Gud giver os et nyt selvbillede, når han møder os med sin kærlighed

Havet og himlen ligner et stort gråt kludetæppe fra Charlotte Lunds hus ved Rønne, hvor et stort panoramavindue giver en smuk havudsigt. Og selv på en dag, hvor solen ikke kan ses for skyer, lyser hendes øjne op i et smil, så skuldrene falder ned, og man føler sig velkommen.

Som leder af Barnets Blå Hus i Rønne har hun sat sig for at møde ethvert menneske med kærlighed – ligesom Jesus.

– Livet er ikke perfekt. Og jeg tænker tit på historien om dengang, hvor Jesus mødte kvinden ved brønden. Han vidste, hvad hun havde gjort. Alle andre så ned på kvinden. Men Jesus fordømte hende ikke.

Det er sådan, vi ideelt set skal møde hinanden med kærlighed, så vi opløfter hinanden, siger Charlotte Lund, der har levet hele sit liv som kristen.

Som barn mødte hun forskellige gudsbilleder. Og sommetider følte hun, at Gud så på hende med strenge øjne, fordi hun blev farvet af den forkyndelse, hun hørte. Men to ældre kvinder har været med til at forme Charlotte Lunds gudsbillede.

To kvinder

Den ene var en ældre kvinde, som hun kom til at kende gennem sit ungdomsjob som hjemmehjælper, fortæller hun.

– På et tidspunkt dør denne dame, og jeg ved ikke, om hun troede på Gud, men vi havde talt om tro, og jeg havde bedt meget for hende. Da hun var død, fik jeg sådan et syn, hvor jeg så kvinden ligge i en grøn grøftekant, og så kom Jesus og tog hende op i sin favn.

Jeg græd som pisket, men jeg mærkede Guds kærlighed til hende. Ligesom der står i Bibelen, at han ynkedes over folk. Han kunne ikke lade hende ligge. Det er en af mit livs stærkeste åndelige oplevelser, siger hun og tier et øjeblik:

– Jeg tror, at jeg oplevede et lille glimt af Guds kærlighed, som vi slet ikke fatter her på Jorden.

Men det er trygt at vide, at Gud ynkes over os, når vi ligger i grøftekanten i den ene eller anden forstand. Og han ønsker ikke, at vi går fortabt, så han løfter os op og favner os som den gode hyrde, der vil have alle får med hjem i folden, siger hun og smiler, så smilet når helt op i øjnene.

Den anden kvinde, som har haft stor betydning for Charlotte Lunds gudsopfattelse, er hendes mormor, som hun mistede for nogle år siden. For i hendes adfærd mindede hun om Jesus. For mormoren var altid kærlig og aldrig fordømmende. Hun boede i Svaneke, og det var ikke altid, der var overskud til at aflægge mormoren et besøg.

Men når Charlotte Lund besøgte hende og kunne have forventet en beklagelse over manglende visitter, blev hun mødt af det modsatte.

– Hun blev gangbesværet med årene og kunne ikke altid selv åbne hoveddøren. Men inde fra stuen lød det: ”Neeej, er det dig Charlotte?”.

– Når jeg kørte fra min mormor, var jeg altid mere rig, end da jeg kom, og jeg tænkte: ”Hvorfor er du ikke her lidt oftere?” For hun var meget givende.

Selvom mormoren i dag er død, er minderne om hende stadig levende forbilleder for lederen af Barnets Blå Hus.

– Jeg vil gerne være som min mormor overfor børnene og gøre dem rige, ikke materielt, men på det menneskelige plan.

Barnets Blå Hus

Barnets Blå Hus er et gratis tilbud for misbrugerbørn fra 0-14 år.

– De fleste kender TUBA, og vi er en lillesøster til TUBA, der giver terapi til unge fra 14 år i form af individuelle samtaler til pårørende til alkoholikere. Hos os inkluderer det naturligt familien, men de kommer også i børneklubber.

Vi har dels behandlingsdelen, dels den sociale del, og vi prøver at få tingene til at hænge sammen, for det hjælper ikke noget, at vi behandler børnene, hvis forældrene ikke er med, forklarer hun:

– Misbrug er stadig meget tabubelagt. Det kan være svært for forældre at finde vej til os. Mange føler skyld og skam. Nogle få henvender sig selv, men det er oftest en mentor, skolelærer, pædagog eller sagsbehandler, der får ideen, og så giver forældrene samtykke til, at børnene er her. De fleste forældre vil gerne hjælpe deres børn.

