Moderne fortolkning af Folkekirkens bekendelses- skrifter møder kritik

Nedtoning af fordømmelser mod bl.a. islam går for vidt, lyder kritikken fra flere siderEt notat, der skulle sætte et af Folkekirkens bekendelsesskrifter ind i en nutidig sammenhæng, møder nu skarp kritik fra flere sider.

Biskop Kresten Drejergaard har ledet gruppearbejdet

Professor dr. theol Svend Andersen fra Aarhus Universitet kalder i Kristeligt Dagblad notatet for ”slapt”.
– Notatet viser lige præcis Folkekirkens problem med at afgrænse sin lære. I notatet fremgår det nærmest, at man må mene, hvad man vil, om islam, siger Svend Andersen.

Fordømmelse nedtones

Den Augsburgske bekendelse fra 1530 er et af Folkekirkens officielle bekendelsesskrifter og udspecificerer i 28 artikler kirkens tro. Samtidig tager den afstand fra jødedommen, islam og andre navngivne ”kætterier”, og det er disse fordømmelser af bl.a. islam, der har skabt ønske om en nyfortolkning af skriftet for ikke at forstyrre dialogen mellem kristne og muslimer.
Derfor fik en teologisk arbejdsgruppe i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd til opgave at arbejde med Den Augsburgske bekendelse og finde frem til en moderne fortolkning af fordømmelserne. Resultatet af det arbejde er et notat, hvor fordømmelserne nedtones voldsomt af primært historiske grunde. I stedet opfordres der til dialog med muslimer.

Ønsker klar afvisning

Svend Andersen har ikke noget imod dialog, men han mener ikke, der er noget grundlag for dialog, når det gælder den kristne treenighedslære om Gud som fader, søn og helligånd, for den lære forkastes af islam.
Også Lollands-Falsters biskop Steen Skovsgaard havde ønsket sig en mere klar afvisning af islam.
– Jeg ville ikke bruge ordet fordømmelse om islam i dag. Men jeg vil mene, at man skal afvise islams lære. Samtidig skal man elske muslimen, siger han.
Folkekirkens biskopper skal først behandle emnet på et møde næste år, men Fyns biskop Kresten Drejergaard stod i spidsen for det gruppearbejde, der førte til det omstridte notat. Han har tidligere slået fast, at notatet ikke er et udtryk for et fælles folkekirkeligt synspunkt, og han lader sig ikke slå ud af kritikken.
– Teologer kan frit lade sig inspirere af notatet, eller de kan lade være, siger han.
KP