Bebudelseskirken i Nazaret angrebet – med fyrværkeri

Desperat jødisk ægtepar skabte panik i frustration over, at deres baby netop var blevet fjernet af myndighederne. Politikere beklager, at sagen bliver brugt til hetz mod IsraelEn familie på tre brændte fyrværkeri af inde i Bebudelseskirken i Nazaret. Det førte til efterfølgende optøjer i byen.

Der var lynchstemning, da familien Habibi affyrede fyrværkeri inde i Bebudelseskirken i Nazaret. De blev derfor smuglet ud i politiuniformer. (Faximile fra avisen Yediot Aharonot)

Familien Habibi tog en barnevogn med ind i Bebudelseskirken fredag den 3. marts om aftenen. Barnevognen var dækket med et tæppe, hvorunder der lå fyrværkeri, engangsbeholdere med gas og brandfarlig væske. Inde i kirken satte de ild til fyrværkeriet. Det udbrød panik og folk strømmede mod udgangen.
– Vi hørte et knald. Det stod på i seks-syv minutter. Jeg troede, vi skulle dø, sagde en kvinde ved navn Rouan.
Der var også lynchstemning. Flere begyndte at slå Habibi-familien, mens andre forsøgte at beskytte dem. Rygtet spredte sig hurtigt og mange unge ilede til kirken. Flere hundrede israelske politifolk blev sendt til stedet for at hindre oprør.

Smuglet ud af kirken

Folk ville have fat i Habibi-familien. De blev smuglet ud af bagdøren iført politiuniformer for at komme uden om den vrede folkemasse. Der blev sat ild til en israelsk politibil uden for kirken og en reporter fra avisen Haaretz fik sit kamera knust af hoben, da han forsøgte at filme optrinet. Ifølge meldinger blev 13 politimænd og 13 civile kvæstet.
Det var den 44-årige jødiske mand Haim Eliyahu Habibi, hans kristne kone Violet fra Polen og deres 20 år gamle datter Odelia, som stod bag angrebet. Ifølge israelske myndigheder er det en familie med store sociale problemer. Nogle dage i forvejen blev ægteparrets baby fjernet fra hjemmet og et andet af deres børn blev sendt bort til plejeforældre for flere år siden. Familien er uden permanent bopæl og har haft store sociale problemer. Familiefaren ønskede at skabe opmærksomhed om deres vanskelige situation.
– Jeg har ikke noget imod kristne eller muslimer. Alt jeg ønsker er at få mit barn tilbage, som staten har taget fra mig, sagde Habibi.
Dagen efter ledede den katolske biskop Michel Sabbah en stor demonstration i Nazaret. 13.500 mennesker deltog i protest mod angrebet. Et af slagordene var «Død over jøderne». Sikkerhedsstyrkerne holdt sig på afstand for ikke at skabe unødig uro.

Sagen misbruges

Arabisk-muslimske talsmænd rettede stærk kritik mod Israel og ifølge meldinger forsøgte flere muslimer at udnytte sagen til at skabe uroligheder. Knesset-medlem Michael Eitan bad om en efterforskning, fordi han mente enkelte forsøgte at bruge sagen til at opildne had mod det jødiske folk og staten Israel.

Vil beskytte kirker

Israels præsident Moshe Katsav talte med kristne ledere og fordømte hændelsen. Videre gjorde præsidenten det klart, at Israel vil beskytte steder som er hellige for kristne og muslimer. Israels udenrigsminister Tzipi Livni ringede til Vatikanets udenrigsminister, ærkebiskop Giovanni Lajolo og forsikrede ham om, at Israel vil gøre alt, som er mulig for at beskytte de hellige steder.