Venstre sidebanner eksempel

USA og EU er tæt på ny atomaftale med Iran

- vil det bringe fred eller krig?

Af Per Nielsen Leder, Kristne for Israel, Danmark (C4Israel)

Jesus advarede om, at et af tegnene på hans komme igen ville være ”krige og rygter om krige”. Er vi vidner til opfyldelsen af denne profeti?

Selvom der altid har været krige, er mange dele af verden i dag rystet. Den stabiliserende indflydelse fra vestlige nationer i verden er aftagende, og diktatoriske regimer som dem i Iran, Rusland, Kina og Tyrkiet skaber alle – eller truer med at skabe – militær konflikt for at konsolidere deres hegemoniske ekspansive ambitioner.

Regimet i Iran præger Mellemøsten

Siden Anden Verdenskrig har USA været den globale beskytter af vestlige værdier. På godt og ondt sikrede USA’s tilstedeværelse i Mellemøsten en slags politisk stabilitet. I løbet af det sidste årti har USA nærmest trukket sig tilbage fra Mellemøsten og har efterladt et tomrum.

Sammen med Rusland og Tyrkiet søger Irans revolutionære regime at udfylde dette tomrum. Siden revolutionen i 1979 har det shiitiske regime i Iran opbygget et netværk af stedfortrædere i hele Mellemøsten. Teheran har allierede blandt mere end et dusin store militser, nogle med deres egne politiske partier, der søger at vælte lokale regeringer.

Irans revolutionsgarde og elite, Qods Force, yder våben, træning og økonomisk støtte til militser og politiske bevægelser i mindst seks lande: Bahrain, Irak, Libanon, de palæstinensiske områder, Syrien og Yemen.

’Jihad på Allahs måde’

Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) har mandat i Irans forfatning til at forfølge ”en ideologisk mission af jihad på Allahs måde; det er at udvide suveræniteten af Allahs lov over hele verden.”

Siden starten af denne paramilitære styrke i 1979 har den Islamiske Revolutionsgarde vist sig som den vigtigste organisation, der driver det iranske regimes revolutionære shia-islamistiske ideologi, inden for og uden for regimets grænser. I over 40 år har den været forbundet med terrorangreb, gidseltagninger, maritim piratvirksomhed, politiske attentater, menneskerettighedskrænkelser globalt og nedbrydningen af hjemlig uenighed i Iran.

Vil ødelægge Israel

Iran er ideologisk forpligtet til Israels ødelæggelse (Iran omtaler Israel som ”den lille Satan”). Iran har blandt andet gjort det muligt for Hizbollah at samle omkring 150.000 missiler på Israels nordlige grænse i Libanon, rettet mod Israel. Hizbollah er verdens tungest bevæbnede ikke-statslige aktør og er blevet beskrevet som ”en milits trænet som en hær og udstyret som en stat.”

Truer verdensfreden

Men det er ikke kun Israel. Truslen fra Irans aggressive aktiviteter i regionen var en af de drivende faktorer bag den voksende koalition af moderate sunnistater.

Alle føler sig truet af det radikale shiitiske regime i Teheran. Den mest åbenlyse frugt af dette samarbejde hidtil er Abraham-aftalen, der blev underskrevet i 2020 mellem Israel, USA og flere Golfstater (Forenede Arabiske Emirater og Bahrain) plus Marokko og Sudan, samt Israels øgede militære og sikkerhedsmæssige samarbejde med Egypten, Jordan og Saudi Arabien.

Atombomben

Iran er bredt anerkendt som trussel nummer et mod global fred. Iran har i årtier arbejdet på at bygge en atombombe. For at imødegå denne trussel indgik Obama/Biden-administrationen i 2015 sammen med Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og Tyskland (”P5+1”) en aftale med Iran kendt som JCPOA.

Trump-administrationen trak sig ud af JCPOA i 2018. I denne uge er det blevet rapporteret, at Iran er meget tæt på at lukke en ny aftale med P5+1, som vil være en meget svagere version af aftalen fra 2015. Grundlæggende ophæver aftalen de fleste af sanktionerne mod Iran (som blev pålagt efter 1979), hvilket gør det muligt for hundreder af milliarder af dollars at strømme ind i Iran igen til gengæld for visse tilsagn fra Iran om at begrænse sit atomprogram.

