Hør kaldet i krisen
KFS-leder, frikirkepræst og bønnekriger er enige om, at Gud gennem den økonomiske krise ønsker at kalde os tilbage.
– Der ligger i krisen et indbygget kald. Vi må spørge os selv, om vi har forankret vores håb i skrøbelig materialisme, siger Robert Bladt, som er generalsekretær for Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) i sin forklaring på krisen.
Robert Bladt, generalsekretær i KFS,
Moses Hansen, forbønsleder og leder af Pottemagerens Hus og Johannes Hansen, præst i Apostolsk Kirke, Aalborg.
Det nye år bød nemlig igen på dystre forudsigelser fra lederen af den Europæiske Centralbank. Og selvom det danske aktieindeks ikke har set helt håbløst ud, er den overordnede vej ud af krisen stadig vanskelig at se. Udfordringen har talt med tre forskellige kirkelige ledere om deres forståelse af den økonomiske krise.
Johannes Hansen er præst i Apostolsk Kirke i Aalborg og ser den økonomiske krise i det verdenshistoriske perspektiv:
– Igennem de seneste 100 år har vi her i Vesten oplevet en kollosal social, økonomisk og materiel fremgang. Det er i den samme periode, at Gud er blevet smidt ud af ligningen og gjort til en kuriositet eller privat krykke. Vesten har redet på en bølge af uovervindelighed, udødelighed og fremskridtstro, som har gjort os uafhængige af Gud og for den sag skyld også hinanden. Humanismen er i sandhed lykkedes med at sætte mennesket i centrum.
– Vi må imidlertid gøre os klart, at alle verdensriger op igennem historien har haft deres tid for derefter at synke ned i ubemærkethed eller blive overtaget af det næste. Jeg er ikke i tvivl om, at Vesten ikke vedbliver at være verdens rige nummer et. Dets dage er talte. Det betyder ikke nødvendigvis jordens undergang, for det er sket mange gange før i historien.
Johannes Hansen minder os om at komme tilbage til de virkelige værdier.
– Men det betyder, at vores materielle overflodstilværelse ikke vil fortsætte. Der kommer andre tider, sværere tider for os her i Vesten. Vi undgår ikke denne ydmygelse. Men igennem dette må vi som Guds folk lære at bygge på nogle andre værdier og ikke ride på den samme guldkalv som resten af Vesten. Gud ønsker at lære os at stole på ham, ikke at bekymre os, men regne med at han er vores Gud uanset omstændighederne.
– Vi må, både som enkeltpersoner og menigheder, arbejde på at gøre os uafhængige af den herskende samfundskonstruktion, for den holder ikke i længden. Vi har noget at bidrage med i denne situation. Et alternativt syn på livet, nogle diamentralt modsatte værdier, en Far i himlen, som sørger for os, et fællesskab, der bærer igennem i krisetider og et overskud til at hjælpe andre – det er i hvert fald det, vi er kaldet til. Nu er det tid til at leve det ud.
Også Moses Hansen, leder af forbønstjenesten Vægterne og Pottemagerens hus, tilslutter sig opfordringen til vækkelse.
– Skønt velstand kommer fra Gud, er den samme velstand årsag til, at mange mennesker ikke føler behov for at søge Gud. Jesus siger det så stærkt, at det er nemmere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end for en rig at gå ind i Guds Rige. (Mat. 19:24). Dog tilføjer Jesus, at intet er umuligt for Gud. Så selvfølgelig er der velstående mennesker, der vandrer med Gud. I Guds kærlighed til os mennesker tillader han en økonomisk krise, for at vi i vores usikkerhed og nød søger vores tryghed i Gud. Selvfølgelig er den øknomiske krise resultatet af vores selviskhed, sløseri og overforbrug. Men den er samtidig tilladt af Gud som vores mulighed for at finde den sande og varende rigdom, forklarer Moses og giver eksempler på bibelvers, der understreger, hvad Gud kalder os tilbage til:
– I Mattæus 6:19-21 siger Gud til os, I skal ikke samle jer rigdomme her på jorden, hvor de let kan blive ødelagt eller stjålet. Nej, saml jer rigdomme i Himlen, hvor intet mister sin værdi, og hvor tyve ikke kan bryde ind. Hvis det, I ejer og virkelig sætter pris på, er i Himlen, så vil jeres hjerter også være der.
– Disse ord er talt til troende mennesker. Altså har også vi brug for at blive mindet om, at vi ikke må bliver overoptaget af økonomien, men vi skal have et stærkt fokus på Giveren. Disse ord er naturligvis volapyk for mennesker i velstandstider. Men den økonomiske krise gør dem mere åbne for at høre om evangeliets sande og varende værdier.
Moses Hansen ser heller ikke den økonomiske krise som et kort og forbigående onde.
– Den økonomiske krise vil vokse og vokse. Ateistiske, humanistiske ledere vil komme mere og mere til kort. Gud er fuld af nåde og kærlighed. Men han trækker også grænser i sandet og siger: Nok er nok! Lederes succes hænger tæt sammen med, at de kan tilbyde deres folk en sund og tryg økonomi. Den tid er forbi. De kommer til at skælve, hvilket naturligvis også er deres mulighed for at søge Gud.
Moses forventer desuden, at den økonomiske kollaps kommer til at bane vejen for Antikrist.
– Jeg tror, at den økonomiske kollaps baner vej for Antikrist, som er det politiske geni, der er sendt og udrustet af Satan. Han vil for en kort periode få styr på verdens kaos – inkl. økonomien. Antikrist betyder, at han er imod Kristus – og han tilbyder sig i stedet for Kristus. Hans virke bliver dog kort, da Jesus Kristus tilintetgør ham med et enkelt åndepust. (2. Tess. 2:8)
Moses Hansen minder os samtidig om at sige tak under alle forhold også i de økonomisk vanskelige tider, som vi lever i i dag. Og han understreger, at det kun er Gud, som har det fulde billede af begivenhedernes gang.
Robert Bladt, generalsekretær i KFS er enig i, at den økonomiske krise minder os om ikke at lade materialismen styre os.
– Den økonomiske krise handler om mere end økonomi. Det er også en åndelig og social krise. For mange af os i den vestlige verden har velstand og materialisme antaget åndelige dimensioner. I nogle tilfælde har det materielle taget Guds plads som det, der giver vores liv håb og mening. Finanskrisen har vist os, at materialismen er upålidelig og skrøbelig, og det har for nogle ført til tab af mening og fravær af håb. Samtidig er det også en social krise. Vores samfund bygger stadig på et kristent værdiggrundlag, som bl.a. indbefatter solidaritet med de svageste. Gennem krisen har der været mange tegn på, at denne solidaritet er kommet under pres. Flertallet har krampagtigt holdt fast i deres materielle privilegier, og mindretallet har betalt langt den største del af prisen. Krisen har altså afsløret, at det står skidt til med solidariteten.
– Der ligger i krisen et indbygget kald. Vi må spørge os selv, om vi har forankret vores håb i skrøbelig materialisme. I så fald kalder Gud os til at forankre vores håb i det eneste urokkelige, nemlig Kristus. Og så er væksten i fattigdommen et kald til os om at udvise solidaritet med de svage.
Han håber, at vi er villige til at lære af krisen.
– Jeg aner ikke, hvad fremtiden bringer. Men jeg håber, vi af krisen vil lære, at materiel vækst og velstand ikke er et mål i sig selv, men et middel til at afhjælpe nød og elendighed i denne verden.
