medvirker til at forherlige palæstinensiske terrorister. Det giver opbakning fra muslimerne. Men det er en livsfarlig alliance. Otte parlamentsmedlemmer har nu forladt Labour, så hans tid er forhåbentlig snart forbi.

I USA forsøger de fleste medier at fremstille den folkevalgte præsident Donald Trump i et meget negativt lys. Aldrig er en præsident blevet så jagtet af medierne. Ikke engang Nixon.

Da vi herhjemme ser alting igennem mediernes briller, får vi et et vrangbillede af, hvad der reelt foregår.

Men som kristne bemærker vi dog, at denne præsident i modsætning til sine forgængere siger det, han mener, og gør det, han siger. Han har forsvaret de forfulgte kristne. Han er gået lige op imod den farlige alliance af liberale vestlige politikere og muslimske magthavere. Han har brudt det kommunistiske og ateistiske Kinas økonomiske magt, som truede med at slavebinde Vesten.

Senest har han forsøgt at få omstødt den barbariske lov, som New Yorks politikere har gennemført, hvor et barn kan aflives ved en abort helt frem til fødslen, hvis moderens sundhed – og hendes psykiske tilstand – taler for det. Og det skal sundhedspersonalet afgøre. Så vi er virkelig langt ude. Desværre har de demokratiske senatorer ment, det var vigtigere at nedstemme Trumps afværge-forslag end at forsvare tusinder af ufødte menneskeliv.

Herhjemme har især Socialdemokraterne med Henrik Sass Larsen i spidsen kritiseret pressens behandling af politikere. Og de har ret. For hvis man fx læser Berlingske eller Altingets daglige nyhedsmail, så handler det alt for ofte om sladder, intriger, mistænkeliggørelse og iscenesatte konflikter.

Sass Larsen er selv blevet hængt ud i Ekstrabladet. Grunden var, at han havde en depression og derfor havde været fraværende. Heldigvis har partiformand Mette Frederiksen bakket op om, at selv politikere skal have lov at være psykisk syge.

Men hvorfor denne hetz imod Sass, som kan koste ham posten som gruppeformand og kommende finansminister? Kan forklaringen være, at Sass Larsen ikke går med i det politiske rænkespil? Skyldes det, at han har vist en positiv holdning overfor Israel?

Vi er nået til en periode i verdenshistorien, hvor vi, som er kristne, ikke skal stemme til højre eller venstre efter tegnebogen eller vores politiske sympatier, men støtte dem, der i praksis respekterer de ægte kristne værdier. Det er vigtigere.

Ifølge kristendommen er vi mennesker udsat for åndelig indflydelse fra to kilder: Det gode og det onde. Men det kræver åndelig indsigt at skelne. Jesus kaldte Den Onde for Løgnens Fader.

Derfor kan noget, der ser godt og rigtigt ud, faktisk være falskt og ondt. Vi skal derfor fortsætte med at bede for, at løgn og manipulation bliver afsløret.

Vi skal bede for alle politikere og medier. De trænger til det. Mange af dem véd ikke, hvad der styrer dem.