Salman Rushdie og ”De Sataniske Vers”
Fredag den 12. august 2022 var der et attentatforsøg i USA rettet imod den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie. Den iranske ”åndelige” leder Ayatollah Khomeini opfordrede i sin tid alle muslimer til at likvidere Salman Rushdie. Denne opfordring blev fulgt op af en ung muslim på 24 år, 33 år senere.
Hvorfor var det så vigtigt, at han skulle slåes ihjel? Hvis man går ind på WIKIPEDIA under: ”Satanic verses” kan man læse følgende forkortede historie om de sataniske vers, som de står i Koranen. Denne historie er gengivet i de tidlige biografier, der er skrevet om Muhammed:
Muhammed, som netop havde indtaget Mekka, ville meget gerne konvertere sine slægtninge og naboer i Mekka til Islam. Derfor blev han spurgt, om han så også ville acceptere de 3 gud-inder: al-Lãt, al-’Uzzá og Manãt, som hans slægtninge fra Mekka troede på. Hvis han ville det, så ville de gerne blive Muslimer og acceptere ham som profet.
Derefter fik han en ”åbenbaring” fra englen Gabriel: ”Har du tænkt på al-Lãt, al-’Uzzá og på den tredje guddom, al-Manãt? Dette er de ophøjede (traner) kvinder, hvis forbøn man håber på.” Koranen 53:19-20
Da slægtningene og naboerne i Mekka (Quraysh-stammen) hørte, hvordan Muhammed havde omtalt deres 3 kvindelige guder, blev de meget begejstrede over at høre, hvad han havde sagt om disse 3 guder: ”højtflyvende traner, hvis forbøn er at håbe på”. De havde ikke nogen mistanke om nogen fejl, vildfarelse eller fejltagelse. De bøjede sig alle til jorden sammen med Muhammed i tro på den ”åbenbaring”, som Muhammed havde fået.
Da profetens tilhængere, som var immigreret til Abessiens land, hørte om dette, blev de skuffede og begav sig til Mekka for at høre, hvad der var sket. Siden fortrød Muhammed det, han havde sagt. Han udtalte derfor, at det var Satan, der havde åbenbaret sig for ham og ikke Gabriel. Nu sagde Gabriel derimod: ”O Muhammed, hvad har du gjort! Du har sagt noget til folket, som jeg ikke har bragt dig fra Gud, og du har talt, hvad han ikke sagde til dig.” Sp. 53:21-26.
Det er derfor disse vers om de 3 kvindelige guder kaldes for de sataniske vers. Disse sandheder m. fl. må dog ikke komme ud til almindelige mennesker, derfor skulle Salman Rushdie lyses i band.