UMO’s Familielejr havde design på ferieskemaet

Årets tema på UMO’s familielejr ”Destiny by Design” var i år fælles for alle aldre og handlede om at blive klogere på identitet og kald.

(Læsetid: 7 minutter)
Katrine Larsen fra Randers fik en ganske særlig oplevelse med et af Ida Haugegaards malerier, som blev malet i løbet af ugen. Her viser hun maleriet sammen med sin søn Zion på 5 år.

Som noget nyt på Ungdom Med Opgaves familielejr på Djurslands Efterskole i Fjellerup havde alle aldre ”Destiny by Design” som tema. Undervisningen tog udgangspunkt i Gwen Bergquists materiale og handlede om identitet og kald.

Åbningsmødet blev skudt i gang af den amerikanske dansegruppe Tred, som med deres kraftfulde trommer og rå dans viste, hvordan de brugte deres evner til at dele evangeliet i Europa. Den atypiske dansegruppe klædt helt i sort lignede absolut ikke en typisk missionær, og dermed var lejren skudt i gang med inspiration til at dykke ned i egne drømme, og måske opdage nye måder at virke med forskellige evner for evangeliets skyld.

Ugen igennem var det den lille livlige og sprudlende canadier Gwen Bergquist, som underviste de voksne. Med slet skjult begejstring tog hun deltagerne igennem undervisningsmanualens kapitler Drømme, Erfaring, Sjælsaftryk, Identitet, Gaver og Netværk (DESIGN), med det formål at få deltagerne til at finde ders gudgivne kald.

Børne- og teenagegrupperne havde deres egne undervisere, og tilpassede lejrens budskab til de forskellige aldre.

Deltagerne på familielejren kommer fra mange forskellige kirkeretninger, og alle bliver fordelt i grupper på kryds og tværs. Efter hvert formiddagsmøde er der gruppesamling, hvor der deles liv og tanker om undervisningen. Et uundværligt islæt i grupperne er den personlige forbøn, hvor man skiftes til at sidde i den varme stol.

Susanne og Aron Rauff fra Århus og børnene Viola, Louis og Billa var i uge 30 i år på UMO’s familielejr i Fjellerup for første gang.
På umo-lejr for første gang

Mange familier kommer igen hver sommer, men i år var omkring halvdelen af deltagerne nye. En af de nye familier var Susanne og Aron Rauff fra Århus og deres tre børn Viola (11), Billa (9) og Louis (6). Efter aftenmødet på lejrens femte dag stillede de villigt op til et mini-interview:

Hvorfor er i taget på familielejr?

– Vi elsker at være på kristne lejre, når det er sommerferie. Vi kunne sagtens brænde tre uger af på noget andet, men jeg synes, det giver anledning til samtaler og fordybelse for os som voksne, og det er også en mulighed for at pleje venskaber. Og så er det helt sikkert for at give børnene det med, da det for os har været stort selv at deltage på lejre, da vi var børn.

– Man bliver fuldstændig hevet ud af sin hverdag og sine mønstre, og det er virkelig en god anledning til at fordybe sig. Hvis vi havde fået den her opgave til en gudstjeneste hjemme, havde jeg nok bare grinet af det. (Lav noget af modellérvoks, som du føler Gud taler til dig om, mens ”Faderens kærlighedsbrev” bliver læst op, red.) Men her bliver man tvunget ud af sin vante rammer – det er ferie med indhold, fortæller Susanne, der læser uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet.

Aron supplerer:

– Jeg skal nogle gange ”tvinges” til at tænke over tingene og løse nogle opgaver, og til at tale med nogen. Især til at tale om tro og Gud. Jeg skal også rykkes ud af mine vante mønstre for at give Gud opmærksomhed og bruge tid med ham. Her er jeg blevet tvunget til at bruge tid på at svare på spørgsmål til undervisningen, fordi vi skulle tale om det i gruppen, og jeg er blevet tvunget til at bruge tid på at be’ i gruppen. Jeg har nogle gange brug for, at ”det er det, jeg skal” – at jeg ikke kan vælge noget andet, fortæller Aron, som til daglig arbejder med it-løsninger i sundhedsvæsenet.

