Er der stadig noget, der hedder New Age?

For nogen er New Age helt naturligt – for andre er det mere virkelighedsfjernt. Men giver det overhovedet mening stadig at tale om New Age i 2023 eller hører det en helt anden tid til? Vi har stillet spørgsmålet til tre personer, der på forskellig vis har fingeren på pulsen i forhold til religiøse strømninger.

”At kalde det New Age skaber kløfter”

Torsten Borbye Nielsen, præst i Areopagos/I Mesterens Lys og hjælpepræst i Byens Valgmenighed i København.

”Der er ikke mange, der selv vil kalde sig New Age i dag. Man vil oftest tale om det på en anden måde og fx kalde det holistiske eller spirituelle miljøer.”

”Da New Age kom frem, var det nye tanker og praksisser inspireret af Østen. I dag er mange af dem blevet almindelige for mange – som fx yoga og mindfulness. Mange tror på en form for reinkarnation, og folk er mere åbne for healing og alternativ behandling. Det kan vi godt vælge at kalde New Age, men det rammer bare ikke det, som folk selv kalder det, og det skaber umiddelbart kløfter mellem kirken og åndeligt søgende mennesker, fordi New Age for de fleste er behæftet med en negativ og sekterisk klang.”

”I den seneste danske værdiundersøgelse fra 2017 indgår 35% af danskerne i en af de to kategorier ’alternativt gudstroende’ og ’de spirituelle’. Det understreger, at livstydninger og praksisser, som måske tidligere blev forbundet med New Age, er blevet mainstream og indgår som en større eller mindre del af den almindelige danskers tilværelse.
Samtidig er det vigtigt at forstå, at det er et meget mangfoldigt og broget billede og på ingen måde en entydig eller samlet ting. Det er snarere et udtryk for, at mange har en åbenhed for, at tilværelsen rummer en åndelig dimension og et ønske om en mere holistisk tilgang til livet.” Siger Torsten Borbye

”Vi skal slet ikke gå med på præmissen”

Kurt E. Larsen, professor, dr.theol., lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus.

”Jeg har ikke hørt betegnelsen New Age blive brugt i flere årtier. Det var meget moderne engang – særligt i 80’erne, men det er ikke noget, jeg oplever, der er fokus på i dag.”

”Der er en stor underskov af ikke-kristen, østligt inspireret spiritualitet, som der stadig er mange, der dyrker.”

”Mange er spirituelt interesserede og bliver draget af de samme idéer, som man gjorde i New Age, men betegnelsen New Age bruges ikke rigtig mere.”

”Men selv, hvis New Age stadig blev brugt, mener jeg principielt slet ikke, vi skal gå med på den præmis at kalde det New Age (en ny tidsalder, red.), for det har aldrig været en ny tidsalder, og som kristne har vi aldrig troet på det.”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Der er ikke noget nyt i New Age. Det er gamle nyheder og gamle religiøse trosretninger, som aldrig har haft noget med kristendommen at gøre.”

”Alene af den grund synes jeg, vi med fordel kan undlade at kalde det New Age – og det samme var tilfældet i 80’erne. Det er som at putte gammel vin i nye sække. Siger Kurt E. Larsen

”Vi bliver nødt til at kalde det noget”

Henri Nissen, tidligere chefredaktør, doktorgrad i religiøse studier.

”Det var jo en stor ting i 80’erne, men det er nok ikke længere en betegnelse, man bruger ret mange andre steder end i nogle kristne kredse. Måske skal vi også overveje at lade være med at bruge det. Men hvad skal vi så kalde det?”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Tankegangen er der stadig, og det, vi i stigende grad ser, er, at det også er gledet ind i flere kristne kredse; at der er mange veje, der fører til Gud, at det ene kan være lige så sandt som det andet, at alt handler om kærlighed, og at alt muligt er godt nok og lige godt.”

”Fordelen ved at kalde det for New Age er, at det bliver tydeliggjort, at det ikke er kristendom. Det kan være en fordel i de situationer, hvor det netop er gledet ind i kristne kredse. Så kan det godt være, at vi ikke længere skal bruge betegnelsen New Age, men så skal vi til gengæld finde en anden måde at tydeliggøre på, hvad det er – og ikke er.”

”Der er mange kristne, som gerne vil komme åndeligt interesserede mennesker i møde af missionshensyn og vil derfor ikke sige tydeligt, hvis noget ikke er kristendom. Det, mener jeg, er en glidebane.”

”Det bliver et problem, hvis vi ikke kan kalde det for det, det er. For der er mange kristne, der bliver påvirket af tankegangen.” Siger Henri Nissen.


Artiklen fortsætter efter annoncen: