Farvel til endnu en bror
Det er kun tre måneder siden, at jeg mistede min bror, Knud Olav, på kun 69 år. Lørdag morgen døde så pludselig min anden bror, Poul Gunner, kun 73 år. Begge var i god form. Og søndag aften døde så også min svigerfar…!
Når jeg nævner Gunner her, er det, fordi han også var en stor hjælp for Udfordringen.
Da Udfordringen købte en stor gammel posthus-bygning, var Gunner og min anden bror, Jes, med til at gøre bygningen klar. De lagde bl.a. kabler i krybekælderen, satte vægge op osv. Gunner kom hver gang, der var problemer, selv om han boede en times kørsel herfra. Han reparerede de tekniske installationer.
Han klatrede højt op på stigen for at reparere den store adventsstjerne, ordnede ting i skunken og i kælderen. Gunner var meget opfindsom og kunne løse de fleste tekniske problemer. Han havde 40 års erfaring fra Danfoss, hvor han endda et par gange blev belønnet for en opfindelse eller forbedring af maskinerne. Men han var heller ikke for stolt til at indrømme, at han bad Gud om hjælp.
Udfordringen sparede mange tusinde kroner ved hans frivillige håndværker-hjælp. Og det var ikke nemt at få ham til at tage imod kørselsgodtgørelse eller anden påskønnelse. Han gjorde det, fordi Udfordringen er et kristent arbejde, som han gerne ville støtte.
Selv var han ikke noget dydsmønster. Som barn og ung var han berygtet for sine slyngelstreger. Hans fromme mor var bekymret for ham, for det var nemt at få øje på hans fejl, og han forsøgte heller ikke at fremstå bedre end han var. Men dem, der kendte og forstod ham, vidste også, at han havde et stort hjerte og var gavmild, gæstfri og kærlig. Det gjorde ham simpelthen glad at hjælpe andre og give gaver.
Da han mod sin vilje blev skilt tog han med mig til Afrika på en tur. Jeg troede, det var balsam for sjælen. Men varmen gjorde ham tværtimod så umulig, at jeg en aften ude i bushen eksploderede og fortalte ham, hvor strid han var. Jeg undrede mig over, at han for en gangs skyld ikke sagde mig imod. Men det viste sig, at han optog mit 15 minutter lange raseriudbrud på telefon. Senere sendte han det også til mig på en cd, så jeg kunne mindes om, hvor dum jeg var… Det morede ham meget.
Heldigvis mødte han nogle år senere sin nye kone, Lis, som fik det bedste frem i ham. Gunners inderlige tro forandrede hans sind, så hans yndlingsvers med årene blev: ”Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker. Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig.” (Ordspr.2,5-6)
Lørdag morgen stod han op for at hente rundstykker til Lis. Aftenen før havde de bedt længe sammen, og han havde snakket med alle sine børn. Alt var godt. Han smilede stadig, da han pludselig faldt om og døde på få sekunder af en blodprop. Det var den mildeste død, han kunne ønske sig, selv om det selvfølgelig var et chok for de pårørende. Selv i kisten smilede han – og det havde han også grund til, for hans sjæl er hjemme i herligheden hos Gud.
Så derfor blev sorgen vendt til en opløftende begravelse. Det er godt at være kristen!