Børnenes frirum

– Her får børnene et frirum. Vi har terapeutiske børnegrupper, hvor de kan dele erfaringer med hinanden. Mange af børnene er blevet små voksne og føler, at de skal kompensere for forældrene.

Det er også helt almindelige familier, hvor den ene forælder har et misbrug. Men børn kan mærke et misbrug. Flasken bliver som oftest prioriteret højere end barnet, så der kan mangle struktur, og aftaler med børnene kan være svære at overholde.

Det giver børn lavt selvværd. De taler meget voksent og har hele beredskabet tændt, men børn skal have lov til at være børn. Og her giver vi dem et rum til at fortælle, hvad de oplever derhjemme. Hvad gør de, når det bliver svært? Hvem har de i deres netværk?

Vi har tavshedspligt. Men sommetider aftaler vi med barnet at dele noget med forældrene.
Charlotte Lund smiler igen.

– Jeg havde fx med barnets accept en rørende snak med en far, efter barnet fortalte, at ’bag om alkoholen er han den bedste far’. Det var stærkt for faderen at høre.

Fællesmiddage hver uge

Barnets Blå Hus har også en social del, hvor de hver uge har fællesmiddage med forældre og søskende. Alt er gratis og anonymt.

– Vi ved sjældent før på selve dagen, hvor mange der kommer. Men vi er ca. 20 deltagere hver uge. Der sidder både dem, der drikker for meget, og pårørende, så vi kan være en meget blandet forsamling, men det er fantastisk at se, hvordan de rummer hinanden.

De hjælper hinanden med at finde job og bolig. Vi har også udflugter hver måned. Det kan være bowling, skovture, biografture eller Brændegårdhaven.

Hensigten er, at børn og forældre kan være sammen under lidt mere normale forhold. Vi ser, hvor glade børnene bliver for, at far og mor også kan hygge sig.

Først og fremmest handler det om at få en god relation til både barn og forældre, forklarer hun.

– Blå Kors arbejder ud fra værdier om nærvær med et ligeværdigt og ikke-fordømmende blik, uanset hvad folk har lavet.

Vores største styrke er at møde folk ligeværdigt. Vi går heller aldrig bag om ryggen på forældrene i kontakt med de sociale myndigheder. Her er også forældrecafe, hvor vi kan give sparring. Forældrene har jo selv en hel masse input.

Blå Kors er en kristen organisation. Har du det med i baghovedet?

– Ja, det har jeg faktisk. Tidligere har jeg haft svært ved at huske de værdier, som de virksomheder, jeg har arbejdet for, er styret efter. Men de her værdier står og blinker for mig, for jeg kan godt identificere mig med dem.

Den første værdi er som nævnt nærvær. Den næste er troen på nye muligheder i enhver. Uanset hvor håbløst det ser ud.

Vi vil gerne skabe håb, så børnene kan se sig selv i et andet lys.

Mange kæmper med et negativt selvbillede, men vi prøver at skabe værdi i dem ved at fortælle dem, at de er værdifulde. Også selvom de ikke føler, at de bliver set nok og favnet, fordi de skal passe på sig selv.

Og hver gang skal de også lære at sige noget positivt om hinanden. Selvom man mislykkes i en opgave, skal man stadig føle, at man er okay. Det handler om at møde børnene på en måde, så de føler sig set og rummet, ligesom min mormor altid rummede mig.

Og det er sådan, Gud ser på os. Han elsker os uanset. Han mødte også de skæve eksistenser. Som kvinden ved brønden.

Kort om tro

Hvordan blev du troende?

– Jeg har altid troet på Gud. Jeg voksede op i en kristen familie, der kom i Missionsforbundet. Og som barn og ung elskede jeg at komme på kristne lejre. Jeg var en rigtig lejrpige og blev altid helt høj af det. Senere mødte jeg min mand, der var baptist, og dér er jeg kommet siden.

Hvad er kernen i din tro?

– Guds kærlighed. Uden den er der ikke noget liv. Paulus beskriver jo kærligheden meget godt.
Hvorfor går du i kirke?

– For fællesskabet. Da børnene var små, var jeg nok en mere trofast kirkegænger.

Blå bog

Charlotte Lund.
Født i 1966.
Uddannet sygeplejerske, pædagog og psykoterapeut.
Leder af Barnets Blå Hus i Rønne.
Gift og mor til tre og har tre børnebørn.