Sandheden gør fri
Anja Iversen har oplevet at være under dæmonisk indflydelse. Hun er blevet bedt for mange gange, men det forsvinder ikke på én gangSiden 1997 har Anja Iversen været til forbøn mange gange. Et dårligt selvbillede har fyldt meget i hende, men langsomt bliver det skiftet ud med sandheden om Guds syn på hende.
Udenfor blæser det kraftigt. En orkan brølede for få dage siden over Danmark, og blæsten er stadig stærk. Høje, tynde træer ryster i de sporadiske vindstød. Indenfor er der stille og trygt, og lysene på bordet varmer gult og hyggeligt.
I Anja blæser det også kraftigt. Stormen indeni hende lægger sig ikke på et øjeblik, men langsomt løjer den af, selv om den stadig kan mærkes. Hun er på vej.
De sidste mange år er Anja Iversen på 30 år blevet bedt for mange gange. For det meste reagerer hun meget kraftigt under en sådan forbøn. Nogle gange græder og vrider hun sig. Andre gange skriger og hoster hun. Hun føler ofte, at hun står ved siden af og ser på sig selv og de voldsomme ting, der sker.
– Jeg har ikke en klar følelse af, hvad Gud gør, mens det står på. Det er som om, kamppladsen er et andet sted. Det er en kamp, jeg ikke har kontrol over, og som foregår i min ånd, forklarer Anja.
Når Anja fortæller om, hvad der sker i hende, siger hun, at det er en kamp mellem løgn og sandhed. En kamp mellem Guds sandhed og Djævelens løgn.
Siden Anja var lille, har hun tænkt og troet på mange negative ting om sig selv. Det er både i forhold til intellekt, udseende og evner og talenter. Hendes store udfordring er for eksempel at holde fast i, at Gud elsker hende.
– Hvis en, der bad for mig, for eksempel sagde: Gud elsker dig, følte jeg, at jeg ville tage fat i vedkommende og kaste ham eller hende væk. Det var ikke mig, for noget i mig, ville Guds kærlighed, men der var også en modstand mod det, der var godt for mig, siger Anja.
Siden hun begyndte at blive bedt for, er der sket meget. Nu ved hun, at Gud elsker hende, og at det er sandt. Alligevel oplever hun stadig voldsomme ting, når hun bliver bedt for, fordi det ifølge Anja er en proces, der er i gang.
Anja Iversen har efterhånden accepteret, at den dæmoniske indflydelse ikke er væk på et øjeblik.
– Jeg har undret mig over, at jeg blev bedt for så mange gange, og det ikke gik væk. Jeg tænkte, at jeg måske ikke kunne finde ud af det? At jeg måske ikke åbnede mig nok op, siger Anja.
Hun har fundet ud af, at det er en proces, hvor hun er nødt til at holde fast i Guds sandhed.
– Min opgave er at holde fast i det. Ting bliver ikke altid fikset under forbøn. Jeg har meget magt, fordi det kræver et bevidst valg. Jeg får et valg, for jeg er ikke en brik i et stort åndeligt spil. Jeg ved, at kampen er vundet, fordi Jesus har sejret over Djævelen og løgnen, siger Anja.
På spørgsmålet om, hvorvidt disse ting blot er psykiske, svarer Anja, at hun er sikker på, at det dæmoniske også spiller ind. Hun havde nemlig oplevelser, som hun forstår som åndelige angreb.
I 1997 kom Anja Iversen til Århus og begyndte i Århus Valgmenighed. Her stiftede hun bekendtskab med en anden form for kirke, end hun var vant til. Hun hørte mere om Helligånden og ville gerne kende mere til Ham.
Hun begyndte at gå til forbøn for at få et møde med Helligånden. Samtidig fik hun voldsomme mareridt. Hun så mørke skikkelser kravle ind i hendes lejlighed og så en ulv, der snappede efter hendes ansigt.
Det stod på i nogle måneder, indtil nogle kristne fra kirken bad for stedet, hvorefter mareridtene forsvandt.
Der var ikke sket andre særlige ting i Anjas liv på det tidspunkt, så hun er ikke i tvivl om, at det hang sammen med hendes nye søgen efter Helligånden. Da hun blev bedt for, reagerede hun voldsomt.
– Det er efterhånden gået op for mig, at det hænger sammen med min heling som person. Jeg mærker ikke noget, når jeg lige er i det, men mit selvbillede har ændret sig. Siden dengang jeg begyndte at blive bedt for, er der en kæmpe forskel, fortæller Anja, som for et halvt år siden startede på Århus Kunstakademi.
Mange mennesker har et dårligt selvbillede, men Anja Iversen mener, at der er forskel på, hvor meget plads man giver det.
– Mit selvbillede er blevet skævt, og der skal noget til at stoppe det. Jeg er meget følsom og åben. Det giver mange slag og sår, og jeg tager den negative løgn om mig selv meget ind. Jeg oplever for eksempel, at jeg ikke er værdifuld, og jeg ser på verden og bliver bekræftet i det, siger Anja.
Anja mener ikke, at et skævt selvbillede nødvendigvis behøver at have en dæmonisk dimension, men at det har at gøre med hvor meget plads, man giver de negative tanker, og hvor meget man dyrker dem.
– Den dæmoniske indflydelse er kommet over en periode. Den er kommet jo mere, jeg ikke har givet plads til sandheden, men har givet plads til noget andet.
Anja Iversen har altid troet på Gud. Hun voksede op med et billede af en Gud, der beskæftigede sig mest med hendes skyld.
– Nu har jeg fundet ud af, at det kun er mig, der er optaget af skyld. Skylden er jo fikset, men at forstå friheden er noget, de fleste af os kæmper med. At føle skyld er en integreret del af vores liv, siger Anja
Gud er blevet en hel anden for Anja.
– Gud er blevet stærk og god. Han er optaget af at få mig til at blomstre og giver mig komplimenter. Han fortæller mig sandheden; ikke for at give mig et bedre selvværd, men fordi det er sandheden, siger Anja med eftertryk.
Den 30-årige kunstner oplever stadig voldsomme ting, når folk beder for hende.
– Jeg tror, at jeg bliver fri af dæmonisk indflydelse en dag, men ikke for muligheden af, at den kan være der. Jeg er ikke fortvivlet, for jeg ved, at Gud er der. Jeg kan føle mig træt åndeligt og psykisk, men jeg ved, at Han er der, siger hun.
Hun er glad for den medieomtale, der på det sidste har været om dæmoner. Hun er ikke selv bange for at tale om det, og hun mener, at det er godt og nødvendigt at tale om.
– Der er mange, også ikke-kristne, der oplever åndelige ting. Man skal ikke være fokuseret på dæmoner, men vide, at de er der. Vi skal være mere fokuserede på det, Gud har sagt og fylde os med den sandhed. Så behøver vi ikke frygte dæmoner, for de skyer sandheden som pesten, siger Anja Iversen.
Læs også om Tabita Skov’s vej ud af dæmonernes greb
