Det ender med, det går
Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og bor i Ødsted ved Vejle.
Har du lagt mærke til, at sommerens regnskyl er blevet kraftigere, end de var tidligere?
Det siger meteorologerne i hvert fald, at de er.
Mange mener, at menneskeskabte klimaforandringer er skyld i, at vi får stadig mere ekstreme vejrforhold med hedebølger, orkaner og styrtregn. Og måske lurer der en lille frygt inderst inde: Vil vandstandene stige, og nedbøren falde, så vi må flygte fra hus og hjem? Vil klimaforandringer kaste verden ud i et kaos af ørken, flygtningestrømme og krige om rent drikkevand? Og kan vi egentlig besvare vores indre frygt med andet end et: Vi får se?
Ja, det kan vi faktisk. Vi ved fra Jesus, at naturkræfterne umiddelbart inden hans genkomst vil blive rystet og give anledning til angst og panik. Men vi ved også fra Guds løfter til Noa, at indtil da vil Gud sørge for, at jorden er et beboeligt og frugtbart sted. Gud lovede nemlig Noa, at så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. Og som et tegn på, at Gud vil stå fast på dette løfte, har vi siden Noas tid fået regnbuen. Meteorologer kan måle og registrere. De kan gætte om fremtiden. Men Gud har givet løfter, som han vil stå ved.
Der er en fantastisk tryghed i at kende Gud som verdens skaber og opretholder. At Gud er skaber betyder, at jeg er blevet til som et resultat af Guds kærlighed. At han er opretholder betyder, at Gud stadig følger mig med sin kærlighed, ved at han er den gode giver af alt det, jeg behøver og har brug for i mit daglige liv.
Der er en særlig grundstemning for livet, som hører sammen med det at tro på Gud som skaber og opretholder.
Min morfar havde et valgsprog: Det ender med, det går! Når vi tror på Gud som skaber og opretholder, kan vi gøre det til vores valgsprog. Naturen slår krumspring, men det ender med, det går, for Gud har givet løfter om, at himlen og jorden vil bestå frem til den dag, hvor Jesus kommer igen og skaber en ny himmel og en ny jord.
Måske er det særligt i forhold til de mindre og mere hverdagsnære ting, vi har brug for at minde os selv om, at Gud er skaber og opretholder. F.eks. når der sker opbrud i det, som udgør den trygge ramme omkring vores hverdag. Listen over bekymringer er nærmest endeløs. Bekymring om det barn, som netop er begyndt i skole. Bekymring om den forælder, hvis helbred svigter. Bekymring om økonomi, sex og forholdet til kollegerne. Bekymring om brændestabler, brændenælder og brandforsikringer.
»Stop!« siger Jesus. »Hvorfor har I så lidt tillid til Gud?«
Jesus vil standse os. Få os til at åbne øjnene og se Guds omsorg for alt det, han har skabt.
Giv dig tid til at se på fuglene, læg mærke til grøftekantens vilde blomster og græsset på marken. Har du set, hvor frodigt og grønt græsset er i år? Ser fuglene mere bekymrede ud? Vil blomsterne i grøftekanten også blomstre næste år? Gud sørger for det alt sammen.
Hvad så med dig? Du, der er blevet til som et resultat af Guds kærlighed. Du, som Gud følger hver dag med sin kærlighed. Hvorfor har du så lidt tillid til Gud? Hvorfor er din tro så lille?
Det ender med, det går.
I et troende menneskes mund er det valgsprog ikke bare en omgang fernis oven på livets skyggesider og problemer.
Godt nok går vi ikke fri af problemerne, men den Gud, som har skabt os og opretholder os i sin kærlighed, er ikke begrænset til dette liv. Hans kærlighed og omsorg har evighedens dimension over sig og sigter i alt, i glæde og sorg, på vores bedste i tiden og vores udelte lykke i evigheden.
»Det ender med, det går.«
Sådan er det at være kristen og have lagt sit liv og sin hverdag i Guds hænder. Så lad os da stole på ham og med udelt tillid bekende vores tro på ham, som har skabt himlen og jorden og hver dag af sin nåde og godhed giver mig af livets gaver, uden at jeg har gjort mig fortjent til det.
