Store skiftedag i YM

BDM får ny generalsekretær, den tidl. generalsekretær bliver ny landsseksretær, og den tidl. BDM-landssekretær bliver ny missionssekretær i Etiopermissionen…Jørgen Bøytler, som er cand. teol. og præst i Brødremenigheden, bliver ny generalsekretær for BDM.

Svend Søe

Bøytler har hidtil været BDMs missionssekretær på deltid.
Han afløser Svend Søe, som i forbindelse med snarlig pension skifter til posten som landssekretær.
Samtidig forlader den tidligere landssekretær i BDM, Erik Wengel, selskabet for at blive ny missionssekretær i Dansk Ethioper Mission.
Det sker altsammen samtidig med, at Israelsemissionen må afgive sin ungdomssekretær til Kolding Valgmenighed, som omtalt på side 2.
Så man kan roligt kalde det „store skiftedag“ på Ydre Missions Hus i Christiansfeld, hvor fem selskaber har til huse.

Erik Wengel

Erik Wengel

Erik Wengel har en bred baggrund indenfor missionsselskaberne. Han begyndte som missionær i Japan 1979-88 for DMS, blev derefter missionssekretær først i DMS 1988-94 og siden i Sudanmissionen 1994-98. I 1998 blev han ledende landssekretær i Sudanmissionen, og siden 1999 har han altså været landssekretær i BDM. Nu fortsætter han i Etiopermissionen.
I praksis er det dog mere eller mindre samme arbejde, han har haft, blot indenfor forskellige selskaber.
Erik Wengel er 56 år og gift med Marit.
– Vi er utroligt glade for, at det nu endelig er lykkedes for os at ansætte en ny missionssekretær efter lang tid uden. Og vi glæder os meget til at byde Erik Wengel velkommen i DEM og ser frem til samarbejdet, siger generalsekretær Filip Christensen.

Jørgen Bøytler

Jørgen Bøytler

Grunden til skiftene i BDM er ikke mindst den vanskelige økonomi med et millionunderskud to år i træk.
I stedet for at skære ned på arbejdet i Tanzania og Albanien har man skåret ned i Danmark. Økonomichefen Evald Kjær Knudsen har allerede forladt sin stilling og økonomien er overladt til et fælles sekretariat i YMH, hvor Inge Marie Echardt indgår. Nu skærer man så yderligere en mand.
Den nye generalsekretær Jørgen Bøytler er kun deltidsansat, idet han fortsat vil fungere som præst for Brødremenigheden.
Han er 45 år og var 1981-95 missionær sammen med sin kone. Da de kom hjem blev de præstepar i menigheden i Christiansfeld samtidig med, at han tog teologisk eksamen fra Århus Universitet.


Artiklen fortsætter efter annoncen: