Darlene Zschech fra Hillsong i Australien:
Et himmelkys: Min første baby

Udtrykket „et himmelkys“ brugte jeg første gang, efter at jeg havde født vores første datter Amy. Dengang ledte jeg længe efter et udtryk, der kunne dække visheden om, at en overnaturlig kraft havde grebet ind i mit liv
Jeg tror, jeg altid har villet være mor. Allerede flere år før jeg blev gravid, begyndte jeg at samle på babytøj – endda med navnet Amy på! Min forestilling om det at blive mor så i øvrigt sådan ud:
– Jeg lå i en seng på hospitalet, omgivet af et hav af elfenbensfarvede roser (min yndlingsblomst), med en diskret make-up, håret perfekt friseret og min nyfødte baby i armene, svøbt i et kønt lyserødt tæppe. Selvfølgelig var jeg igen lige så slank som før graviditeten.
Da veerne rent faktisk begyndte, gjorde jeg alt for at realisere denne fantasi. Jeg redte omhyggeligt håret og samlede det med et lyserødt bånd, lagde make-up og tog mit bedste tøj på (min størrelse taget i betragtning).
Virkeligheden havde ikke rigtig indfundet sig. Jeg var førstegangsfødende og havde ikke den fjerneste idé om, hvad der ventede mig. Jeg anede ikke, hvordan babyer kom til verden, kendte ikke noget til veer. Dumt nok havde jeg brugt for lang tid på min make-up, så da vi ankom til fødeklinikken, var det allerede for sent for blokader. Desværre! For jeg kan stadig huske, at jeg på et tidspunkt midt under veerne bønfaldt lægen: „Vær flink at slå mig ihjel! „.
Og så …. kom Guds bønnesvar til verden, lyserød og vidunderlig, fire kg tung, Amy Jaye Zschech!
Billedet af mig og Amy taget umiddelbart efter fødslen ligner på ingen måde min drøm: Jeg sidder i en krøllet hospitalsskjorte, og min øjen-makeup er tværet ud over begge kinder. Min baby er helt skjult i et alt for stort hospitalstæppe. Og det rosa hårbånd? Det hænger temmelig udekorativt om halsen på mig.
Men allerede samme dags eftermiddag havde jeg forelsket mig fuldstændig i denne drøm, som nu var gået i opfyldelse. Jeg sagde til min udmattede mand: „Jeg kan kun beskrive det således. Det var, som om Gud selv kom og gav mig et kys på kinden. Amy er vores ‘himmelkys’.“
Selv i dag siger jeg ofte tankefuldt til min datter: „Den dag, du blev født, gav Gud mig et kys på kinden.“ Som oftest kigger hun bare opgivende på mig og siger: – Ja, ja, mor. Det har du allerede fortalt mig tusind gange.

I 2001 skrev jeg en sang, som jeg kaldte „Kiss of Heaven“ – til et album med titlen „Mercy Project“. Teksten i denne sang forsøger at beskrive den følelse, som opstår, når „himmelen rører jorden“ – når livet på vidunderlig vis tager en vending eller fuldstændig stilles på hovedet.
Vi har alle drømme, ønsker og mål – mange er store og ædle, andre snarere ubetydelige og små. Jeg har altid travlt med at nå et eller andet mål. Men det får mig aldrig til at glemme, at en af de allerstørste glæder i livet er at være bevidst om Guds nærværelse. „For Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham.“ (2. Krøn. 16,9).
Gud, himmelens og jordens skaber, holder ganske særligt øje med dem, som tror på ham, elsker ham af hjertet, og som indlader sig fuldstændig på et liv med ham. Guds nåde gælder alle, som tager imod hans frelse. Han søger efter hengivne mennesker, som han kan stråle igennem. De, hvis hjerte helt og fuldt tilhører ham, bliver overøst med hans godhed.
Ja, Gud holder udkig efter mennesker, som han kan „kysse“ med sin godhed – også nu i dette øjeblik. Han bliver glad, når han ser, hvordan vi rækker ud efter ham, tjener ham og tager imod hans hjælp.
At tragte efter Guds velsignelse i vores liv er ikke noget egoistisk forlangende, når vi gør os klart, hvorfor vi velsignes. Guds godhed er ikke noget, vi skal hamstre. Hvis vi bevidst koncentrerer os om Gud og følger hans anvisninger, så vil andre også blive motiveret til at leve i hans nærværelse. Vi velsignes for at være til velsignelse for andre!

