Kaldet og klædt på til at vise kærlighed

Jesper Fuchs glæder sig over at være leder af den fusion, der fandt sted sidste år mellem Klippens værested i København og TC (Teen Challenge) i Taastrup.

At falde på plads i tro – og leve i sit kald er en befrielse for den, der søger Gud: Jesper Fuchs blev klædt på til opgaven som leder af værested for misbrugere med kærlighed.

For lidt over otte år siden sagde han ellers pænt nej tak til at lede Klippens arbejde i København. Men siden har han været med til at flytte væresteds-delen af Klippens arbejde til Taastrup og intensivere gadeplansarbejdet i området omkring Istedgade/Halmtorvet i København.
Misbrugere fra Vesterbro og fra den københavnske Vestegn mødes hver uge på værestedet i Taastrup.

– I TC Taastrup-Klippen arbejder vi med den tætte relation til det enkelte menneske. Vi satser på kvalitet i vores arbejde frem for kvantitet. Det gør vi, fordi vi ønsker at hjælpe og støtte det enkelte menneske på bedste vis, fortæller Jesper Fuchs.

Han holder til i City Kirkens lokaler på Ahornvej i Taastrup. Et hold på otte dedikerede frivillige og hustruen Sanne hjælper ham med at gøre en forskel.

– Jeg er ikke i dette arbejde på grund af medlidenhed, men fordi jeg har kærlighed til disse mennesker. Jeg er her, fordi Gud vil have mig her!, understreger Jesper Fuchs.

Arbejdet bærer frugt

Det glæder ham meget, når det gode arbejde bærer frugt:

– I august 2020 kom vi i kontakt med en ung, hjemløs mand på 24 år. Han boede under en presenning i en park i København og var stiknarkoman. Så begyndte han at komme trofast på værestedet i Taastrup, fortæller lederen.

I januar mødte den 24-årige en anden hjemløs mand, som var i starten af 50’erne – på Østerport Station. Det var en forretningsmand, for hvem det hele var gået galt. Den unge mand tog ham med på værestedet.

– Forretningsmanden begyndte at komme på værestedet hver eneste uge og gå med i kirke om søndagen. Nu er han kun på værestedet hver anden uge, for han er også kommet med i en netværksgruppe i kirken på Filippavej. Desuden kommer han trofast i kirken hver søndag – fordi en hjemløs, ung mand, som vi hjælper, samlede ham op på en togstation i København. Det, synes jeg, er fantastisk, siger Jesper Fuchs.

Den unge mand er nu i døgnbehandling. Han er blevet kristen – og er ude af sit misbrug og hjemløshed. Et helt nyt liv tager form.

– En forretningsmand, en arbejdsnarkoman, kan i årevis have været afhængig af sit arbejde for at fjerne fokus fra, hvad der foregår indeni, pointerer Jesper Fuchs.

Livet har lært ham, at det indre arbejde er vigtigt for alle.

– At finde og holde en god balance er en svær ting for mange af os – en livsopgave. Jeg har selv fire-fem kristne, der taler ind i mit liv. Bl.a. en advokat, en pædagog – og en kristen psykolog, som er min mentor. Med dem vender jeg både private og arbejdsmæssige ting. Ingen hellige køer. De kender alt til mit ”snavsede undertøj”. Det er for mig en del af nøglerne til ikke at kuldsejle i arbejdet med misbrugere.

– At arbejde med misbrugere er et utraditionelt job. Der er mange situationer, hvor jeg vælger at ringe eller tage ud sent om aftenen – til en, der har brug for hjælp.

– Behovene er uendelige, og man kan være på døgnet rundt, så det gælder om at finde en god balance mellem arbejde og familie. Det kan ofte være svært, og jeg øver mig hele tiden, siger han.

Arv og levet tro

Jesper Fuchs har ikke sit hjælpe-gen fra fremmede.

