Kommentar til Vivis indlæg

Alice Iversen

Det var dejligt at læse Vivi Heinsøe’s vidnesbyrd om Jesus den 16/4: “Der findes ingen din og min sandhed”. Vivi genfortæller dog det, som Udfordringen allerede har bragt om yoga, et ord, som hun skriver med stort, som om det var en gud. Når man træner sin krop, er man dømt som “de forkerte kristne”, fordi man “sætter krøller” på sin krop, som Vivi formulerer det.

Hvis derimod man som kristen er fysisk inaktiv og render til forbøn hver uge med smerter her og der uden at blive helbredt, hører man så til “de rigtige kristne”? Jeg kunne ikke sidde i skrædderstilling, før jeg startede min træning. Jeg kunne ikke fungere godt på grund af smerter før min træning. Men du kalder mig “forført”, fordi jeg tillader mig at bruge min krop og vise den den kærlighed, som Gud så absolut velsigner.

Gud har givet alle en krop, fordi den skal bruges. Det er et ansvar, vi har som kristne. Jeg nyder alle bibelordene fra dig, men de skal fungere i praksis for at være noget værd for Guds rige.