Jeg tror, min kone har et alkoholproblem

Kære Suh.
Jeg er bekymret for, at min kone er ved at udvikle et alkoholproblem.
Har lagt mærke til, at hun ”deler” en flaske rødvin med mig oftere og oftere – jeg får bare sjældent mere end et glas eller to før hun har drukket resten.
Engang var det kun i weekenden, at vi hev en flaske vin frem, men nu er det også på flere hverdage – og ofte på min kones initiativ.
Jeg har ind imellem nævnt mine observationer for hende, men hun slår det bare hen og synes, at jeg overreagerer. Hun kan også blive sur og derefter mut i længere tid. Det skaber afstand mellem os.
Jeg ved ikke hvor meget jeg skal presse på – hvordan griber jeg det bedst an?
Bekymret ægtefælle

Kære Bekymrede ægtefælle
Ud fra dine observationer kunne det godt lyde som om, at der er grund til at være bekymret.
Et misbrug begynder som regel med et lavt og forholdsvis uskyldigt forbrug af pågældende emne, der så med tiden eskalerer og til sidst ender med at være et reelt misbrug. Det kunne tyde på, at noget sådan er på færde for din kone.
Den person som har et overforbrug/misbrug af noget, har selvsagt af forskellige årsager fordel af at gøre det, og vedkommende vil derfor gøre meget for at finde på undskyldninger og forklaringer – ikke mindst overfor sig selv – som retfærdiggør fortsættelsen af adfærden. Det er fristende at hoppe med på den som pårørende, og man kan ende med at blive ”med-afhængig”, forstået på den måde, at man selv til sidst medvirker til at opretholde den verden af løgne og benægtelse, som misbrugeren har brug for at leve i for at kunne fortsætte den uhensigtsmæssige adfærd.
Det kan f.eks. være, at man for at undgå pinlige situationer eller skænderier, selv begynder at finde på historier, som dækker over det, der egentlig er sket. På denne måde hjælpes misbrugeren faktisk med at undgå at blive konfronteret med de skadelige konsekvenser af sin adfærd.
Jeg vil derfor opfordre dig til at blive ved med at påtale, hvad du observerer. Selvom din kone slår det hen eller finder på en dårlig undskyldning, så tvinger du hende dog kontinuerligt til at forholde sig til sit eskalerende alkoholforbrug.
Prøv at være konkret i dine observationer, f.eks. hvor mange glas du reelt når at få af den flaske I skulle dele, tæl hvor mange dage I har drukket vin i den foregående uge, eller saml de tomme vinflasker sammen når ugen er gået og stil dem på bordet foran hende. Konkrete fakta er sværere at bortforklare end andre menneskers ”jeg synes, du drikker lidt rigeligt … ” eller ”jeg tror, du har et begyndende problem …”.
Som din kones ægtefælle vil det formentlig også påvirke hende, hvis du tør være helt ærlig omkring dine følelser omkring hendes eskalerende drikkeri.
Der er jo en grund til, at du er bekymret, og det er vel næppe udgifterne til vinen, der bekymrer dig? Fortæl hende, hvad det er, der bekymrer dig i forhold til hende, og i forhold til jer – hvad det gør ved dig, og hvordan du mærker, at det skaber afstand imellem jer. Inviter hende til at tale med dig om det, der ligger bag hendes tyen til vin, og lad hende hele vejen igennem vide og mærke, at du vil støtte hende og kæmpe sammen med hende.
Hvis din kone skal vælge at orke og turde tage kampen op imod det, der igennem længere tid har hjulpet hende med at slappe af, slippe egne bekymringer, blive i godt humør eller hvad det ellers har måttet være, vinen har hjulpet hende med, så skal motivationen gives af noget, der er vigtigere end denne nemme og pålidelige genvej til disse ting: kærligheden til dig og til jeres familie!
Forhåbentlig vil hendes kærlighed til jer være stærkere end angsten eller modviljen mod at tage kampen op, med hvad det nu end måtte være, der gør at hun er flygtet ind i alkoholen det sidste stykke tid.
Så kæmp du blot videre, du ved, hvad du kæmper for.
Hilsen Suh}