– Jeg er opvokset i et kristent hjem i Næstved, hvor vi kom i Apostolsk Kirke. Mine forældre stod for et ungdomsarbejde. Så flyttede vi til Bornholm, hvor min far blev præst og senere til København, hvor min far overtog Klippen for at hjælpe misbrugere.

– Juleaften hos os var der altid dækket til 3-4 stykker ekstra hjemme. At række ud til mennesker – dét gjorde mine forældre!

– Men som min far engang sagde til mig: ”Man bliver ikke en burger af at gå på McDonald’s, og man bliver heller ikke kristen af at gå i kirke,” refererer han.

At tro omsættes til handling er vigtigt for Jesper Fuchs.

– Det er altid dejligt at tro, men jeg vil ikke holde min tro for mig selv. I stedet vil jeg leve min tro ud – den skal være til gavn for andre.

– Gud prikkede første gang i mit liv, da jeg var 12-13 år, men jeg turde ikke. Hele atmosfæren i kirken – Gud var der bare, men jeg tænkte: ”Hvad vil det indebære?”.

– Jeg døjede dengang med ondt i ryggen, fordi mine ben ikke var lige lange. Nogle gange måtte jeg stå op på knallerten, når jeg skulle hjem fra badminton – på grund af smerter. Et par år senere tænkte jeg på et stævne i Kolding: ”Ok, Gud – nu har du en chance for virkelig at vise, at du er her. Hvis det passer, at du kan helbrede mig, giver jeg mit liv til dig”.

– Jeg mærkede varme, da der blev bedt for mig og lagt en hånd på min ryg, lige dér hvor det altid gjorde ondt. Og jeg har aldrig haft problemer med det sted i ryggen siden, fortæller han.

Som 21-årig blev han gift med Sanne fra Osted – i frikirken på Filippavej på Frederiksberg. Han mødte hende på en ungdomslejr som 14-årig. Sanne er nu ansat på fuldtid som gadeplansmedarbejder. Hun er også administrativ support i TC Taastrup-Klippen. Parret har tre børn på 13, 19 og 20 år.

Hvor er glæden?

Jesper Fuchs er selv tidligere blevet udfordret i sin tro.

– For 16 år siden var jeg med min familie på et Teen Challenge Sommerstævne, hvor jeg hørte en tidligere narkoprostitueret tale. Hun havde dengang været clean i syv år. Hendes glæde over at kende Jesus provokerede mig helt vildt. For den fik mig til at føle, at jeg manglede noget i mit liv. Det gik jeg hjem og tænkte over:

”Jeg siger, jeg er kristen, men har ikke nær samme begejstring og glæde,” konkluderede han.
Derfor meldte Jesper Fuchs sig kort efter som frivillig i Klippen i København, hvor hans far dengang var leder.

– Jeg kom helt bevidst under min fars ledelse, selvom jeg vidste, det ville være lidt sværere. For jeg vidste, det kunne gøre noget i mit liv. Jeg ønskede at lære af ham.

– Alle de der stærke oplevelser med Gud: ”Det er alle de andre, der kommer til at opleve dem,” tænkte jeg dengang. Måske var det også fordi, jeg er vokset op med kristendommen, at jeg manglede glæde over alt det, Gud har gjort i mit liv.

– I den periode med min far og Klippen lærte jeg mange ting, bl.a. tilgivelse. Undervisningen medførte, at jeg tilgav noget, jeg havde sloges med i ti år, fortæller han.

Smed lænken

At tilgive bragte ham tættere på Gud:

– Uden tilgivelse kan vi alle komme langt ud. Med misbrugere har jeg oplevet hvor langt. Vi behøver ikke glemme, men vi kan fjerne smerten ved at tilgive. Tilgivelse er nøglen.

– Jeg ved ikke, hvorfor der skulle gå så lang tid, før jeg tilgav de mennesker, som havde såret mig. Men man siger, at nogle gange skal man ramme bunden for at være klar.

