Ungarn forbyder at ændre køn på fødselsattesten

For kort tid siden vedtog parlamentet i Ungarn en lov, der gør, at ungarere ikke kan skifte køn på deres fødselsattest. Er man født som kvinde, forbliver man kvinde resten af livet. Det samme gælder naturligvis for mænd. I hvert fald på de officielle papirer og i statens øjne.

Det er noget af en bombe at smide i en tidsalder, hvor man risikerer en fyreseddel og at blive lukket ude fra det gode selskab, hvis man taler imod “transgenderismen”, altså retten til at skifte køn og skifte kønsidentitet i alle mulige kombinationer og konstellationer – både med og uden operation.

Naturligvis har LGBT-miljøet og kønspolitiske organisationer fordømt loven og sagt, at det bomber Ungarn tusind år tilbage i tiden. Den ungarske regering har svaret, at loven ikke er diskriminerende og ikke forbyder mennesker at udtrykke sig præcist som det køn, de bedst kan identificere sig mere.

Til den amerikanske nyhedskanal CNN udtaler Ungarns præsident Orban, “at loven ikke påvirker mænd og kvinders frie rettigheder til at udleve den identitet, de ønsker.”

Når den ungarske regering ikke vil anerkende et kønsskifte, hænger det naturligvis sammen med et bestemt værdisæt, som bunder i en kristen etik. Men samtidigt er det også en del af den kristne etik, at individet skal have frihed til at leve, som han eller hun vil.

Netop derfor forbyder staten i dette tilfælde ikke en kønskifteoperation, men nøjes med at lovgive om at skiftet ikke anerkendes officielt fra staten. Dermed har staten sendt et klart signal om, hvilket værdimæssigt grundlag, landet bygger på.

En stat, der bygger på kristne værdier, kan ikke legitimere kønskifteideologien, fordi den basalt tager sigte på at omstyrte enhver form for orden. Især den gudgivne orden.

Staten foretager en balanceret værdimæssig sondring, når den både umuliggør en blåstempling, og samtidig holder fast i, at borgerne skal have mulighed for i det private at leve, som de ønsker.

I pressen hører man ofte en stærk kritik af Ungarn, fordi man her ser en værdimæssig udvikling, der går mere og mere i retning af kristen tradition og tro, modsat mange vesteuropæiske lande, hvor den ateistiske sekularisme buldrer afsted. Og med denne lov vil kritikken formodentligt ikke blive mindre.

Det er interessant, at det er de tidligere kommunistiske lande, der nu går forrest i kampen for de traditionelle og kristne værdier. Måske fordi de har gjort sig nogle dyrtkøbte erfaringer med at smide kristendommen overbords.