Flo forener fodbold og mission

Nu er den tidligere landsholdsspiller Jostein Flo i fuld gang med noget helt nyt for ham, nemlig at give fattige børn i Bolivia fodboldbaner.

Den tidligere norske landsholdsspiller Jostein Flo sammen med en fattig dreng i El Alto. Foto: Martin Alvsvåg.

Det er Missionsalliancen, som har engageret den tidligere norske landsholdsspiller til at lede et projekt kaldet „Fodbold krydser grænser“. Han og Rune Martinsen, formand i Strømsgodset, og folk fra Missionsalliancen havde for nylig en tur til El Alto i Bolivia. Her blev Jostein Flo hentet ind for at være med i at virkeliggøre dette projekt.

Inspirerende

– Mange af de baner, som vi så, havde store sten og var usædvanligt hårde. At fremstille fodboldbaner til fattige børn, som elsker at spille fodbold, er meget inspirerende både for os og for dem, siger Flo.
Nu er han i fuld gang med planlægningen sammen med bl.a. verdens niendebedste kvindelige fodboldspiller Heidi Støre og den fodbold-interesserede præst Per Arne Dahl.

Alternativ til rus og kriminalitet

Målet med projektet er at bidrage til, at børn og unge i El Alto, den fattige naboby til storbyen La Paz, skal få et alternativ til gadens rus og kriminalitet. Det er ofte det eneste alternativ for mange.
– Vores bidrag bliver at give dem en ordentlig fodboldbane. På den måde giver vi dem et godt tilbud. Det er egentlig bare et tillæg til det arbejde, Missionsalliancen allerede gør for at hæve levestandarden i området, og deres bidrag til at opbygge folks selvtillid og give dem tro og håb, siger Jostein Flo.