Kristeligt valgnederlag

Kristendemokraterne klarede ikke spærregrænsen denne gang. Landsformanden Marianne Karlsmose og partiets øvrige kandidater kæmpede ellers en brav kamp, og gjorde hvad de kunne.Den ny landsformand gik klart og tydeligt ud på tv og appellerede til vælgerne om at stemme på Kristendemokraterne, fordi partiet ville kæmpe for de kristne værdier – for eksempel for de ufødte børns liv og imod kloning.
Danske vælgere havde kun ét tilbud, hvis de ønskede et parti med et kristent fundament, og det var Kristendemokraterne. Men alt for mange kristne vælgere sagde nej tak og faldt fra.
De frafaldne er tilsyneladende ligeglade med om, der sidder kristne politikere, der kæmper for kristne værdier og det kristne livs – og menneskesyn i Folketinget.
Det er dybt beskæmmende og ganske enkelt en skamplet på kristenlivet i Danmark, at man ikke sammen kan finde ud af stemme på det eneste parti, der vil påvirke lovgivningen på Christiansborg med sit kristne livssyn.
Partiet har prøvet det før. Det var ved Folketingsvalget i 1994, hvor partiet faldt for spærregrænsen.
Ved samme folketingsvalg kom Enhedslisten ind i Folketinget med seks mandater. Samtidig med at Kristendemokraterne, dengang Kristeligt Folkeparti, gik og pakkede deres kontorer ned på Christiansborg, stod Enhedslistens folk uden for døren og ventede på at rykke ind i de selv samme lokaler, som de kristne politikere måtte forlade efter vælgernes dom. Dengang var det også kernevælgerne, der svigtede.
Dette er sagen i en nøddeskal: Djævelen ønsker ikke kristne politikere i det danske Folketing. Men det gør Jesus Kristus.
Danmark har stadig brug for et kristent parti i Folketinget. Også i fremtiden, så forhåbentligt kommer Kristendemokraterne igen ved næste valg.