Men der findes mange kristne, som forpasser alt det vidunderlige ved Guds bestandige nærværelse. De oplever ganske vist indimellem korte øjeblikke, hvor de er sig hans nærværelse bevidst, men ofte er deres beretninger om deres møder med Gud mange år gamle.
„Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke“ (5. Mos. 6,5). Forskellen mellem dem, som af hele deres hjerte tragter efter Gud og søger ham, og dem, som kun vil drage fordel af ham, er betydelig. Når mennesker, som kender Gud, til stadighed er frustrerede, kan det ligge deri, at de bruger deres energi på at opnå anerkendelse og tegn på succes i stedet for at følge Gud.
Personligt kender jeg kun alt for godt vejen fra at gøre noget halvhjertet til at gøre det af hele hjertet. Jeg var i mange henseender usikker og præget af en forfængelig ærgerrighed, som jeg omhyggeligt havde plejet i mange år. Før jeg kunne begynde at tro på, at Gud havde en perfekt plan for mit liv, måtte jeg lægge denne falske stolthed fra mig. I starten kunne jeg ikke forstå, at jeg var blevet udstyret med særlige erfaringer og gaver, for at jeg kunne opfylde den plan, som Gud havde for mit liv. Nu tror jeg, at Gud skaber hver enkelt af os med kærlig hånd, for at han kan bringe sin plan for os til udfoldelse.
Jeg har prøvet mange muligheder for at bruge min gave, været med de steder, hvor der var anledning til at synge. Jeg kendte og elskede Herren, men jeg forsøgte altid at finde min plads. Følelsen af opfyldelse syntes hele tiden at glide mig af hånde. Jeg sang reklamesange for „McDonald’s“ og slanke-cola og gik ind ad praktisk talt alle de døre, som stod åbne for mig – af lutter angst for måske at forpasse noget. Jeg havde ganske enkelt ikke nogen idé om, hvad det ville sige at kende målet med mit liv og forfølge det med hele mit virke.

Min lidenskab var musik, men jeg forsøgte at adskille denne interesse fra min tjeneste for Gud. Er det ikke helt til grin? Den tanke faldt mig overhovedet ikke ind, at Gud kunne ønske, at jeg tjente ham med det, jeg brændte lidenskabeligt for og ønskede at gøre allermest, nemlig synge. Jeg fandt det på en eller anden måde mere „gejstligt“ at gøre noget, som kostede mig mere overvindelse! Jeg ved imidlertid, at Gud altid vil fuldføre det værk, han har begyndt i os. Vi skal tjene ham og hinanden med vores ganske egen, individuelle gave. Vi bliver ikke opfordret til at skjule vores sande personlighed. Gud har ikke lavet en eneste fejl, da han skabte os. Vi er udrustet med alt det, vi behøver for at give ham æren – synligt for alle andre.
Det er en dejlig trøst at vide, at Gud har skabt hver enkelt af os på vores helt særlige måde og til et bestemt formål. At vi ikke skal „lade os bøje“ for at glæde ham. Og at han altid vil „kysse os, hans elskede børn, på kinden“.

Du arbejder på mange felter. Hvordan afgør du, hvilke opgaver du vil gå i gang med?
Der er mange ting, som kan afholde os fra at blive netop det, som modsvarer vores egentlige bestemmelse. Jeg må til stadighed bede om indsigt i, hvilke chancer jeg skal gribe, og hvor et nej er på sin plads.

Hvordan kan man se, hvad der er ens særlige opgave?
Ved at stille nogle nøglespørgsmål: Hvad er jeg god til? Hvad kan jeg lide at gøre? Hvad ligger mig på hjerte? Hvilke talenter finder andre hos mig? Så er det vigtigt at gå til Gud med disse svar og bede om hans førelse og åbne døre. Vi må også modstå forsøget på at ville gøre alle mennesker tilpas eller leve efter de forventninger, som andre stiller til os, og som ofte er urealistiske. Det er nok, når vi er det, som Gud har kaldet os til. Jeg har erkendt, at jeg hurtigt bliver udmattet, hvis jeg forsøger at behage andre. Hvis jeg derimod koncentrerer mig om at behage Gud, har jeg mere energi og glæde.

Hvordan modstår du forsøget på at ville behage andre?
Det kan jeg kun, hvis jeg hver dag er i kontakt med Gud. Jeg har brug for mødet med ham for at kunne lave min prioriteringsliste og må vente, til jeg hører hans stemme. Man kan let få den følelse, at man har for travlt til at bruge tid på det. Men når jeg erkender, hvor hektisk mit liv bliver, og hvor urolig jeg er, hvis jeg ikke tager mig tid til det, er beslutningen nem: Jeg har ganske enkelt ikke „råd“ til ikke at tilbringe tid med Gud!

Bragt med tilladelse fra det tyske magasin Lydia