Blixens omvendelse

Af Henri Nissen, Ansvarshavende redaktør

I den danske film ”Pagten” følger man det specielle forhold mellem den unge digter Thorkild Bjørnvig og den ældre, anerkendte forfatterinde Karen Blixen.

Bjørnvig var ligesom andre dengang fascineret af den mystiske baronesse, som var vendt hjem fra ”Den Afrikanske Farm”, som også er titlen på en af hendes bøger.

Mange kender handlingen fra den amerikanske film ”Out of Africa” (på dansk ”Mit Afrika”) med Meryl Streep og Robert Redford i de romantiske hovedroller. Men tilbage til den specielle ”pagt”, de indgik:

Karen Blixen var den tids literære primadonna. Og nu inviterede hun den unge digter til at flytte ind på hendes landsted Rungstedlund. Han skulle have ro til at skrive, mente hun. Og han flyttede taknemlig ind – selv om han måtte undvære både kone og barn for at hellige sig skriveriet.

Karen Blixen ville nemlig gøre ham til en stor forfatter. Og dertil brugte hun en anden bekendt i kulturkredsen, den rige ostegrosserer Knud W. Jensen, som også oprettede kunstmuseet Louisiana ved Humlebæk. Filmen ”Pagten” (der bygger på Bjørnvigs bog) viser, hvordan Blixen forsøgte at styre og iscenesætte Bjørnvigs liv. Først skulle han væk fra det jævne familieliv. Så skulle han have en affære med ostegrossererens unge hustru.

Hvorefter Blixen koldhjertet pressede kvinden til igen at forsvinde ud af Bjørnvigs liv. Hun var nemlig blot en statist, der skulle få den unge digter til at opleve store følelser og dyb ulykkelighed, så han kunne skrive mere dybt…

Hun solgte sin sjæl til djævelen

Så her bliver Blixen pillet ned fra den ophøjede status, hun har haft i kulturens verden. Filmen viser, at hun kunne være manipulerende og hensynsløs. Men det, der for dette blads læsere måske er mere interessant, er, at Blixen overfor Bjørnvig fortæller, at hun selv har indgået en pagt – med djævelen! Hun har solgt sin sjæl til gengæld for, at hun kunne få succes med sine historier. Og det fik hun så.

Hun prøvede også at lokke den unge digterspire til at indgå en pagt, men det lykkedes nu ikke helt. Så her har vi altså en forfatter, der roses til skyerne af kultureliten, men som bevidst solgte sin sjæl til djævelen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Tilbage til Gud?

Men der er så alligevel en krølle på historien. For gamle pastor Johs. Magelund fortalte engang om de samtaler, han havde haft med Karen Blixen. Magelund var forstander på Haslev Udvidede Højskole og senere en af de fornyede præster i den karismatiske vækkelse.

I hans bog ”Fortids minder, fremtids håb” på forlaget Scandinavia i 1989 gengiver han bl.a. en kronik, han skrev i Berlingske om Karen Blixens tro. Magelund bragte nemlig en afrikansk kristen fra højskolen, Kangethe Karanja, op til Rungstedlund. Og den frimodige afrikaner, som nu var generalsekretær for KFUM i Kenya, talte frimodigt og stærkt for den gamle dame om sin kristne tro.

Og Karen Blixen var så betaget af at møde en så helstøbt og afgjort kristen afrikaner, at hun ønskede at få sin bror Thomas Dinesen med i flere samtaler med Magelund, så han kunne få svar på sin religiøse søgen. Magelund sansynliggør, at Blixen faktisk selv blev troende – ikke blot på djævelen, men på Gud.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han henviser bl.a. til, at hun rakte forfatteren Clara Svendsen et stykke papir, hvor hun havde skrevet: ”I dette hus oplevede jeg i maj 1960 en stor lykke.” Og så tilføjede hun salmeverset: ”Gud skal alting mage.” (Nr. 34 i Salmebogen.) – I vers 5 står der:

Gud skal alting mage, selv når du skal smage
dødens beske skål,
da vil han det gøre, selv vil han dig føre
til det rette mål;
lad den pagt kun stå ved magt,
at du skal til graven drage,
Gud skal sjælen tage.