Nogle hævder, at en sådan aftale er bedre end ingen aftale, fordi den vil forsinke eller endda muligvis forhindre Iran i at nå atomkapacitet.
Andre hævder, at den eneste måde at forhindre Iran i at skabe og bruge atomvåben er ved at isolere det iranske regime, opretholde økonomiske sanktioner og præsentere en troværdig trussel om militær handling.

Dette er Israels tilgang. Premierminister Lapid sagde i denne uge: ”På bordet lige nu er en dårlig aftale. Det ville give Iran hundrede milliarder dollars om året. Disse penge vil ikke bygge skoler eller hospitaler. Dette er hundrede milliarder dollars om året, som vil blive brugt til at underminere stabiliteten i Mellemøsten og sprede terror rundt om i verden.”

Iran har blandt andet gjort det muligt for Hizbollah
at samle omkring 150.000 missiler
på Israels nordlige grænse i Libanon, rettet mod Israel.

Den israelske regering truer med at tage enhvert militært skridt, der er nødvendigt ”for at forhindre Iran i at blive en atomstat. Vi er ikke parate til at leve med en nuklear trussel over vores hoveder fra et ekstremistisk, voldeligt islamistisk regime. Dette vil ikke ske. For vi vil ikke lade det ske.”

Den tidligere israelske premierminister Netanyahu har været en af de mest åbenhjertige kritikere af JCPOA. Han peger på tre elementer i aftalen, der er særligt problematiske: Den giver ”hundredevis af milliarder af dollars” til iransk ”terror”, ”giver Iran et avanceret centrifugenetværk” med opgraderet berigelsesevne, og det skaber, hvad han kalder ”international immunitet” for det iranske atomprogram.

Nuklear flaskeånd

Den israelske kommentator Caroline Glick advarer om, at Iran allerede har kapacitet til at bygge en atombombe. ”Atomaftalen, som Biden nu forhandler om, vil ikke skubbe Irans nukleare ånd tilbage i flasken. Iran vil indgå i aftalen – hvis de bliver enige – som en tærskel-atomstat. Og det vil forlade aftalen som en atommagt.”

Desuden advarer hun om, at ved at give efter for Irans krav vil aftalen indlede en æra med globalt atomkaos: ”Aftalen i sig selv ødelægger selve konceptet om ikke-spredning af atomvåben. Når Biden og Iran har indgået deres aftale, vil udsigten til atomkrig ikke længere være en fjern, men altid tilstedeværende bekymring. Det vil blive en vished, når nation efter nation skynder sig at erhverve atomvåben.”

Iran er ideologisk forpligtet til Israels ødelæggelse
(Iran omtaler Israel som ”den lille Satan”)

Vi befinder os på et ukendt territorium. Enighed eller ingen aftale, det er højst usandsynligt, at regimet i Iran vil opgive sin ideologisk drevne ambition om at udvikle nuklear kapacitet. Israel kan meget vel føle sig tvunget til en forebyggende militæraktion for at udslette Irans atomkapacitet.

Hvis det sker, vil Israel uundgåeligt blive udsat for international fordømmelse og mulige repressalier, som kan udvikle sig til en regional eller global konflikt. Disse nye udviklinger kan også udløse intern revolution eller civilt kaos i Iran, da interne oppositionspartier føler sig modige til at konfrontere regimet i Teheran. Hvad betyder alt dette?

De sidste tider

Som troende på Abrahams, Isaks og Jakobs Gud ved vi, at den tid, der fører til Messias’ komme, vil være en præget af stor usikkerhed og konflikt. På samme måde ser vi det jødiske folks genoprettelse af landet – figentræet blomstrer (Luk 21:30) – så vi kan være sikre på, at Herrens komme er nær.

Herren forbereder nationerne, Israel og kirken på Messias’ komme. Vores opgave er at være klar. Lad os så meget desto mere inderligt bede om, at – skulle det jødiske folk igen blive truet med udslettelse – at Herren selv vil gribe ind for at beskytte sit folk.
Der er ikke plads til frygt. ”Når disse ting begynder at ske, så rejs jer og løft jeres hoveder, for forløsningen nærmer sig.”