– Bagefter oplevede jeg en frihed, jeg ikke kendte tidligere. Jeg kunne trække vejret helt ned i lungerne igen.

– Jeg lærte at tilgive andre, da jeg indså, hvor ofte Gud har tilgivet mig.
Tilgivelse gør mennesker frie, erfarede han.

Guldet i Steen

Jespers familie og de frivillige medarbejdere i TC Taastrup-Klippen har hjulpet mange misbrugere helt på kanten af livet til et nyt liv.

For syv år siden mødte han Steen. En hjemløs mand, som levede af at samle flasker på gaden i Taastrup.

Jesper Fuchs begyndte at arbejde med Steen. Han forærede ham bl.a. en mobiltelefon, så de kunne skrive sammen morgen og aften.

Steen begyndte at skrive sms’er hver morgen og eftermiddag til Jesper – med observationer fra togstationen, hvor han holdt til: ”Nu er dine børn taget med toget”. Og om eftermiddagen: ”Nu er dine børn hjemme”.

– Så talte Gud til mig om Steens værdier. Om at han er elsket af Gud, har humor, viser omsorg: ”Fortæl ham, at han er elsket af Gud”, hørte jeg. Så kørte jeg ud og samlede ham op. Han kom med i Klippen. Og søndagen efter kom han med i kirke for første gang – medbringende en pose med øl. Han havde ikke været i bad i fem år, var langhåret og langskægget.

– Det blev startskuddet til, at han kom i døgnbehandling på rehabiliteringscenteret Betesda i Kibæk i et år. Kommunen havde troet, han var død, fordi han bare havde forladt sin lejlighed, siger Jesper Fuchs.

I dag bor Steen i et lille rækkehus nær Betesda, hvor han arbejder som pedelmedhjælper.

Livet har lært Jesper Fuchs, at det er op til Gud at udruste os ret til opgaver – og at vi ikke må gå i forvejen, men pænt afvente Helligånden – også i den vigtige ventetid, hvor vi for eksempel modnes til næste opgave.

– Jeg vidste godt, at jeg skulle starte et værested. Og at det ikke skulle være afhængigt af, hvad jeg kunne, men af hvad Gud ville. Her kunne jeg ikke vinde, som når jeg som yngre vandt guldmedaljer i badminton. Jeg kunne ikke give Steen eller andre håbet tilbage, medmindre Gud var med i det. Her ville jeg kun lykkedes, hvis Gud gik foran.

– Et stykke tid efter jeg startede værestedet i Taastrup, skulle jeg mødes med en af vores gæster på et misbrugscenter på Vestegnen. Dengang arbejdede jeg som nattevagt på et plejehjem og havde også ansvaret for værestedet. Der var rigtig meget gang i den.

– Mens jeg stod og ventede på misbrugscenteret og så de mennesker, som kom og gik, var jeg ved at kaste op over, hvad jeg så af nød og elendighed. Jeg begyndte at synge sangen Navnet Jesus, og jeg sagde til Gud, at ”hvis du kan bruge mig her, så er jeg villig til at gå bud for dig,” siger han.
I Ezekiel 37 står der: ”Jeg vil blæse min livsånde ind i jer”.

– Det fik jeg lov til at opleve. Jeg fik en helt ny berøring af Gud, så jeg var i stand til at elske på en helt ny måde – elske der, hvor andre måske tænker: ”Det er jo håbløst”. Det er fire år siden.

– Kort efter at jeg havde sagt til Gud, at jeg ville gå bud for ham, kom der er stor pengegave fra en privat giver til min løn, så jeg kunne opsige mit job på plejehjemmet og arbejde fuld tid med værestedet. Men først måtte jeg altså gøre op med nogle ting i mit liv. Og overgive mig selv på en anden måde end tidligere, tilføjer Jesper Fuchs.

Du kan læse mere om Klippens arbejde på: www.tctaastrup-klippen.dk