Klumpende støv

En lille, men irriterende coronabivirkning i vores hjem er støv. Når vi ikke har haft gæster så tit, har vi været knap så gode til at komme til bunds i støvet. Især det der på hylder og i vindueskarme, som ikke gør en kat fortræd.

Det er jo heldigvis begyndt at ændre sig, og jeg har ind imellem glæden af lige at beslutte mig for at køre en våd klud henover en forsømt overflade . Men så har vi problemet:

Den overflade, som måske nok så støvet ud, men ikke skreg i øjnene på mig, ændrer sig til en masse meget tydelige små sorte klumper af vådt støv. Hvis det er rigtig slemt, kan jeg næsten fortryde at jeg gik i gang.

Sådan synes jeg også nogle gange, det er, når Gud sætter sit lys på et område i mit liv og afslører ”støvet”. For eksempel har han prikket til mit hjerte i forhold til materialismen – eller Jagten På Mere, kunne vi også kalde det.

I mit hjem er jeg vokset op med en stærk kamp mod ting og penges magt over vores liv. Et bevidst valg mod at lade drømme om ting skygge over kærlighed, tro og livsvalg.

Som voksen har jeg været lidt modvillig her, men på det seneste har bøger, prædikener og Guds stille stemme i min sjæl igen og igen mindet mig om, at selvom gode ting er gaver fra ham, kan de så hurtigt snyde os og stjæle vores tid, vores fokus og dermed vores liv.

Det betyder, at jeg forsøger at tage mindre materialistiske valg og for eksempel at lade være med at købe ting, bare fordi jeg har lyst til at købe dem, hvis jeg ikke reelt har brug for dem.

Det lyder let. Men det er det ikke altid.

For nu, hvor jeg rent faktisk med Guds hjælp og ved hans nåde forsøger at sætte retning mod hans frihed, bliver det så frygtelig tydeligt, at jeg ikke er der. At jeg bliver snydt af de gode gaver, han giver, så jeg jagter dem i stedet for det frie, gode liv i efterfølgelse af ham.

Det er ubehageligt at se sig selv afsløret på den måde. Men ligesom med almindelige aftørring af støv, kan jeg stole på, at det er ét trin af processen. Og at hans støveklud ikke giver op halvvejs i mit liv, men fortsætter sit arbejde – også når det går langsommere, end jeg har tålmodighed til.