Har der været et særligt højdepunkt på lejren?

– Det har helt sikkert været de her grupper, hvor vi har delt ting og bedt for hinanden. Det med at have et intimt – kan man vel kalde det – tros- og bønsfællesskab med nogen, man ikke kender, men som man er i ’familie’ med – det har været højdepunktet, for ellers undgår jeg helst de snakke. Jeg vil måske nærmere vælge at snakke om fx Tour de France, siger Aron, og Susanne er helt enig:

– Ja, jeg synes også grupperne er højdepunktet – helt sikkert.

– Vi kan også godt li’ lejrens koncept, som er simpelt og nede på jorden – det er vedkommende, afslutter parret, inden de slutter sig til strømmen af deltagere, der siver fra mødet i hallen til aftenkaffen i efterskolens spisesal.

Indre helbredelse og et maleri

Katrine og Tomas Larsen har sammen med deres fire børn, Rosaline (14), Gustav (12), Zion (5) og Ari (3) været på familielejren mange gange.

– Det startede for ca. 13 år siden, hvor vi – efter at have taget et DTS – blev inviteret med på familielejren. Vores liv blev bare forvandlet den uge. Sådan har det faktisk været siden.

Dengang hvor vi arbejdede fuld tid og havde hus, have og bil, og alt det man nu skal have, blev det bare vores åndehul. Den uge, hvor vi blev fyldt op til resten af året. I dag har vi fuldstændig omprioriteret vores liv, og jeg føler ikke længere, at det skal holde et helt år. Nu er det mere en uge med en mulighed for at ligge lidt i blød i forhold til de ting, man går og har på hjerte og beder over derhjemme. Indre helbredelse er et kæmpe emne for mig og noget, jeg også brænder for, at andre menneseker skal opleve, fortæller Katrine, der er uddannet sygeplejerske. For fem år siden valgte parret, at hun skulle være hjemmegående, mens Tomas arbejder som lærer og har sit eget firma, som tilbyder app- og hjemmesideløsninger.

I forhold til indre helbredelse fik Katrine i år en helt speciel oplevelse med et maleri. Og da der den sidste formiddag var åben mikrofon, delte hun sit vidnesbyrd.

Men først lidt baggrundsviden: I løbet af ugen havde kunstner Ida Haugegaard malet live, mens undervisningen i hallen stod på. Deltagerne kunne købe lodder for 100 kr. til de forskellige malerier, og den sidste dag blev malerierne udloddet. Overskuddet gik til UMO’s discipeltræningsskole (DTS).

Da Katrine en dag stod og betragtede et af malerierne, oplevede hun Helligåndens kraft og mærkede lægedom indover en traumatisk oplevelse under fødslen af sønnen Zion. Det var et planlagt kejsersnit, men noget gik galt – bedøvelsen kom af ukendt årsag ikke til at virke, hvilket også efterfølgende gav mange smerter og gener.

Katrine havde tidligere talt med Ida om maleriet og fortalt, hvad hun havde oplevet. En anden deltager overhørte samtalen og besluttede, at hun ville forære maleriet til Katrine, hvis hun vandt det. Katrine selv havde sagt til Gud, at hun ville dele sit vidnesbyrd, hvis hun fik maleriet.

”Cirklen her er min livmoder” forklarede Katrine med maleriet ved sin side, mens hun delte sin oplevelse foran lejrens ca. 450 deltagere. ”Lyset er Guds kraft, og Lene, som har foræret mig maleriet, fik en overskrift til billedet: ”Se – han gør alting nyt”.

Så mens lejren sluttede med den legendariske bønnetunnel, hvor alle velsigner alle, blev vidnesbyrdet om maleriet endnu en fortælling om, hvordan Gud kan virke gennem mange forskellige talenter og evner.

Du kan læse mere om undervisningen på www.destinybydesign.org

Læs mere om Familielejren, som også har sin helt egen teenlejr i lejren og gruppen 17+ for de ‘store’ unge her.

Læs også