Når der kun er bøn tilbage…
Det er utrolig positivt, at kristne indvandrere minder os danskerne om, at vi har en Bededag på fredag. For vi har hårdt brug for at gå i bøn for vores land.
Ikke mindst for Folketinget. Mange politikere og hele partier forsøger gang på gang at gennemføre love, som er i strid med kristen moral, eller som vil begrænse religionsfriheden. Mange politikere er som besat af tanken om at fjerne kristendommen fra det offentlige. De forestiller sig åbenbart, at samfundet kan fungere uden en grundlæggende moral. At de kan beslutte fra sag til sag, hvad der er rigtigt, uden et sammenhængende grundlag.
De forstår ikke, at vores gode samfund ikke er opstået ud af den blå luft, men netop ud fra – kristendommen.
Det gælder omsorgen for de svage. Respekten for liv – for de handikappede. Et retfærdigt retssystem, hvor der ikke gøres forskel. Måden, vi behandler hinanden på. Respekt for kvinder og børn. Skoler og sygehuse. Osv.
Alle disse goder roser politikerne sig gerne af, samtidig med, at de er i gang med at underminere grundlaget.
Når venstrefløjen fx vil forbyde Fadervor i folkeskolen, så kan det umiddelbart synes rimeligt, da nogle elever jo er muslimer eller ateister. Men samtidig er det en negativ bekendelse – som om skolen og samfundet ikke har brug for kristendommens værdier.
Vi har tværtimod desperat brug for at vende tilbage til den positive kristne inspiration på alle niveauer.
Derfor skal vi bede for vores land på fredag.
»Det at bede, banke, råbe er de kristnes største kunst,« skrev Brorson. For i bøn har vi adgang til de største kræfter og ressourcer i universet. Så bed for Danmark på fredag. Sæt tid af – sammen med andre eller bare dig og Gud.
En tid i ærlig bøn vil forandre din situation.
Og sammen kan vi forandre Danmarks.
For hvis mit folk da ydmyger sig i bøn, søger mig og vender sig fra deres onde handlinger, da vil jeg høre deres bøn i Himlen, tilgive deres synder og genoprette deres land.
(2. Krønikebog 7,14)
