At være Pige med stort P
Min datter er ikke engang 2 år endnu – alligevel ville ingen være i tvivl om, at hun var en pige, selv hvis jeg barberede hende skaldet og gav hende lyseblå smækbukser på.Og jeg har noget at have mine iagttagelser i, hun har to storebrødre som opførte sig meget anderledes, da de var to år…
1. Hvis hun finder en klud, går hun straks i gang med at tørre sig selv om munden og evt. næsen, hvorefter hun vasker døren, gulvet eller hvad der nu ellers er i nærheden. Hendes storebrødre kan knapt nok finde ud af at tørre deres egne næser endnu.
2. Så snart hun hører den mindste klirren fra opvaskemaskinen, kommer hun styrtende for at hjælpe med at tage servicet ud.
3. Ser hun en dukkevogn bliver moderinstinktet straks aktiveret, og dukken bliver nusset, krammet, puttet og kørt tur med. Den ene af hendes storebrødre vendte altid dukkevogne med bunden i vejret, så alt indholdet væltede ud, hvorefter han begyndte at køre hjulene rundt med sin pegefinger…
4. Når jeg skal frisere hendes hår og sætte elastik i, protesterer hun højlydt, men finder sig alligevel i det, mens hun klynker Au-au-fiiin.
5. Hendes første kommentar til et billede af Adam og Eva før syndefaldet er: Tøj-tøj-tøøøj?!?!?
6. Og finder hun mors trøje, en hat, en jakke, et par bukser eller andre beklædningsgenstande, skal hun absolut have det på! Modsat sine brødre kæmper hun ihærdigt for at lære at tage jakke og sko på selv.
7. Hun har fuldstændig styr på, hvem jakker, sko osv. tilhører. Organisationstalentet er medfødt – og hun ved, hvor hun har lagt sine ting! Hendes storebrødre kan ikke finde noget, selv hvis det ligger lige for næsen af dem…
For mig er dette blot et eksempel på, at vi er skabt forskelligt med hver vores evner og behov. Selvfølgelig ved jeg, at mit billede ovenfor måske er en lille smule fortegnet, men i bund og grund er det befriende at indrømme, at piger og drenge, kvinder og mænd er skabt med forskellige egenskaber. Og jeg fryder mig over, at vi har så stor en Gud, som vidste, at vi har brug for begge dele!
